5G: Spørgsmål og svar

Den femte generation af telekommunikationssystemer vil være en kritisk byggesten i vores digitale økonomi og samfund i det næste årti. Mobiltrafik fordobles hvert andet år, og nye applikationer dukker op. 5G vil levere kapacitet og ydeevne til at opfylde disse konnektivitetsbehov. Disse netværk vil være i stand til at understøtte millioner af samtidige forbindelser på overfyldte steder og udføre realtidstransmissioner af videofeeds af høj kvalitet og fjernoperationer.

5G handler om mere end smartphones. Det kan forbinde vores industrier, fra automatiserede biler til trådløse robotter, og tilbyde muligheder for bæredygtig vækst og beskæftigelse i hele Europa. Den største effekt af 5G forventes i nøglesektorer som transport, sundhed og fremstilling med en fordel på over 500 mia. EUR om året for 5G-baserede tjenesteudbydere.

I teknisk henseende er 5G-net kendetegnet ved:

• lav latenstid: nær real-time netværk lydhørhed;
• bredere båndbredde: til ultrahurtig datadeling
• garanteret kvalitet: at en del af netværket er forbeholdt en bestemt anvendelse.

Disse funktioner gør 5G til det centrale grundlag for at teste og lancere de nyeste teknologier, nemlig Internet of Thing (IoT), kunstig intelligens (AI), Virtual og Augmented reality (VR og AR).

Edge computing er et nøglekoncept for at opfylde disse krav. Det betyder databehandling tæt på eller direkte på brugerens enhed, snarere end sendt over netværket til et datacenter og derefter hentet og sendt det tilbage til brugerens enhed. En sådan interaktion i realtid vil muliggøre applikationer som sundheds- og patientovervågning, fjernstyring af fabriksmaskiner, intelligente net til styring af vedvarende energi, autonome køretøjer, præcis fejldetektering og hurtig indgriben og meget mere.

Udrulningen af 5G-net afhænger i høj grad af adgangen til radiofrekvenser eller de frekvenser, der danner grundlag for trådløs kommunikation, nemlig telekommunikation.

I første omgang vil 5G bruge samme frekvenser som 4G til at bære data. I fremtiden vil 5G-net også bruge frekvenser placeret højere på radiospektret og operere på kortere bølgelængder. Dette vil gøre det muligt for 5G-netværk at betjene endnu flere brugere og enheder samtidigt og levere data ekstremt hurtigt.

Afstanden, som disse bølger kan nå, er meget kortere, så i stedet for celletårne, der dækker store områder, vil 5G-netværk bruge mindre kraftige og mindre antenner, der dækker mindre områder. Efterhånden som antallet af tilsluttede enheder og deres applikationer stiger, er det vigtigt at definere brugen af frekvenser ved hjælp af forskellige teknologier (f.eks. tv- og radioudsendelser, offentlige sikkerhedsapplikationer, høreapparater, medicinsk udstyr, telekommunikation osv.).

Tildeling af frekvenser til specifikke anvendelser forhindrer forskellige teknologier i at forstyrre hinanden. Det er også vigtigt at harmonisere disse frekvensregler på tværs af landene. De samme regler i medlemsstaterne sikrer, at teknologierne er interoperable på tværs af grænserne.

Med henblik på udbredelsen af 5G harmoniserede Kommissionen brugen af tre pionerfrekvensbånd (eller frekvensområder) i hele EU:

1. 700 MHz-båndet, der er tildelt mobiloperatører til brug for trådløst bredbånd. Det vil give mulighed for bred territorial dækning, herunder landdistrikterne.
2. 3,6 GHz-båndet til støtte for højere datadelingskapacitet og moderat rækkevidde.
3. 26 GHz-båndet til meget høj datadelingskapacitet i tætte områder, f.eks. byer.

Medlemsstaterne bør give operatørerne tilladelse til at anvende disse tre frekvensbånd til 5G inden udgangen af 2020. Dette vil sikre, at operatørerne har adgang til tilstrækkelige frekvenser til at levere innovative 5G-tjenester.

