Brug af radiospektrum

Trådløst bredbånd

Trådløs bredbåndskommunikation sikrer bred dækning og konnektivitet til samfundsmæssige og industrielle behov. Jordbaserede mobilnet fra forskellige generationer (fra GSM til 5G) suppleret med Wi-Fi Radio LAN'er giver adgang til internettet for alle borgere, uanset hvor de bor, arbejder og rejser. Desuden muliggør trådløst bredbånd sammenkobling af alle typer maskiner og genstande ("tingenes internet"). Der er også adgang til mobilkommunikation om bord på fly og skibe.

Avanceret 5G-konnektivitet er en vigtig katalysator for digitalisering og virksomhedsomdannelse på tværs af forskellige industrisektorer ("vertikaler") såsom vej- og jernbanetransport, intelligent fremstilling (industri 4.0), sundhedspleje eller landbrug. Der er stillet radiofrekvenser til rådighed til støtte for automatiserede biler og tog — det EU-harmoniserede 5,9 GHz-frekvensbånd (5 875-5 935 MHz) muliggør sammenkobling mellem køretøjer på vejene samt drift af radiostyret bybanetransport. Frekvensbåndene 874,4-880,0 MHz parret med 919,4-925,0 MHz samt 1 900-1 910 MHz er også harmoniseret i EU for mobiljernbaneradio (RMR), som har til formål at sikre allestedsnærværende styring og styring af jernbanedriften.

Mobil kommunikation

Mobilkommunikation er blevet en integreret del af vores liv, der giver mulighed for forbindelse hvor som helst og når som helst. Borgere, virksomheder og organisationer rundt om i verden er i stigende grad afhængige af mobilkommunikation for at kunne kommunikere, arbejde og samarbejde.

Forvaltningen af radiofrekvenser til mobilkommunikation skal være intelligent og effektiv for at forhindre interferens mellem forskellige brugere, maksimere brugerfordele med hensyn til konnektivitet og bæredygtighed og fremme innovation og tjenester i det indre marked. For at nå disse mål i hele Unionen og under hensyntagen til de aktuelle socioøkonomiske udfordringer har Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne udviklet frekvenspolitik på EU-plan og koordineret tildelingen af radiofrekvenser under harmoniserede tekniske betingelser samt planlægningen og gennemførelsen af nationale frekvenstildelingsprocedurer.

I overensstemmelse med frekvenspolitikbeslutningen og den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation udarbejder Kommissionen tekniske gennemførelsesafgørelser for at sikre harmoniserede betingelser for tilgængelighed og effektiv udnyttelse af radiofrekvenser i hele Unionen. Allerede på EU-plan er mere end 4 GHz radiofrekvenser blevet identificeret og harmoniseret for jordbaserede systemer, der kan levere trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester (herunder mobilkommunikation), som spænder over lav-, mellem- og højfrekvensbånd i overensstemmelse med principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet.

Kommissionen har også overvåget og analyseret nationale procedurer for tildeling af frekvenser i medlemsstaterne for at sikre rettidig adgang til tilstrækkelige radiofrekvenser på investeringsfremmevilkår inden for de EU-harmoniserede frekvensbånd med henblik på udbredelse af udbredte trådløse (herunder mobile) net.

Netværk af små celler til 5G

Smartere trådløse netværk, herunder små celler og distribuerede antenner, er en forudsætning for en fuldt udbygget 5G-udrulning. I den forbindelse fastsætter Kommissionens gennemførelsesforordning de fysiske og tekniske karakteristika for små celler, der er undtaget fra individuelle byplanlægningstilladelser eller andre individuelle forhåndstilladelser. Definitionen af en lille celle i gennemførelsesforordningen fastsætter strenge grænser for disse småcelleanlægs størrelse og effekt.

Denne forordning sikrer også beskyttelse af folkesundheden mod eksponering for elektromagnetiske felter samt visuel integration af små celler. Med henblik herpå fastsættes det, at de elektromagnetiske felter (EMF) skal overholdes for etablering af offentlige mobilnet, som er blevet anbefalet på EU-plan. Disse grænseværdier for elektromagnetiske felter sikrer en margen på 50 gange under de niveauer, der ifølge international videnskabelig dokumentation har en potentiel indvirkning på menneskers sundhed. Forordningen omhandler også små cellers visuelle udseende for at undgå visuel rod. Den fastlægger specifikationerne for et sammenhængende og integreret anlæg og giver samtidig de nationale myndigheder mulighed for at føre tilsyn med den samlede anvendelse af små celler.

