Fremme af delt brug af Europas radiofrekvenser

Det er muligt for mere end én bruger, f.eks. en operatør eller tjenesteudbyder, at bruge en radiofrekvensressource eller et sæt frekvenser på samme tid og/eller sted afhængigt af visse betingelser. Det betyder, at der er flere radiofrekvensressourcer til rådighed for en bredere vifte af tjenester. Men det kræver intelligent frekvensforvaltning for at muliggøre innovativ delt brug af radiofrekvenser og undgå skadelig interferens.

Fordelene ved deling af radiofrekvensressourcer

Radiospektrum er en yderst værdifuld naturressource. Den eksponentielle stigning i efterspørgslen efter trådløse tjenester med forskellige frekvensbehov betyder, at vi skal bruge denne begrænsede ressource effektivt. I mangel af ledige frekvenser er det svært at imødekomme denne stigende efterspørgsel. Desuden er det ofte dyrt at stille allerede besatte frekvensbånd til rådighed, indebærer forsinkelser og løber lejlighedsvis risiko for at skulle "afbryder" eksisterende brugere.

Traditionel frekvensforvaltning adskiller trådløse tjenester i forskellige frekvensbånd for at undgå interferens. Dette hjælper også til lettere at garantere kvaliteten af service (QoS).

Teknologiske fremskridt har gjort det muligt at betjene forskellige trådløse tjenester i samme frekvensbånd. Så yderligere frekvenskapacitet er blevet stillet til rådighed uden at skulle fjerne eksisterende brugere.

Dette muliggør et lovgivningsmæssigt miljø, der tilskynder til investeringer i forskning og udbredelse af trådløs innovation. De samme radiofrekvensressourcer kan anvendes samtidig af forskellige konnektivitetsudbydere til at tilbyde en række tjenester, f.eks. trådløse bredbåndstjenester til overkommelige priser på faste steder og mobile tjenester. Delt brug af frekvenser kan også åbne mulighed for at dele infrastruktur.

Desuden får innovatører, der udvikler trådløse teknologier, mulighed for at få adgang til flere dele af spektret. Delte bånd, navnlig de licensfritagne bånd, anerkendes i stigende grad som grobund for trådløs innovation, der stimulerer udviklingen og udbredelsen af mere modstandsdygtige trådløse teknologier.

Ikke mindst er frekvensdeling til gavn for borgerne ved at levere overkommelige trådløse bredbåndstjenester over fælles frekvenser og ved at sætte dem i stand til at nyde godt af endnu flere trådløse gadgets.

EU's politik for delt anvendelse af frekvenser

EU's radiofrekvenspolitikprogram (RSPP) fra 2012 fastlægger rammen, der bygger på princippet om, at frekvensressourcerne bør anvendes effektivt og forvaltes effektivt. For at øge effektiviteten og fleksibiliteten kræver det, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen fremmer kollektiv brug og delt brug af frekvenser, hvor det er relevant.

I henhold til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation eller EECC fra 2018 betragtes fremme af delt brug af radiofrekvenser som en vigtig drivkraft for at nå kodeksens hovedmål, nemlig fremme af konkurrencen, det indre marked, borgernes og virksomhedernes interesser og konnektivitet.

I overensstemmelse med kodeksen fremmer medlemsstaterne delt brug af radiofrekvenser mellem ensartede eller forskellige anvendelser, samtidig med at konkurrencelovgivningen overholdes. De bør lette delt brug af radiofrekvenser i henhold til generelle tilladelser og begrænse tildelingen af frekvenser til individuelle brugere i visse tilfælde, hvilket kan omfatte behovet for at maksimere den effektive udnyttelse i lyset af efterspørgslen eller minimere problemerne med skadelig interferens. I begge tilfælde bør medlemsstaterne, hvor det er muligt, tage hensyn til udviklingen af pålidelige vilkår for radiofrekvensdeling og kombinere generelle tilladelser og individuelle brugsrettigheder. De bør sikre en effektiv udnyttelse af radiofrekvenser og fremme dækning.