Kommissionen og medlemsstaterne udveksler fortsat bedste praksis og drøfter fælles elementer i disse nationale frekvenstildelinger. EU's 5G-observatorium indberetter løbende oplysninger om fremskridt og eventuelle større markedsudviklinger.

Europæiske operatører er på lige fod med Kina og USA, med kommercielle lanceringer af 5G i år. Med mere end 1 mia. EUR investeret i europæiske forsøg er Europa nu førende på verdensplan på dette område og udvikler unikke forretningsmuligheder.

Der er endnu ikke foretaget investeringer i kommerciel udrulning på 60-100 mia. EUR om året. Medlemsstaterne opfordres til at stille de nødvendige frekvenser til rådighed for sektorer, der er afhængige af trådløse tjenester såsom radio- og tv-spredning, offentlig sikkerhed, forskning, transport, miljøbeskyttelse og energi.

Kommissionen lancerede det europæiske 5G-observatorium i 2018 for at overvåge fremskridtene med 5G i Europa, herunder forberedende foranstaltninger vedrørende forsøgsaktiviteter, potentielle 5G-aktiverede byer, grænseoverskridende korridorer og frekvenstildeling.

Der er en bred vifte af sundhedsapplikationer af 5G, som omfatter udvidelse af telemedicin, pålidelig fjernovervågning i realtid og brug af kunstig intelligens til at hjælpe med diagnoser og meget mere.

Telemedicin gør det muligt for læger og andre kliniske medarbejdere at samarbejde mere effektivt om at levere sundhedsydelser fra fjerntliggende steder. Det kan være særligt nyttigt i landdistrikterne at kunne sende videoer og billeder i realtid, kvalitetsvideoer og billeder til en specialist til gennemgang.

Også, når man har brug for at levere meget store datafiler, som 3D medicinske billeder, transmissionen kan tage lang tid eller ikke sende med succes, hvis netværket er lav på båndbredde. Det betyder, at patienten venter længere på behandling, og udbyderne ser færre patienter på samme tid. Med hurtige og pålidelige 5G-netværk kan patienter blive behandlet hurtigere og få adgang til specialister, der ellers ikke er tilgængelige, ved at forbedre både adgang og kvalitet af pleje.

Pålidelig fjernovervågning i realtid indebærer brug af Internet of Things-udstyr til at hjælpe sundhedsudbydere med at overvåge patienter og indsamle data til en mere forebyggende og personlig pleje. Wearables, som er almindeligt anvendt til fjernovervågning, øger patientens engagement med deres eget helbred, samtidig med at hospitalsomkostningerne reduceres.

Brugen af fjernovervågningsteknologi er dog begrænset af netværkets kapacitet til at håndtere dataene. Langsomme netværkshastigheder og upålidelige forbindelser forhindrer læger i at få de data i realtid, de har brug for til at træffe hurtige beslutninger. 5G-teknologien vil med sin lave latenstid og høje kapacitet give mulighed for pålidelig fjernovervågning af patienter.

Mange vigtige sundhedsbeslutninger vil blive truffet eller lettet ved hjælp af kunstig intelligens (AI). For eksempel at bestemme potentielle diagnoser, eller at beslutte sig for den bedste behandlingsplan for en bestemt patient. Derudover kan kunstig intelligens bidrage til at forudsige, hvilke patienter der er mere tilbøjelige til at have postoperative komplikationer, hvilket gør det muligt for sundhedssystemerne at yde tidlige indgreb, når det er nødvendigt.

De store mængder data, der er nødvendige for hurtig læring, kræver ultra-pålidelige og høj båndbredde netværk. Derudover har udbydere ofte brug for at få adgang til data fra mobile enheder. Ved at flytte til 5G-netværk kan sundhedsorganisationer bruge AI-værktøjer til at yde den bedst mulige pleje — uanset hvor de er. Ved at muliggøre alle disse teknologier gennem 5G-netværk kan sundhedssystemerne forbedre kvaliteten af pleje og patientoplevelser samt reducere udgifterne til pleje. I stedet for kun at reagere på patienternes tilstand kan 5G-netværk give udbyderne mulighed for at levere mere forebyggende og personlig pleje.