Industrielle anvendelsessager

Udrulningen af pålidelig og modstandsdygtig trådløs konnektivitet bliver i stigende grad en nødvendighed for forretningskritiske industrielle processer, f.eks. i forbindelse med automatiseret fremstilling på intelligente fabrikker (Industri 4.0). 5G-tilslutning kan bruges til at forbinde sensorer til forskellige maskiner, hvilket gør det muligt for fabrikker, flyselskaber, bilproducenter og andre industrielle operatører at overvåge og styre udstyr og produkter med henblik på vedligeholdelse og reparation. Data indsamlet fra sensorer kan f.eks. overføres via 5G-netværket til processorer med maskinlæringsalgoritmer for at forudsige udstyrets fremtidige adfærd, før der opstår alvorlige skader. Desuden er industriel produktion afhængig af høj præcision, fjernstyring samt autonome robotter og indendørs køretøjer, som er indbyrdes forbundet i et missionskritisk 5G privat virksomhedsnetværk.

Med henblik herpå har Kommissionen givet Den Europæiske Konference for Post og Telekommunikation (CEPT) mandat til at undersøge den potentielle udbredelse af jordbaserede trådløse bredbåndssystemer, der giver lokalnetkonnektivitet til vertikale vertikale forbindelser inden for 3,8-4,2 GHz-frekvensbåndet i Unionen. Dette initiativ har til formål at fremme udviklingen af det industrielle 5G-økosystem, effektiv udnyttelse af frekvenser og indførelse af innovative betingelser for deling inden for dette bånd mellem vertikale 5G-applikationer og etablerede brugere (såsom rum-til-jord-satellitforbindelser).

Mobilkommunikation om bord på fly og fartøjer

Multimedieoplevelsen kan allerede leveres via mobilteknologi (herunder 4G) til passagerer, der rejser om bord på fly og skibe. Tilføjelse af 5G-konnektivitet i fly og på skibe vil forbedre de kommunikationstjenester, der er tilgængelige for borgerne under rejser, samtidig med at der gøres brug af den nyeste tilgængelige mobile teknologi, og der sikres en effektiv frekvensanvendelse. Mobilkommunikation om bord på fly/fartøjer (MCA/MCV) er systemer, der giver passagererne mulighed for at bruge deres mobile enheder (f.eks. smartphones) om bord. I øjeblikket er MCA- og MCV-tjenester i et begrænset antal fly og skibe, og interessen for at udvide disse tjenester både med hensyn til omfang og dækning er stigende.

Mobilkommunikation om bord på fly

I 2008 indførte Kommissionen harmoniserede tekniske regler for lanceringen af GSM (2G)-tjenester i frekvensbåndet 1 800 MHz til paneuropæiske mobilkommunikationstjenester om bord på fly. Disse tekniske regler blev efterfølgende ajourført af Kommissionen i 2013 for at medtage UMTS-teknologi (3G) i det parrede 2 GHz-frekvensbånd og LTE-teknologi (4G) i 1 800 MHz-frekvensbåndet ud over GSM (2G). Det betyder, at passagererne derefter var i stand til at bruge deres mobile terminaler til bredbåndstjenester, såsom internetadgang på et fly udstyret med MCA. Kommissionen ændrede i 2016 afgørelserne om at forenkle mobilkommunikation om bord på fly.

Mobilkommunikation om bord på skibe

I 2010 indførte Kommissionen i lighed med MCA harmoniserede tekniske regler for lanceringen af GSM (2G)-tjenester i frekvensbåndet 1 800 MHz til paneuropæiske mobilkommunikationstjenester om bord på skibe. Disse tekniske regler blev også efterfølgende ajourført af Kommissionen i 2017 for at medtage UMTS (3G) i 2 GHz-frekvensbåndet og LTE-teknologi (4G) i 1 800 MHz-frekvensbåndet ud over GSM (2G). Det betyder, at passagererne derefter var i stand til at bruge deres mobile terminaler til bredbåndstjenester, såsom internetadgang på et MCV-udstyret fartøj.

