Forordning om en europæisk digital identitet (EUDI)

Fra digital identifikation til digital tegnebog

Den nye forordning om fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet bygger påforordningen fra2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked  (eIDAS-forordningen). 

I henhold til eIDAS-forordningen kan EU-medlemsstaterne på frivillig basis anmelde nationale elektroniske identifikationsordninger, som andre medlemsstater derefter er forpligtet til at anerkende. Anerkendelsen af anmeldt elektronisk identifikation blev obligatorisk i 2018. Der var dog ikke noget krav om, at medlemsstaterne skulle udvikle en national elektronisk identifikation. Interoperabilitet blev kun opnået ved at gennemføre en interoperabilitetsoverbygning, der forbinder de forskellige identitetssystemer, hvilket var tilbøjeligt til tekniske problemer. Dette har ført til uoverensstemmelser mellem landene og forhindret udvidelsen til private digitale tjenester.

Den nye forordning afhjælper manglerne ved eIDAS ved at forbedre effektiviteten af den nuværende ramme for digital identitet og udvide dens fordele til den private sektor. Medlemsstaterne vil få mandat til at tilbyde borgere og virksomheder digitale tegnebøger, som kan forbinde deres nationale digitale identiteter med dokumentation for andre personlige egenskaber såsom kørekort, eksamensbeviser og bankkonti. Disse tegnebøger kan udstedes enten af offentlige myndigheder eller anerkendte private enheder. Målet er at give europæerne fuld kontrol over deres data, samtidig med at de får adgang til onlinetjenester, og fjerne unødvendig datadeling. Tjenesteudbydere, der er retligt forpligtede til utvetydigt at identificere deres kunder, vil være forpligtet til at acceptere tegnebogen til autentifikation.

EU's digitale ID-tegnebøger vil bygge på nationale systemer, der allerede findes i nogle medlemsstater. Den nye forordning fastsætter, at igitaleidentiteter fortsat vil blive leveret af medlemsstaterne. Den europæiske digitale ID-tegnebog bygger på dette grundlag og udvider de nationale eID'ers funktionaliteter og anvendelighed og sikrer de øvrige medlemsstaters gensidige anerkendelse af nationale tegnebøger. 

Det vil også fremme en harmoniseret sikkerhedstilgang, der fremmer udbredt accept af digitale identiteter i hele EU. Denne tilgang vil være hjørnestenen i forordningen og give både borgere og onlinetjenesteudbydere en fælles teknisk arkitektur, referenceramme og standarder. Denne harmonisering sikrer anerkendelse og accept af digitale identitetsløsninger i hele EU og fremmer tillid og interoperabilitet.

I overensstemmelse med den eksisterende cybersikkerhedslovgivning kræver forordningen overholdelse af cybersikkerhedskravene, hvilket styrker tilliden til digitale identitetsløsninger. Desuden gør det det muligt for offentlige organer at udstede elektroniske attesteringer, hvilket fremmer paneuropæisk anerkendelse af eksamensbeviser i elektronisk form, samtidig med at databeskyttelse prioriteres.

Ud over ren identifikation vil forordningen udvide anvendelsesområdet for tillidstjenester til også at omfatte registrering af elektroniske data i en elektronisk hovedbog, forvaltning af elektroniske signaturer på afstand og systemer til generering af elektroniske segl eller systemer til generering af elektroniske segl på afstand.

De vigtigste fordele ved EU's digitale ID-tegnebøger

Borgere og virksomheder:

