Brugen af sundhedsdata og digitale sundhedsteknologier har et stort potentiale til at forbedre borgernes adgang til sundhedsydelser, øge kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser, udvikle individualiserede tilgange og støtte forskning og innovation. Det politiske program for det digitale årti 2030 skaber fremskridt i retning af universel adgang til elektroniske patientjournaler for EU-borgere og styrker patienterne gennem digital sundhed.
Denne undersøgelse har undersøgt de fremskridt, som EU-medlemsstaterne (og Norge og Island) har gjort med hensyn til borgernes adgang til deres elektroniske patientjournaler. Resultaterne beskriver status pr. 31. december 2023. Der er anvendt en sammensat indikator til denne overvågning, der omfatter fire lag, der omfattende analyserer flere aspekter af adgangen til e-sundhedsjournaler: indførelse af elektroniske adgangstjenester for borgerne, kategorier af tilgængelige sundhedsdata, anvendt adgangsteknologi (eID, adgang via portaler eller apps), dækning (af befolkningen og sundhedstjenesteydere) og lige adgangsmuligheder.
Hvordan klarer EU sig med hensyn til at give borgerne adgang til e-sundhedsdata?
Europa er i færd med at forbedre sin modenhed med hensyn til e-sundhedsindikatoren. EU-27-gennemsnittet samlede sammensatte score steg til 79 % fra 72 % sidste år. Resultaterne viser, at landene gør gode fremskridt med hensyn til at lette borgernes adgang til elektroniske patientjournaler. 22 medlemsstater (81 %) forbedrede scoren i det forløbne år. Tilgængeligheden af forskellige datatyper er blevet forbedret, navnlig inden for kategorien elektroniske resultater og rapporter, flere kategorier af sundhedstjenesteydere er forbundet og leverer data, og flere onlineadgangstjenester følger retningslinjerne for webindholdstilgængelighed.
Der er flere områder, hvor der kan gøres yderligere fremskridt. Ved udgangen af 2023 stillede alle medlemsstater (100 %) en eller flere nationale eller regionale onlineadgangstjenester til rådighed for borgerne for at få adgang til deres sundhedsdata. Der er dog stadig huller i befolkningsdækningen, hvilket betyder, at ikke alle mennesker kan få adgang til sådanne tjenester. For at nå 100 %-målet i 2030 skal adgangen være universel. Flere sundhedstjenesteydere, især private, skal forbindes med adgangstjenesterne, da dataene i øjeblikket hovedsagelig leveres af sundhedstjenesteydere fra den offentlige sektor. Blandt de forskellige valg af sundhedsdata har visse datatyper begrænset tilgængelighed, navnlig data om medicinske billeder (26 %) og medicinsk udstyr/implanter (52 %). Det skal sikres, at relevante retlige instrumenter som f.eks. eIDAS-forordningen og direktivet om webtilgængelighed gennemføres fuldt ud.
Hvilke lande giver adgang til e-sundhedsdata på den mest fuldstændige måde?
De fem mest modne lande i EU-27 er Belgien (100 %), Danmark (98 %), Estland (98 %), Litauen (95 %) og Polen (90 %). Den største forbedring i forhold til sidste år blev konstateret for Frankrig (+ 25 procentpoint), Portugal (+ 23 procentpoint), Slovakiet (+ 20 procentpoint) og Tyskland (+ 17 procentpoint).
Billedet på tværs af de fire rammelag
I 2024 stiller alle medlemsstater en eller flere nationale eller regionale onlineadgangstjenester til rådighed for borgerne, så de kan få adgang til deres sundhedsdata. 23 medlemsstater (89 %) rapporterer, at de giver adgang til elektroniske patientjournaler gennem en central adgangstjeneste. De resterende fire medlemsstater (Irland, Italien, Spanien og Sverige) oplyser, at de har regionale tjenester.
EU-27 opnåede en gennemsnitlig score på 74 % på det tematiske lag for kategorierne af tilgængelige sundhedsdata, hvilket er en stigning på 10 procentpoint siden sidste år. Dette er det mindst scorende tematiske lag blandt de fire lag, der er konceptualiseret i e-sundhedsmetodologien, hvilket dog har forbedret sig mest.
