Elektronisk identifikation - eID

Elektronisk identifikation (eID) er et centralt element med hensyn til at garantere sikkerheden i forbindelse med digitale transaktioner. Det fungerer som et digitalt identitetsbevis, der giver enkeltpersoner adgang til onlinetjenester, gennemfører elektroniske transaktioner og interagerer med offentlige platforme med en højere grad af tillid. Et eID-system verificerer en persons identitet og sikrer, at tjenester leveres til den retmæssige person, navnlig på følsomme områder som f.eks. bankvæsen. Udfordringen ligger i at skabe et system, der fungerer problemfrit på tværs af grænser og brancher. 

Før 2014 har manglen på et fælles retsgrundlag forhindret EU-landene i at anerkende og acceptere elektroniske identifikationsordninger udstedt i andre EU-lande. De nationale ordningers utilstrækkelige grænseoverskridende interoperabilitet har også forhindret borgere og virksomheder i at drage fuld fordel af et digitalt EU. Forordningen om elektronisk identifikation, autentificering og tillidstjenester (eIDAS),der blev indført i 2014, gjorde det muligt at anvende nationale eID'er til offentlige onlinetjenester på tværs af EU's grænser. eIDAS-forordningen, som danner grundlag for grænseoverskridende elektronisk identifikation, autentifikation og webstedscertificering i EU, var en milepæl i retning af at skabe forudsigelige lovgivningsmæssige rammer. På nuværende tidspunkt kan mere end 90 % af europæerne drage fordel af det nuværende system. Kommissionen opretholder og leverer også en række åbne og genanvendelige digitale løsninger, der sikrer fuld interoperabilitet mellem identitetsrelaterede digitale tjenester (eDelivery, eSignature, eID). Udbredelsen er imidlertid lav, brugen heraf er besværlig, og business cases, især i den private sektor, er begrænsede. Efterhånden som de digitale tjenester blev udvidet, og bekymringerne vedrørende privatlivets fred voksede, blev det klart, at forordningen havde brug for en opdatering for at holde trit med udviklingen i det digitale miljø og nye trusler mod privatlivets fred.

Som reaktion på disse ændringer foreslog Europa-Kommissionen i 2021 ændringer afeIDAS-forordningen fra2014. Den europæiske digitale ID-tegnebog,der blev indført ved forordningen om den europæiske digitale identitet fra 2024, understreger enkeltpersoners ret til at bevare kontrollen over deres digitale identitet. EU's digitale ID-tegnebog er et redskab til at sætte borgerne i stand til at forvalte deres digitale identiteter sikkert og privat, når de rejser gennem EU, tilpasse sig EU's erklæring om digitale rettigheder og sigte mod at nå politikprogrammet for det digitale årtis mål om universel adgang til digitalt ID senest i 2030.

Kommissionen fastsatte en række mål og milepæle for elektronisk identifikation i sinmeddelelse om det digitale kompas 2030: Den europæiske kurs for det digitale årti. F.eks. bør alle centrale offentlige tjenester senest i 2030 være tilgængelige online, alle borgere vil have adgang til elektroniske patientjournaler, og 100 % af borgerne vil have adgang til sikker elektronisk identifikation, hvilket betyder, at de er anerkendt i hele Unionen, hvilket gør det muligt for dem at have fuld kontrol over identitetstransaktioner og delte personoplysninger. Pilotgennemførelsen af den digitale tegnebogs prototype muliggør allerede udvikling, gennemførelse og opskalering af rammen for den europæiske digitale identitet. Målet er at opnå et sæt tekniske referencer, standarder, komponenter og løsninger, herunder en applikation, så EU's digitale ID-tegnebog kan stilles til rådighed for EU-landene.