Audiovisuelle tjenester

Spektrum er en vigtig komponent i den trådløse distribution af audiovisuelt indhold. Jordbaseret radio- og tv-virksomhed er et vigtigt element i den europæiske audiovisuelle model og opfylder vigtige offentlige politiske mål såsom kulturel mangfoldighed og mediepluralisme.

UHF-afgørelsen fra Europa-Parlamentet og Rådet garanterer, at frekvensbåndet 470-694 MHz (UHF-båndet), der anvendes til jordbaseret radio- og tv-spredning, vil blive forbeholdt digitalt terrestrisk tv (DTT) og Programme Making and Special Events (PMSE) som minimum indtil 2030. På denne måde har DTT- og PMSE-udbydere en langsigtet forudsigelighed for investeringer og innovation. En medlemsstat kan beslutte at anvende den til andre tjenester, men en sådan anvendelse skal være forenelig med nationale radio- og tv-behov og må ikke påvirke udsendelsen i nabolandene negativt. UHF-afgørelsen blev foreslået på grundlag af Lamy-rapporten fra august 2014 og Frekvenspolitikgruppens udtalelse fra februar 2015.

En undersøgelse af anvendelsen af UHF-båndet under 700 MHz har til formål at lette en rapport fra Europa-Kommissionen om udviklingen i anvendelsen af UHF-båndet. Undersøgelsen vil vurdere teknologiske, sociale, økonomiske, kulturelle og internationale aspekter i forbindelse med brugen af ​​UHF-båndet.

Satellitkommunikation til fjerntliggende områder

Satellitkommunikation og data indsamlet via satellitter er blevet uundværlige for en bred vifte af applikationer. Satellitter leverer livssikkerhedstjenester og andre tjenester til områder, der ligger uden for landbaserede nets rækkevidde, f.eks. til søs, i luften og i bjergområder. De bidrager til at bygge bro over den digitale kløft ved at give adgang til trådløst bredbånd i landdistrikter og fjerntliggende områder. De kan lette udsendelsen af tv-signaler over hele kontinenter. Satellitnavigationstjenester bidrager til at forbedre mobiliteten og mindske antallet af ulykker. Data indsamlet ved jordforskning eller meteorologiske satellitter samt andre videnskabelige satellitter letter vejrudsigter og hjælper med at overvåge klimaændringer.

Frekvenser, der anvendes af satellitter, koordineres i overensstemmelse med Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU) procedurer, hvilket sikrer, at skadelig grænseoverskridende interferens forhindres eller minimeres. ITU fører også et register over tildelte frekvenser og satellitbaner. ITU's procedurer omfatter ikke udvælgelse og godkendelse af satellittjenester, som forvaltes på nationalt plan.

Da satellitter støtter en række vigtige EU-politikker, f.eks. den grønne pagt og programmer som Galileo og Copernicus, bør medlemsstaterne og Kommissionen i overensstemmelse medfrekvenspolitikprogrammet stille tilstrækkelige frekvenser til rådighed for sådanne satellittjenester og beskytte dem tilstrækkeligt.

Kommissionen havde allerede i 2007 harmoniseret betingelserne for anvendelse af 2 GHz-båndet til systemer, der leverer mobile satellittjenester (MSS) i EU. Disse tjenester leveres af et satellitsystem, som kommunikerer med bærbare terminaler på jorden, som kan transporteres af en person eller monteres på et skib eller en bil. Desuden blev der på EU-plan indført en særlig procedure for udvælgelse af MSS-operatører i henhold til en særskilt afgørelse truffet af Europa-Parlamentet og Rådet. På grundlag heraf vedtog Kommissionen i 2009 en beslutning om udvælgelse af to MSS-operatører. Efterfølgende tildelte medlemsstaterne disse operatører brugsrettigheder til frekvenser i 18 år.

Frekvenser, der er fritaget for licens

Brugsret til frekvenser i licensfritagne frekvensbånd gives til udstyr, der opfylder visse tekniske betingelser for at dele frekvenserne. Individuelle brugere af licensfri udstyr er dog ikke beskyttet mod interferens, og de er ikke forsynet med nogen garanti for servicekvaliteten.

Der er to hovedkategorier for harmoniseret brug af frekvenser, der er fritaget for licens: Kortrækkende anordninger (SRD'er) og trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet (WAS/RLAN), der reguleres af Kommissionens gennemførelsesbeslutninger om frekvensharmonisering i henhold til frekvenspolitikbeslutningen samt radioudstyrsdirektivet.