Forbrugerne kan forvente bedre mobiltjenester, nye IoT-aktiverede applikationer til bedre energistyring, forbedret sikkerhed og engagerende underholdning. Vi kan forvente meget hurtigere og mere pålideligt mobilt internet, hvor større netværkskapacitet vil eliminere overbelastning af internettrafik og gøre problemfri forbindelse til virkelighed. Med en bredere båndbredde og pålidelige forbindelser vil flere mennesker få adgang til internettet, digitale tjenester og uddannelse.

5G vil muliggøre bedre energistyring og føre til en mere bæredygtig fremtid. Med mere forbundne objekter, der er i stand til at dele oplysninger i realtid, kan byer og familier vende sig til intelligent energiforbrug baseret på behov i realtid.

Den hidtil usete hastighed, tilslutningsmuligheder og høje kapacitet i 5G kan forbedre vores trafiksikkerhed. Med opkoblede biler, der er i stand til at udveksle oplysninger i realtid, vil førerne være i stand til at "se" vejen foran for at undgå hændelser og usikre forhold. Navnlig 5G er byggestenen til opkoblet og automatiseret transport, selvkørende biler, tog og automatiserede havnetjenester.

Underholdning vil blive mere engagerende gennem fordybende og integrerede medier. Samarbejdende video- og spilproduktion bliver lettere, hurtigere og enklere. 5G understøtter hurtigere uploads, så du kan dele mere brugergenereret indhold af høj kvalitet og hurtigere downloads, så du kan nyde flere spil og videoer af høj kvalitet. 5G åbner også nye muligheder.

Hurtig 3D-billeddannelse kunne sætte os ind i vores yndlingsfilmscener, gøre eSports mere interaktive og lade os næsten prøve tøj. 5G-netværkenes lave latenstid og hurtige responstid betyder, at vi kan nyde en problemfri oplevelse i augmented reality-underholdning.

De hidtil usete ydelses- og pålidelighedsniveauer, der er opnået med 5G-konnektivitetstjenester, vil gøre det kompatibelt med de mest krævende professionelle use case-krav, der i øjeblikket overvejes af flere industrisektorer. Ud fra dette perspektiv vil industrier og virksomheder være de vigtigste aktører i at fremme innovation, der muliggøres af 5G, hvilket igen vil fremskynde digitaliseringen af flere vertikale sektorer.

Med 5G kan hurtigere og mere stabile forbindelser forbinde teams flere steder på én gang, hvilket åbner flere muligheder for at vedtage fjernarbejde og giver medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra. Deling af tunge datafiler vil blive meget hurtigere og nemmere, hvilket forbedrer datadelingen og letter samarbejde over lange afstande.

Tingenes internet (IoT) vil gøre det muligt for objekter at udveksle oplysninger i realtid. 5G vil understøtte realtidskontrol af enheder, hvilket betyder, at fabrikkerne kan opgradere deres automatiserede processer og indbyrdes forbundne maskiner for at forbedre effektiviteten og medarbejdernes sikkerhed.

Pålidelige og sømløse forbindelser kan få medarbejderne til at overvåge vanskeligt tilgængelige eller farlige miljøer og fjernbetjente udstyr. 5G kan bringe meget tiltrængt sikkerhed til farlige erhverv — byggearbejde, minedrift, beredskabstjenester og meget mere.

Tilsvarende vil real-time høj pålidelighed respons fra 5G bringe sundhedspleje ansøgning som fjernkonsultation eller telekirurgi til operationel virkelighed. Tilgængeligheden af store mængder data og muligheden for hurtigt at få adgang til og dele dem vil give virksomhederne indsigt i deres aktiviteter for at forbedre og optimere dem. Dette vil igen øge væksten, øge besparelserne og forbedre kundeoplevelsen.

5G-teknologien er designet til at være mere energieffektiv end tidligere generationer. Dette opnås hovedsageligt gennem strømbesparende, små antenner og gennem effektiv teknologi, hvor transmissionskraft kun genereres, når der virkelig er behov for det.