Forskellige tilgange til deling af frekvenser

Frekvensdeling kan gennemføres ved hjælp af forskellige teknikker baseret på frekvens, tid eller placering. Dette realiseres på grundlag af passende tekniske parametre, antallet af niveauer eller de prioriterede lag af frekvensadgang og frekvensadgangsordninger som f.eks. statisk eller dynamisk måde. Flere oplysninger om frekvensdeling kan findes i Frekvenspolitikgruppens rapport om frekvensdeling.

Ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt kan frekvensdeling opnås på forskellige måder, navnlig ved at:

• kollektiv anvendelse af frekvenser (CUS), der gør det muligt at anvende frekvenser af mere end én bruger samtidigt uden licens (dvs. i henhold til licensfritaget eller en generel tilladelsesmodel)
• ved at anvende en variation af modellen for Licensed Shared Access (LSA), hvor forskellige brugere tildeles individuelle rettigheder til at få adgang til et delt frekvensbånd
• en kombination af begge dele.

Den væsentligste forskel mellem ovennævnte reguleringsmetoder ligger i de lovgivningsmæssige garantier for adgang til delte frekvensbånd.

Den kollektive brug af Spectrum (CUS) model

Under CUS-modellen er et ubestemt antal uafhængige brugere og/eller enheder tilladt at få adgang til frekvenser i samme frekvensområde samtidigt. De skal være i et bestemt geografisk område og opfylde et veldefineret sæt af betingelser, der er specificeret i frekvenslovgivningen (f.eks. i harmoniserede standarder for udstyr). Dette er især tilfældet, når delte frekvensbånd er "licensfritaget". Det betyder, at brugerne ikke behøver at erhverve en licens for at få adgang til frekvenserne. Vigtige fordele ved CUS-modellen er lave adgangsbarrierer, sikkerhed for adgang (som igen kan fremme trådløse innovationer) og den lave administrative byrde for alle brugere. Det er frekvensbrugernes ansvar at dele frekvenser effektivt og håndtere interferens effektivt.

Eksempler på applikationer og teknologier, der drager fordel af CUS -modellen for frekvensregulering, omfatter tilfælde af kortdistanceudstyr, såsom radiofrekvensidentifikationsanordninger (RFID), der understøtter automatisering i forsyningskæden og maskin-til-maskine-applikationer (M2M), intelligente transportsystemer, kortdistanceradarer til biler, Wi -Fi-routere og trådløse teknologier med ultrabredbånd (UWB) (f.eks. højdatakommunikation, lokaliseringssporing og jordgennemtrængningsradar). Især UWB er en form for "underlay" frekvensanvendelse — idet den deler frekvenser med andre applikationer, men uden at forårsage skadelig interferens for disse eksisterende brugerapplikationer.

Model for licenseret delt adgang (LSA)

På den anden side giver LSA-modellen brugerne fælles frekvensadgangsrettigheder, som garanteres af en regulerende myndighed, hvilket gør det muligt at sikre en forudsigelig tjenestekvalitet. Hver bruger har brug for en individuel (men ikke eksklusiv) licens for at få adgang til et bestemt frekvensbånd. Sådanne tilladelser afhænger af de specifikke betingelser for deling af et frekvensbånd, som skal være tilstrækkeligt attraktive og forudsigelige til nye investeringer i udstyr og netværk. I henhold til denne licensordning er frekvensforvaltningen ansvarlig for frekvensforvaltningen, som fastsætter adgangsparametrene gennem regulering og licensbetingelser. En bruger, der modtager en sådan brugsret, f.eks. ved at erhverve en licens gennem en frekvensauktion, har ofte også ret til at blive beskyttet mod skadelig interferens.