1. Brugerkontrol: Borgerne vil have beføjelse til at vælge, hvilke aspekter af deres identitet og data de deler med tredjeparter, hvilket sikrer privatlivets fred og kontrol over personoplysninger.
2. Udbredt anvendelighed: EU's digitale ID-tegnebøger vil være tilgængelige i hele EU med henblik på at få adgang til offentlige og private digitale tjenester, hvilket vil gøre onlineinteraktioner mere gnidningsløse og effektive.
3. Gennemsigtighed og sikkerhed: EU's digitale tegnebøger vil være open source-licenserede, hvilket sikrer gennemsigtighed og sikkerhed. Brugere vil blive forsikret om, at deres data håndteres sikkert, med foranstaltninger på plads for at forhindre misbrug eller ulovlig sporing.
4. Brugervenlighed: Tegnebøgerne vil tilbyde en brugervenlig grænseflade, der giver enkeltpersoner mulighed for nemt at administrere deres digitale identiteter og adgangstjenester. Det vil være gratis at oprette kvalificerede e-signaturer til ikke-professionel brug, hvilket vil øge tilgængeligheden.
5. Glat onboarding: Borgerne vil kunne bruge nationale eID-ordninger til at tilmelde sig tegnebøgerne og dermed sikre en gnidningsløs overgang til digital identitetsstyring.

a) Regeringer:

1. Bedre adgang til digitale tjenester: Tegnebøgerne kan strømline identitetskontrolprocessen og gøre det lettere for borgerne at få adgang til offentlige tjenester online og øge udbredelsen.
2. Forbedre forebyggelsen af svig: Ved at tilvejebringe et sikkert og verificerbart identitetsmiddel kan det bidrage til at mindske identitetstyveri og relateret svig i forbindelse med offentlige tjenester.
3. Forbedrer sikkerheden: Den generelle sikkerhed af borgerdata vil blive forbedret, og risikoen for brud på datasikkerheden vil blive reduceret.

b) Udbydere af digitale tjenester:

1. Forbedre sikkerheden og privatlivets fred: Tegnebøgerne kan reducere risikoen forbundet med ansvar for traditionelle autentificeringsmetoder.
2. Reducer omkostningerne ved autentificering: Tegnebøgerne kan reducere de omkostninger, der er forbundet med identitetsverifikationsprocesser, ved at forenkle og automatisere dem.
3. Undgå at være afhængig af konkurrerende store platforme: Tjenesteudbyderne vil være mindre afhængige af identitetstjenester med uklar brug af de indhentede brugerdata.

c) Samfundet:

1. Øgede online transaktioner: Med lettere og mere sikker verifikation kan folk være mere tilbøjelige til at engagere sig i online-transaktioner.
2. Nye forretningsmuligheder: Vedtagelsen af ID-tegnebøger kan anspore til innovation, hvilket fører til nye tjenester og produkter.
3. Omfordeling af ressourcer: Ressourcer, der tidligere var afsat til manuelle verifikationsprocesser, kan omdirigeres til mere produktive anvendelser.
4. Økonomisk vækst: Overordnet set kan større udbredelse af onlinetransaktioner, nye forretningsmuligheder og en forbedret ressourceallokering bidrage til den samlede økonomiske stabilitet og vækst.

Indførelsen af europæiske digitale ID-tegnebøger vil markere en vigtig milepæl i Europas digitaliseringsrejse. Samlet set udgør disse aspekter en solid ramme for en europæisk digital identitet, der sikrer universel adgang, pålidelighed, sikkerhed og interoperabilitet i hele Den Europæiske Union.

Næste skridt

Forordning (EU) 2024/1183 om oprettelse af rammen for en europæisk digital identitet er trådt i kraft. Rammen giver medlemsstaterne mandat til at stille europæiske digitale ID-tegnebøger til rådighed for borgerne senest 24 måneder efter vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, der skitserer tekniske specifikationer og certificering. Disse retsakter, der skal vedtages mellem 6 og 12 måneder efter godkendelsen af forordningen, vil blive baseret på de krav og specifikationer, der er udviklet til EU's værktøjskasse for digital identitet, og sikre en ensartet gennemførelse af tegnebøger i hele Europa.

Der er store pilotprojekteri gang for at afprøve tekniske specifikationer og softwareprototyper til den europæiske digitale ID-tegnebog på tværs af forskellige sektorer i flere europæiske lande. Disse pilotprojekter har til formål at vurdere tegnebogens anvendelighed i scenarier såsom adgang til offentlige tjenester, åbning af bankkonti og fremme af sikre onlinebetalinger med deltagelse af private virksomheder og offentlige myndigheder i medlemsstaterne, Norge, Island og Ukraine.