Grøn digital sektor

I løbet af det digitale årti står Europa over for to vigtige udfordringer: den grønne omstilling og den digitale omstilling. 

Disse kan virke som to forskellige spørgsmål, men de er virkelig to udfordringer — og de kan heller ikke lykkes uden den anden — og de er begge lige vigtige for Europas fremtid. 

At bringe det digitale ind i vores liv hjælper os med at reducere vores CO2-fodaftryk. Vi kan deltage i videokonferencer i stedet for at rejse til møder, overvåge, hvor meget energi vores hjem forbruger, og endda øge bæredygtigheden i landbruget.  

Vi er imidlertid nødt til at sikre, at digitale teknologier ikke forbruger mere energi, end de sparer. På nuværende tidspunkt tegner digitale teknologier sig for mellem 8-10 % af vores energiforbrug og 2-4 % af vores drivhusgasemissioner — små procenter, men store tal. 

Vi kan foretage en række ændringer i vores digitale liv for at reducere vores miljøpåvirkning på dette område. For eksempel ville en forlængelse af levetiden for alle smartphones med kun 1 år spare 2,1 mio. ton CO2 pr. år inden 2030, svarende til at fjerne 1 million biler fra vores veje. Skift fra 4G til 5G-net kan reducere energiforbruget med op til 90 %.

EU undersøger disse muligheder og meget mere. Vi vil opdatere eksisterende love og indføre nye foranstaltninger for at nå vores grønne og digitale mål for det næste årti. En af disse foranstaltninger er at sikre, at datacentrene er klimaneutrale, energieffektive og bæredygtige senest i 2030.  

EU undersøger også frivillige og bindende foranstaltninger for at hjælpe den private sektor med at blive klimaneutral og anvende flere vedvarende ressourcer. Nogle eksempler herpå er den europæiske grønne digitale koalition og de forskellige initiativer til at gøre den audiovisuelle sektorgrønnere.

Industriplanen for den grønne pagt

Europa-Kommissionen foreslog en industriplan for den grønne pagt for at støtte dens mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og samtidig styrke konkurrenceevnen i Europas nettonulindustri.

En vigtig søjle i planen er at sikre, at EU har adgang til teknologi, produkter og løsninger, der er afgørende for overgangen til nettonul. Disse omfatter solceller, vindmøller, batterier, brintelektrolysatorer, kulstofopsamling, lagerudstyr og meget mere. Sådanne produkter og løsninger udgør også en vigtig kilde til økonomisk vækst og kvalitetsjob i Europa.

For at opnå dette skitserer den en proces, der skal fremskynde investeringer i og finansiering af ren teknologiproduktion i Europa, hvilket vil sætte EU i spidsen for revolutionen inden for ren teknologi. Ud over at undersøge nye idéer såsom midlertidig fleksibilitet i statsstøttereglerne foreslås det i planen at se på, hvordan eksisterende midler og fælles finansiering på EU-plan kan anvendes til at finansiere innovation, fremstilling og ibrugtagning af ren teknologi.