Den seneste udvikling i EU

IFrekvenspolitikgruppens arbejdsprogram for 2020 og derefterblev der afsat et særligt arbejdsemne til frekvensdeling. Frekvenspolitikgruppens mål var at undersøge, hvordan frekvensdelingen i EU kan forbedres ud over de statiske og konservative delingsmetoder, der hovedsagelig er anvendt hidtil, ved at anbefale innovative delingsløsninger som f.eks. forsøg eller "sandkasser", pionerscenarier/bånd, nye former for licensering, mere dynamiske udnyttelsesmetoder for frekvensdeling ved hjælp af databaser og licenseret delt adgang.

Frekvenspolitikgruppens udtalelse om frekvensdeling — Pioneer-initiativer og -bånd fra juni 2021 indeholder retningslinjer på højt niveau med hensyn til muligheder for at fremme frekvensdeling, navnlig med hensyn til delingsforhold og styrkelse af tilliden til deling. I Frekvenspolitikgruppens udtalelse betragtes alle frekvensbånd som potentielle kandidater til at indføre og forbedre frekvensdelingsløsninger. Den udstikker ikke specifikke bånd til delingsformål.

Som en køreplan for øget frekvensdeling anbefaler udtalelsen foranstaltninger til fremme af indførelsen af innovative og mere dynamiske frekvensdelingsløsninger. Den foreslår en række koordinerede foranstaltninger, f.eks. udveksling af erfaringer og koordinerede foranstaltninger. Desuden indføres der mere dynamiske og grænseoverskridende sager med flere lande med et EU-fodaftryk og hjælper med at samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter.

Ovennævnte udtalelse suppleres af Frekvenspolitikgruppens rapport. Rapporten skitserer udviklingen i tilgange og teknologier til frekvensdeling og præsenterer de seneste initiativer og udviklinger for frekvensdeling i EU, Det Forenede Kongerige og USA. Rapporten tager hensyn til tidligere Frekvenspolitikgruppe- og BEREC-arbejde, der har behandlet spørgsmålet om frekvensdeling i bredest betydning (se afsnittet "Flere oplysninger").

Flere oplysninger

RSPG

• Frekvenspolitikgruppens udtalelse om frekvensdeling — Pioneer-initiativer og -bånd, RSPG21-022 final, juni 2021
• Frekvenspolitikgruppens rapport om frekvensdeling En fremadrettet undersøgelse, RSPG21 -016 final, februar 2021
• Frekvenspolitikgruppens arbejdsprogram for 2020 og derefter, RSPG20-005 final, februar 2020
• Frekvenspolitikgruppens rapport om den europæiske frekvenspolitik, RSPG19-031 endelig, oktober 2019
• RSPG-rapport om effektive priser og effektiv brug af frekvensspektrum, RSPG16-004 final
• RSPG's udtalelse om licenseret delt adgang, RSPG13-538 final,
• Frekvenspolitikgruppens rapport om kollektiv anvendelse af frekvenser og andre delingsmetoder, RSPG11-392 final, november 2011
• Frekvenspolitikgruppens udtalelse om kognitive teknologier, RSPG10-348 final, februar 2011,
• Frekvenspolitikgruppens rapport om kognitive teknologier, RSPG10-318 final, februar 2010
• Frekvenspolitikgruppens udtalelse om aspekter af en europæisk tilgang til "kollektiv anvendelse af frekvenser", RSPG08-244, november 2008

BEREC

• BEREC's fælles holdning om deling af mobilinfrastruktur, BoR (19) 110, juni 2019, Frekvenspolitikgruppens udtalelse om udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af 5G (RSPG 3. udtalelse om 5G), RSPG19-007 final, januar 2019
• BEREC's rapport om infrastrukturdeling, BoR (18) 116, juni 2018

Andet

• Kommissionens meddelelse om "Fremme af delt brug af radiofrekvensressourcer i EU"
• Konsulentundersøgelseom perspektiver for værdien af delt frekvensadgang, marts 2012
• BEREC-RSPG-rapport om infrastruktur og frekvensdeling i mobile/trådløse net, BoR (11) 26 — RSPG11-374, juni 2011
• Konsulentundersøgelse af juridiske, økonomiske og tekniske aspekter af "kollektiv anvendelse" af Spectrum i Det Europæiske Fællesskab, november 2006