Lettere adgang til radiospektrum: EU's ramme for elektronisk kommunikation

En hurtig og effektiv frekvensforvaltning er afgørende for at skabe bæredygtige, næste generation af faste, mobile og satellitbaserede net. Disse netværk vil sikre førsteklasses og sikker konnektivitet for europæiske borgere i hele EU og bane vejen for det digitale årti i 2030.

For at sikre lettere adgang til radiofrekvenser vil EU bygge videre på regelsættet for elektronisk kommunikation, som blev ajourført i 2018 gennem vedtagelsen af den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation.

Hovedformålet med kodeksen er at støtte etableringen af en kommunikations- og radio- og tv-infrastruktur i verdensklasse. Kodeksen fastlægger de lovgivningsmæssige rammer for at fremme investeringer i konnektivitet og styrke den europæiske digitale konkurrenceevne.

Radiofrekvenser i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation

Kodeksen indeholder vigtige bestemmelser for radiofrekvenser, navnlig som supplement til det flerårige radiofrekvenspolitikprogram for 2012, støtte til samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne om EU's frekvenspolitik og fastlæggelse af politiske retningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af radiofrekvensanvendelsen i EU.

Med hensyn til radiofrekvenser har de nuværende lovgivningsmæssige rammer til formål at:

• en mere konsekvent tilgang til radiofrekvenspolitik og -forvaltning i det indre marked
• at tilvejebringe den nødvendige fleksibilitet til at reagere på den dynamiske markedsudvikling og innovative teknologier
• øget retssikkerhed og forudsigelighed i lovgivningen med henblik på et sikkert investeringsmiljø for ny trådløs bredbåndskommunikation
• fremme flere investeringer i 5G-net med høj kapacitet ved at sikre rettidig tildeling af harmoniserede frekvensbånd og lange og vedvarende licenser, fremme netforstærkning og deling af infrastruktur, samtidig med at offentligheden sikres en passende beskyttelse mod elektromagnetiske emissioner
• sikring af rettidig anvendelse af 5G-pionerbånd på grundlag af beslutninger om teknisk harmonisering i henhold til frekvenspolitikbeslutningen fra 2002
• sikring af teknologi- og tjenesteneutralitet, der afspejler den stigende konvergens mellem teknologier, produkter og tjenester inden for telekommunikation
• forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne om udkast til godkendelsesprocedurer
• støtte til grænseoverskridende koordinering for at fjerne skadelig interferens mellem medlemsstaterne og med tredjelande
• sikring af effektive konkurrencevilkår
• fremme af fælles godkendelsesprocesser.

Godkendelse og fleksibilitet

I henhold til kodeksen bør anvendelsen af frekvenser være underlagt en generel tilladelse, medmindre det er begrundet i effektivitetsmaksimering, undgåelse af skadelig interferens, teknisk tjenestekvalitet, sikring af effektiv udnyttelse af frekvenser eller opfyldelse af mål af almen interesse.

I praksis er frekvensanvendelse på grund af de resterende teknologiske begrænsninger i forbindelse med styring af interferens ofte underlagt individuelle brugsrettigheder. Desuden kan behovet for at sikre en effektiv udnyttelse af knappe radiofrekvenser begrunde en begrænsning af antallet af brugsrettigheder i visse situationer.

I sådanne tilfælde er det bedste resultat generelt at sikre, at frekvenser stilles til rådighed for tjenesteudbydere og udbydere på en fleksibel måde. Dette giver mulighed for optimal udnyttelse af denne knappe ressource.

Kodeksen fastsætter som hovedregel principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet, men undtagelser er stadig mulige, når det er behørigt begrundet. F.eks. begrænsning af teknologineutralitet for at undgå skadelig interferens eller begrænsning af tjenesteneutralitet for at fremme social, regional eller territorial samhørighed eller for at undgå ineffektiv udnyttelse af frekvenser.

Derfor spiller de offentlige myndigheder inden for rammerne af neutralitetsprincipperne en afgørende rolle med hensyn til at afbalancere forskellige typer frekvenstildelinger for bedst muligt at opfylde nuværende og fremtidige behov. De offentlige myndigheder kan f.eks. lette overgangen til mere moderne og effektive frekvensteknologier eller gennemgå socialt og økonomisk faldende anvendelser. Dette kan undgå en overdreven allokering af værdifulde frekvenser ud over, hvad der med rimelighed kan retfærdiggøres med hensyn til andre potentielle anvendelser.

På grundlag af kodeksens bestemmelser kan en positiv overgang understøttes ved at tillade handel med frekvenser og fleksible vilkår for anvendelse af frekvenser. Det kan også støttes ved at indføre mere effektive eller intelligente teknologier, der understøtter deling af frekvenser. I andre tilfælde kan der være behov for strategisk omfordeling eller omlægning af frekvenser på EU-plan.