Især bruger 5G en strømbesparende tilstand mere systematisk og aktiverer kun netværksressourcer, når der er aktiv trafik. 5G vil også støtte et grønnere og mere bæredygtigt energiforbrug. 5G-net vil støtte en bedre forvaltning af vedvarende energiressourcer og give familier, virksomheder og byer mere indsigt i deres energiforbrug og en smartere måde at forvalte det på. Internet of Things (IoT) aktiverede objekter kan give mulighed for bedre overvågning og kontrol af energiforbruget. Kombineret med 5G-net, som kan transmittere information i realtid, kan energiforbruget baseres på realtidsbehov i intelligente hjem og intelligente byer.

Konnektivitet er et af de centrale områder, som Kommissionen hele tiden styrker i hele EU. 5G spiller en central rolle med hensyn til at gøre bedre, hurtigere og mere pålidelige forbindelser tilgængelige for alle i hele EU. Kommissionen har taget skridt til at bringe denne revolutionerende teknologi til live i Europa.

I 2013 oprettede Kommissionen det offentlig-private 5G-partnerskab (5G-OPP) for at sikre Europas lederskab og potentiale på nye markeder. Sammen med industrien har initiativet lanceret projekter inden for områder som intelligente byer, e-sundhed, intelligent transport, uddannelse eller underholdning og medier.

Den blev efterfulgt af Kommissionens 5G-handlingsplan, der blev offentliggjort i 2016, og som indeholder en køreplan for medlemsstaternes fastlæggelse af grundlaget for 5G-tjenester og -produkter. Planen omfatter koordinering af reguleringsforanstaltninger, tildeling af adgang til radiofrekvenser til 5G-net, tilskyndelse til investeringer i netinfrastruktur og fremme af 5G-forsøg. Markedsudviklingen og 5G-tilgængeligheden kan spores gennem EU's 5G-observatorium. Europa er førende inden for 5G-forsøg inden for vertikale sektorer såsom transport, medier og fremstilling.

Nogle af de områder, hvor Kommissionen samarbejder kraftigt med industrien under 5G-OPP, er forbundet og automatiseret mobilitet inden for transport, hvilket vil give mulighed for selvkørende eller fjernstyrede køretøjer på veje, indre vandveje, jernbaner og havne.

Opkoblede køretøjer vil kunne få adgang til missionskritiske oplysninger i realtid. Dette vil bidrage til sikkerheden, til et lavere CO2-fodaftryk og til en bred vifte af digitale tjenester for førere og passagerer. Parallelt hermed støtter og finansierer Kommissionen løbende 5G-konnektivitet på udpegede større transportveje eller forbundne grænseoverskridende korridorer med henblik på at udvikle store testområder.

Kommissionen erkender, at 5G kan omdanne hele byer og skabe intelligente byer. Intelligente byer er byer, hvis netværk, f.eks. transport, forsyningsvirksomhed og lyn, er udstyret med avancerede konnektivitet, der gør dem lettere at forvalte, betydeligt mere bæredygtige, effektive og sikre. Intelligente byer er synonymt med netværk, der genererer og stiller oplysninger i realtid om trafik, energiforbrug og behov til rådighed, så bytjenesterne bedre kan forvaltes af offentlige forvaltninger og bedre betjene pendlere. I EU er der 5G-forsøgsbyer, der hele tiden udvikler sig til at skabe 5G-økosystemer, der kan understøtte intelligent byteknologi og -tjenester.

5G-netværk vil bruge meget mindre antenner i forhold til de nuværende systemer. Samtidig vil de nye antenner opnå meget bedre dækning og højere tilslutningshastigheder. De vil også være mindre synlige og producere mindre elektromagnetiske emissioner. Faktisk kan de sammenlignes med Wi-Fi-installationer.