Kortrækkende enheder

Kortdistanceudstyr (SRD'er) er typisk bærbare produkter på massemarkedet, som let kan tages og anvendes på tværs af grænserne. Forskelle i betingelserne for adgang til frekvenser i medlemsstaterne kan derfor forhindre deres frie bevægelighed, øge deres produktionsomkostninger og skabe risiko for skadelig interferens med andre radioapplikationer og -tjenester som følge af uautoriseret brug. For at undgå eller minimere disse problemer sikrer Kommissionens gennemførelsesbeslutninger fra 2006 og ændret i 2019 samt en afgørelse om harmoniserede frekvenser til kortdistanceudstyr fra 2018 harmoniserede tekniske betingelser for frekvensanvendelse for en række kortdistanceudstyr.

Harmoniseringen af de tekniske betingelser for frekvensanvendelse i SRD'er (som fastsat i to kommissionsafgørelser) støtter forskellige andre EU-politikker (f.eks. IoT, medicinsk udstyr, transport og trafiktelematik). På grund af den stigende økonomiske betydning af SRD'er samt hurtige ændringer i teknologi og samfundsmæssige krav, der fører til nye anvendelser, er det nødvendigt at ændre begge afgørelser regelmæssigt.

Trådløse adgangssystemer, herunder Radio Local Area Networks (WAS/RLANs)

Trådløse adgangssystemer, herunder Radio Local Area Networks (WAS/RLANs) er bredbåndsradiosystemer, der giver trådløs adgang til offentlige og private applikationer uanset den underliggende netværkstopologi. I en henstilling fra 2003 opfordrede Kommissionen medlemsstaterne til at tillade offentlig RLAN-adgang til offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der højst er underlagt generelle tilladelser. Desuden er RLAN omfattet af den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, der definerer dem som trådløse adgangssystemer med lav effekt, der opererer inden for et lille område, med en lav risiko for interferens med andre systemer, der anvendes i umiddelbar nærhed af andre brugere, og som på et ikke-eksklusivt grundlag anvender harmoniserede radiofrekvenser.

Trådløse adgangssystemer kan anvendes enten i eller uden for bygninger eller andre lokaler, normalt i geografisk begrænsede områder. Bredbånd RLAN som en delmængde af WAS er en stor type udstyr, der anvendes i dag, primært anvendes inde i bygninger. Typiske WAS/RLAN'er omfatter offentlige og private applikationer, der tilbydes i boliger, skoler, hospitaler, hoteller, konferencecentre, jernbanestationer, lufthavne, indkøbscentre osv. Disse typer trådløse applikationer kan være enten nomadiske eller mobile. De er typisk beregnet til forbindelser mellem traditionelle forretningsprodukter såsom pc'er, bærbare computere, arbejdsstationer, servere, printere og andet netværksudstyr samt digitalt forbrugerelektronisk udstyr i hjemmet eller forretningsmiljøet.

I henhold til Kommissionens strategi for det europæiske gigabitsamfund bør alle de vigtigste socioøkonomiske drivkræfter (herunder skoler, transportknudepunkter og vigtigste udbydere af offentlige tjenester) samt digitalt intensive virksomheder have adgang til internetforbindelser med download- eller uploadhastigheder på 1 gigabitdata pr. sekund (Gbit/s) senest i 2025. Alle husstande i Unionen bør have internetforbindelser med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s, som kan opgraderes til 1 Gbit/s.

Harmoniserede frekvensressourcer i Unionen til levering af trådløst bredbånd via WAS/RLAN er tilgængelige i 2,4 GHz (2 400-2 483,5 MHz), 5 GHz (5 150-5 350 MHz og 5 470-5 725 MHz), som blev harmoniseret ved en kommissionsbeslutning i 2005 og ændret i 2007 og de lavere 6 GHz-bånd ( 5945-6 425 MHz), som blev harmoniseret i 2021. Harmoniserede frekvenser for WAS/RLAN bør opfylde kravene til et stigende antal og flere forskellige enheder samt øge forbindelseshastigheder og datatrafikmængder. Det bør understøtte de brede kanaler, der kræves af mange applikationer (herunder videokonferencer, download af medier, telemedicin, online læring og spil, augmented reality og virtual reality), som har brug for en stor båndbredde for at opnå gigabithastigheder.