De mest modne kategorier af sundhedsdata omfatter data om identifikation (modenhedsscore på 94 %), personlige oplysninger (90 %), e-recept (85 %), eDispensation (81 %), nuværende og relevante tidligere lægemidler (79 %) og laboratorietestresultater (78 %). De mindst modne kategorier af data omfatter data om medicinske billeder (26 %), medicinsk udstyr og implantater (52 %), hospitalsudskrivningsrapporter (69 %) og procedurer/operationer (70 %). Ikke desto mindre har yderligere seks lande gjort medicinske billedbehandlingsrapporter tilgængelige siden sidste år. 17 medlemsstater (63 %) foretog forbedringer ved enten at levere flere kategorier af sundhedsdata eller levere de tilgængelige data rettidigt.
I 2024 nåede EU-27-gennemsnittet for det tematiske lag om adgangsteknologi og dækning op på 80 %, hvilket er en forbedring på syv procentpoint siden det foregående år.
17 medlemsstater (63 %) giver borgerne mulighed for at anvende et sikkert eID (forhåndsanmeldt i henhold til eIDAS-forordningen) til at autentificere sig selv, når de bruger onlineadgangstjenesten. Dette er en forbedring i forhold til sidste år, hvor kun halvdelen af EU-landene havde deres eID (for)anmeldt i overensstemmelse med eIDAS-forordningen.
Alle medlemsstater undtagen Irland tilbyder adgang til elektroniske sundhedsdata via en onlineportal. Kun én sundhedsregion i Irland giver adgang til sundhedsdata og gør det ved hjælp af en indbygget mobilapplikation. 14 medlemsstater (48 %) oplyser, at de tilbyder borgerne både onlineportaler og oprindelige mobilapplikationer som metoder til at få adgang til deres elektroniske patientjournaler. Med hensyn til befolkningsdækning rapporterer 20 medlemsstater (74 %), at 80-100 % af den nationale befolkning teknisk kan gøre brug af onlineadgangen til elektroniske patientjournaler til at se deres sundhedsdata. I alt har 16 medlemsstater forbedret deres score inden for adgangsteknologi og -dækning.
Offentlige sundhedstjenesteydere (72 %) er bedre forbundet end private sundhedstjenesteydere (55 %). Samtidig er dækningen af sundhedstjenesteydere, der er forbundet og leverer relevante sundhedsdata, den laveste scorende underindikator for dette tematiske lag. Kun syv medlemsstater (26 %) oplyser, at mindst 60 % af sundhedstjenesteyderne på tværs af alle relevante kategorier af faciliteter (f.eks. primære plejefaciliteter, sekundære plejefaciliteter, geriatriske plejehjem osv.) leverer (i det mindste nogle) relevante data til adgangstjenesten. Ikke desto mindre har 11 medlemsstater (41 %) øget antallet af kategorier af forbundne sundhedstjenesteydere siden sidste år.
I 2024 steg EU-27-gennemsnittet for det tematiske lag om adgangsmuligheder med syv procentpoint i forhold til det foregående år og nåede op på 77 %.
Syv medlemsstater (Østrig, Belgien, Danmark, Estland, Tyskland, Litauen og Polen) scorer hele point: alle fire krav er fuldt ud implementeret for juridiske værger, af autoriserede personer, der yder bistandsmekanismer til dårligt stillede grupper og er i overensstemmelse med WCAG v2.1 og direktivet om webtilgængelighed.
Baggrundsoplysninger
Dataene blev indsamlet i form af en undersøgelse, der fandt sted mellem april og maj 2024 og præsenterer dataene pr. 31. december 2023. Respondenterne var nationale kompetente myndigheder.
Efter vedtagelsen af erklæringen om europæiske digitale rettigheder og principper og politikprogrammet for det digitale årti 2030, der blev vedtaget i fællesskab af Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og Kommissionen, blev der i tæt samarbejde med medlemsstaterne udviklet en omfattende overvågningsramme for at tilvejebringe værktøjer til at overvåge og årligt rapportere fremskridtene hen imod at nå digitale mål og målsætninger for alle EU-medlemsstater, der skal nås senest i 2030 på fire områder: digitale færdigheder, digital infrastruktur, digitalisering af erhvervslivet og offentlige tjenester. E-sundhedsmålet om adgang til elektroniske patientjournaler supplerer to andre mål: målet om at sikre 100 % onlineadgang til centrale offentlige tjenester og målet om adgang til sikker elektronisk identifikation (eID) for 100 % af EU-borgerne.