Da de eksisterende regler om små celler har været besværlige og fragmenterede, vedtog EU i juni 2020 ensartede regler for at undgå tunge procedurer for antenner med lav volumen, vægt, visuel indvirkning og emission. Denne forordning sikrer også et højt beskyttelsesniveau mod elektromagnetiske felter i overensstemmelse med Rådets henstilling og en gnidningsløs integration i det omgivende miljø.

De nye regler er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning i overensstemmelse med EU's telekommunikationsregler i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, der blev vedtaget i 2018 og gennemført i medlemsstaternes nationale lovgivning inden udgangen af 2020.

Nogle mennesker er bekymrede for, at flere antenner betyder mere EMF eksponering. Europa-Kommissionen tager beskyttelsen af folkesundheden meget alvorligt og sikrer, at eventuelle emissioner er underlagt høje forsigtighedsforanstaltninger. 5G-netværk vil bruge små celler med lavere effektniveauer og dermed lavere EMF-eksponeringsniveauer end de eksisterende store celler i 4G-netværk.

En nylig undersøgelse fra Kommissionen viste, at i byområder, hvor 5G vil blive anvendt, og 4G-antenner stadig er i brug, vil de samlede eksponeringsniveauer stige beskedent, men dette vil stadig være langt under sikre grænser, som er 50 gange lavere end de niveauer, hvor sundhedsvirkninger er mulige. Når 4G-antenner går ud af brug, vil eksponeringsniveauet gå ned.

Desuden forventes 4G- og ældregenerationsantenner, der opererer med højere emissionseffekter, at blive brugt mindre og mindre i disse områder. De nye, små cellenetværk vil udvikle og distribuere kilder til elektromagnetiske felter mere jævnt ved lavere effektniveauer.

Den Europæiske Union anlægger en forsigtighedstilgang ved at anbefale maksimale eksponeringsgrænser med en bred sikkerhedsmargen. Det betyder, at EU's eksponeringsgrænser for offentligheden er fastsat til 50 gange lavere end de emissionsniveauer, hvor sundhedsvirkningerne kan begynde at ses, ifølge Verdenssundhedsorganisationens (WHO) skøn.

Rådets henstilling fastsætter strenge grænser for elektromagnetiske felter i overensstemmelse med retningslinjerne fra Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse fra 1998 eller ICNIRP. Disse retningslinjer er blevet tilpasset i 2020 for at tage hensyn til de nye 5G-applikationer og vil blive vurderet i overensstemmelse hermed.

EMF-eksponering fra 5G-net, herunder gennem brug af nye frekvensbånd, skal forblive under de anbefalede grænser, ligesom 2G-, 3G- og 4G-net. Nye retningslinjer fra International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) blev offentliggjort i marts 2020.

ICNIRP 1998-retningslinjerne beskytter nuværende anvendelser af radiofrekvens-EMF'er, mens deres nye retningslinjer også omfatter EMF-eksponering for frekvenser over 6 GHz, hvor fremtidige 5G-teknologier vil fungere. Dette vil resultere i en reduktion af den maksimale størrelse af lokaliseret eksponering.

Grænseværdier for eksponering for elektromagnetiske felter, der i øjeblikket anbefales på internationalt plan og EU-plan, blev klassificeret af Verdenssundhedsorganisationens Internationale Kræftforskningscenter (IARC) på tredje niveau i en skala på fem risikoniveauer, hvilket placerer dem i gruppen med andre "muligvis kræftfremkaldende" elementer, såsom syltede grøntsager. Det betyder, at radio-EMF'er er mindre risikable end at spise rødt kød, arbejde om natten eller drikke varm kaffe, som er på andet niveau og vurderes som "sandsynligvis kræftfremkaldende".

Radioelektromagnetiske felter anses for at være endnu mindre risikable end luftforurening, træstøv eller alkoholholdige drikkevarer, som på første niveau falder ind under kategorien "kræftfremkaldende". Yderligere oplysninger om klassificeringer findes på Det Internationale Kræftforskningsagenturs websted.

ICNIRP meddelte, at mens deres retningslinjer fra 1998 omfatter nuværende kommercielle anvendelser af radiofrekvens EMF'er, har deres nye retningslinjer indarbejdet en række tilpasninger til brug af nye teknologier, især for EMF-frekvenser over 6 GHz. Fremtidige 5G-teknologier vil fungere på disse frekvenser, som resulterer i at reducere den maksimale størrelse af lokaliseret eksponering, som en person kan modtage.

ICNIRP anførte, at al videnskabelig litteratur af god videnskabelig kvalitet blev anvendt til at fastsætte retningslinjerne, herunder omfattende vurderinger foretaget af Verdenssundhedsorganisationen (2014), den svenske strålingssikkerhedsmyndighed (2015, 2016, 2018), Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (2015) samt individuelle undersøgelser, der blev identificeret efter disse vurderinger, og at litteraturen omfattede forskning, der søgte efter virkninger af både kortvarige og langsigtede eksponering for elektromagnetiske felter (RF EMF) på både umiddelbare (f.eks. smerte) og forsinkede (f.eks. kræft) sundhedsresultater. Dette omfattede evaluering af selvrapporteret overfølsomhed over for RF EMF-eksponering.

Se ICNIRP Q &A.

Europa-Kommissionen vil overveje de nye resultater af ICNIRP's retningslinjer og tage situationen op til fornyet overvejelse i forbindelse med Rådets henstilling fra 1999.

Nogle få medlemsstater har besluttet, at grænseværdierne bør ligge på et niveau, der er lavere end de maksimale eksponeringsgrænser, der er fastsat i ICNIRP's retningslinjer eller i Rådets henstilling. Sundhedsbeskyttelsespolitikken henhører under medlemsstaternes kompetence, som frit kan vedtage strengere krav. Kommissionen er fortsat overbevist om, at de i øjeblikket anbefalede grænser er tilstrækkelige til at beskytte folkesundheden.

Gennemgangen viser, at medlemsstaterne har været meget taknemmelige for den proces, der blev indledt med Kommissionens henstilling af 26. marts 2019 om cybersikkerhed i 5G-net. Det viser også, at medlemsstaterne er ivrige efter at fortsætte det koordinerede arbejde om dette emne på EU-plan.

Værktøjskassen med afbødende foranstaltninger opfattes som et nyttigt instrument, der giver omfattende vejledning baseret på risici og en objektiv metode. Gennemgangen viser også, at de fleste medlemsstater har gjort yderligere fremskridt med gennemførelsen af værktøjskassens foranstaltninger på nationalt plan, siden statusrapporten blev offentliggjort i juli 2020.

Selv om de nationale processer stadig er i gang, er de fleste medlemsstater godt på vej til at færdiggøre dem i de kommende måneder. Der er dog visse forskelle mellem de enkelte foranstaltninger, da nogle medlemsstater er mere fremskredne på visse områder end på andre.

Generelt bekræftede denne gennemgang, at for så vidt angår områder, hvor der er behov for en større indsats og særlig opmærksomhed, er vurderingen og konklusionerne i statusrapporten fortsat fuldt ud gyldige. Gennemgangen fremhæver også de foranstaltninger, som Kommissionen og ENISA har iværksat for at støtte gennemførelsen af værktøjskassen inden for standardisering og certificering, EU-finansiering til sikre 5G-udrulninger, foranstaltninger til fremme af EU's kapacitet inden for netteknologi og fremme af et mangfoldigt og bæredygtigt 5G-økosystem i EU.

Konklusionerne af denne gennemgang beskriver vejen frem og foreslår en række foranstaltninger, der er kategoriseret efter centrale mål, for fremtiden for det koordinerede arbejde på EU-plan.

Siden statusrapporten blev offentliggjort i juli 2020, har de fleste medlemsstater gjort yderligere fremskridt med gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger i værktøjskassen på nationalt plan. Et meget stort flertal angav klare planer og tidsfrister for udrulningen af de vigtigste værktøjskasseforanstaltninger.

Samlet set anslog næsten alle medlemsstater, at de ville afslutte den igangværende gennemførelsesproces inden midten af 2021. Som det fremgår af statusrapporten fra juli 2020, kræver en række områder imidlertid særlig opmærksomhed, og der er stadig nogle få medlemsstater, hvor der endnu ikke er givet meddelelse om klare planer for visse foranstaltninger.

De nationale myndigheders reguleringsbeføjelser er blevet styrket i et stort flertal af medlemsstaterne for at kunne indføre sikkerhedskrav til mobilnetoperatører og for at kunne indføre restriktioner eller forbyde levering, udrulning og drift af 5G-netudstyr, og kravene til mobilnetoperatører er blevet eller vil blive styrket i de fleste medlemsstater gennem konkrete aktiviteter.

Medlemsstaterne har indført foranstaltninger, der tager sigte på at anvende restriktioner baseret på leverandørernes risikoprofil, er blevet vedtaget, foreslået eller planlagt i næsten alle medlemsstater. Afhængigheden af højrisikoleverandører forventes derfor at falde i de kommende år, efterhånden som udrulningen af 5G-net skrider frem, om end med variationer mellem de enkelte lande.

Flere medlemsstater har indført foranstaltninger vedrørende diversificering. Disse foranstaltninger kræver, at mobilnetoperatører forelægger deres indkøbs- og diversificeringsstrategier for de nationale myndigheder og sikrer, at de træffer foranstaltninger til at øge modstandsdygtigheden.

Andre medlemsstater har endnu ikke truffet specifikke foranstaltninger på grund af flere udfordringer, som allerede er identificeret i statusrapporten fra juli 2020.

Endelig er der indført screeningmekanismer for udenlandske direkte investeringer i 15 medlemsstater, mens processen er i gang i flere andre.

I Kommissionens meddelelse af 29. januar 2020 om "Sikker 5G-udrulning i EU — Gennemførelse af EU-værktøjskassen" fastsættes en række foranstaltninger, som Kommissionen og ENISA skal træffe for at støtte gennemførelsen af værktøjskassen.

Disse foranstaltninger vedrører standardisering og certificering, EU-finansiering til sikre 5G-udrulninger, foranstaltninger til fremme af EU's kapacitet inden for netteknologi og fremme af et mangfoldigt og bæredygtigt 5G-økosystem i EU. De vigtigste udviklinger på disse områder omfatter standardisering og certificering, EU-finansiering til sikker 5G-udrulning, investeringer i EU's kapacitet inden for netteknologier, fremme af forskning og innovation og internationale aktiviteter.

Inden for standardisering og certificering blev der nedsat en undergruppe om 5G-standardisering under netinformationssystemernes sikkerhed (NIS) 5G Work Stream. Formålet med denne undergruppe er at lette koordineringen mellem medlemsstaterne inden for 5G-standardisering, undgå overlapning af nationale tilgange og fremme mere sikre produkter og processer.

Denne undergruppe var også et forum for drøftelse af aktiviteter i forbindelse med udvikling af certificeringsordninger for 5G-net, hvilket førte til 5G-cybersikkerhedsarbejdsstrømmen, der gav udtryk for sin støtte til udarbejdelsen af en EU-kandidatordning på dette område. Derudover er ENISA i øjeblikket ved at færdiggøre en rapport med anbefalinger til gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger i eksisterende 5G-standarder.

Med henblik på finansiering af sikker 5G-udrulning arbejder Kommissionen på at indføre passende cybersikkerhedsbestemmelser i relevante EU-finansieringsprogrammer, herunder i forbindelse med arbejdsprogrammer og indkaldelser. Disse finansieringsprogrammer omfatter Horisont Europa, programmet for et digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten 2, de europæiske struktur- og investeringsfonde m.m.

Med hensyn til investeringer i EU's kapacitet inden for netteknologier og fremme af et mangfoldigt og bæredygtigt 5G-økosystem foreslog Kommissionen et fællesforetagende for intelligente net og tjenester (SNS) under Horisont Europa med fokus på 5G-udrulning og forsknings- og innovationsaktiviteter i 6G.

Formålet med fællesforetagendet SNS er at sætte EU i stand til at udvikle næste generation af netteknologier og markedsføre europæiske løsninger, der er konkurrencedygtige, beriger de globalt tilgængelige alternativer og diversificerer forsyningskilderne i overensstemmelse med EU's industristrategi og 5G-værktøjskassen.

For at fremme forskning og innovation har Kommissionen fremmet FoI inden for softwarebaserede net, herunder åbne radioadgangsnet (Open RAN). Ni innovationsaktioner på dette område er blevet udvalgt under en nylig Horisont 2020-indkaldelse og forventes at blive iværksat i januar 2021.

På området Open RAN har Kommissionen også for nylig iværksat en uafhængig undersøgelse for at identificere markedstendenser, risici og muligheder.

Værktøjskassen er blevet præsenteret af repræsentanter for medlemsstaterne, Kommissionen og ENISA i en lang række internationale arrangementer. Kommissionens tjenestegrene overvåger sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil også aktivt den relevante udvikling i tredjelande, herunder gennem EU's netværk af delegationer. Værktøjskassen er også blevet et vigtigt element i EU's strategiske dialoger og partnerskaber med tredjelande.

Der blev afholdt flere møder i undergruppen om 5G-standardisering for at drøfte, hvordan man kan arbejde med 5G-certificering.

Den 27. november 2020 gav medlemsstaterne udtryk for støtte til udarbejdelsen af en kandidatcertificeringsordning vedrørende 5G-komponenter og leverandørers processer. Kommissionen er nu i færd med at udarbejde en anmodning om, at ENISA begynder at udvikle en kandidatcertificeringsordning på dette område i henhold til forordningen om cybersikkerhed. Den europæiske cybersikkerhedscertificeringsgruppe (ECCG) og interessentgruppen for cybersikkerhedscertificering (SCCG) vil også blive inddraget i udarbejdelsen af den foreslåede ordning.

Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at afslutte gennemførelsen af de vigtigste værktøjskasseforanstaltninger senest i andet kvartal af 2021 og til at sikre, at identificerede risici er blevet afbødet på passende vis og på en koordineret måde. Dette bør navnlig gøres med henblik på at minimere eksponeringen for højrisikoleverandører og undgå afhængighed af disse leverandører.

For at fortsætte og uddybe EU's koordineringsproces vedrørende 5G-cybersikkerhed beskriver EU's strategi for cybersikkerhed vejen frem og identificerer tre centrale mål, som er:

1. sikring af yderligere konvergens i risikoreduktionstilgange i hele EU
2. støtte til løbende udveksling af viden og kapacitetsopbygning
3. fremme af modstandsdygtigheden i forsyningskæden og andre af EU's strategiske sikkerhedsmål.

Der er fastlagt en række foranstaltninger på kort og mellemlang sigt for at nå disse mål. De omfatter fortsættelse og intensivering af udvekslingen af oplysninger og bedste praksis om specifikke strategiske og tekniske foranstaltninger og om ajourførte nationale risikovurderinger inden for arbejdsstrømmen for net- og informationssikkerhed, overvågning af udviklingen inden for 5G-teknologi, dens arkitektur, de trusler, der er forbundet hermed, og tilrettelæggelse af videnopbygningsaktiviteter om forskellige emner og udnyttelse af EU's finansieringsmuligheder til støtte for gennemførelsen af værktøjskassen. Kommissionen har også til hensigt at:

• fastlægge en konkret handlingsplan for at styrke EU's repræsentation i standardiseringsorganer og fremme sikkerhed og interoperabilitet
• udarbejde en kandidatcertificeringsordning for vigtige 5G-komponenter og leverandørernes processer
• analysere og støtte forsyningskædens modstandsdygtighed, navnlig ved at analysere 5G-økosystemet og identificere vigtige aktiver
• investere i FoI og kapacitet for at sikre en sikker udrulning af 5G-net gennem passende sikkerhedskrav i EU's finansieringsprogrammer.

Endelig vil Kommissionen besvare anmodninger fra tredjelande, som ønsker at forstå og potentielt anvende den værktøjskassetilgang, som EU har udviklet.