Datadeling mellem virksomheder og myndigheder: Spørgsmål og svar

B2G-datadeling er et samarbejde, hvor en virksomhed eller en anden privat organisation stiller sine data (eller sin indsigt) til rådighed for den offentlige sektor (lokalt, regionalt, nationalt eller EU) til almennyttige formål. Dette samarbejde bør foregå på en sikker, privatlivsbevarende, bæredygtig og etisk måde. Deling af data på denne måde kan medføre mange fordele. Data om trafikstrømme kan f.eks. give indsigt i mobilitetsudfordringer og byernes økonomiske udvikling. Data fra detailhandlere, f.eks. supermarkeder, kan hjælpe de officielle statistiske kontorer med at udarbejde et mere præcist og omfattende prisindeks på en mere effektiv måde. Og data fra sensorer i byer kan give indsigt til at forudsige turisttilstrømning eller estimere forurening, og udveksling af data om transport og fragt kan sikre næsten gnidningsfri grænsekontrol.

B2G-datadeling har et enormt potentiale til at hjælpe med at løse mange samfundsmæssige udfordringer, lige fra klimaændringer over uddannelse og byplanlægning til udarbejdelse af mere nøjagtige officielle statistikker. Det kan bidrage til at gå over til en evidensbaseret model for politikudformning, der fører til bedre, mere omkostningseffektive, retfærdige og inklusive beslutninger. Udnyttelse af data fra den private sektor spiller også en vigtig rolle med hensyn til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og opfylde EU's tilsagn om at blive verdens første klimaneutrale kontinent senest i 2050.

Hver dag producerer den private sektor et væld af data for at fremstille alle mulige varer, tilbyde en bred vifte af tjenester og sikre, at deres virksomheder kører problemfrit. Visse typer data, f.eks. adfærdsdata — mobiltelefonregistreringer, GPS-lokaliseringsdata eller data fra sociale medier — er i vid udstrækning i hænderne på den private sektor. Disse data kan være afgørende for bedre at forstå befolkningsbevægelser, livsstilsændringer, sygdomsmønstre og vaner. Det kan også bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og bidrage til befolkningens generelle trivsel. Desuden anvender den private sektor i vid udstrækning offentlige infrastrukturer, f.eks. private køretøjer på offentlige veje og jernbaner. Den offentlige sektor kan drage fordel af data fra den private sektor om en sådan anvendelse af offentlig infrastruktur med henblik på at forbedre planlægningen og forvaltningen af offentlige investeringer.

For det første er værdien af data som et aktiv endnu ikke fuldt ud indregnet. For det andet mangler offentlige organer ofte knowhow til at identificere værdifulde datasæt og kapacitet til at behandle dem. Og der er i øjeblikket ikke nok incitamenter for virksomhederne til at dele data med den offentlige sektor til gavn for almenvellet. Der er en række andre hindringer, herunder mangel på fagfolk på området, forskelle i legalisering mellem medlemsstaterne, tillids- og sikkerhedsspørgsmål, etiske spørgsmål og den begrænsede interoperabilitet mellem bl.a. datasæt. Som følge heraf kan B2G-datadeling være en langvarig og usikker proces.

EU kan bidrage til at stimulere B2G-datadeling ved at skabe en fælles ramme for at muliggøre udviklingen af hurtig, ansvarlig og bæredygtig B2G-datadeling. Det kan også støtte aktiviteter, der bidrager til at overvinde hindringerne, såsom etablering af den tekniske infrastruktur til udveksling af data sammen med etiske retningslinjer og bevidstgørelse om potentialet i B2G-datadeling. EU kunne også overveje finansieringsmuligheder. F.eks. støtte til B2G-pilotpartnerskaber om datadeling i sandkasser til specifikke samfundsmæssige udfordringer.

Nøgleområder, hvor B2G-datadeling kan have en stor indvirkning, omfatter at gøre sundhedstjenesterne mere effektive og forbedre diagnosticeringen, reagere hurtigere i nødsituationer og naturkatastrofer eller humanitære katastrofer, muliggøre dataadgang til offentlige forskningsinstitutter med henblik på udvikling af etiske tjenester inden for kunstig intelligens, spare energi med henblik på et mere bæredygtigt samfund, forbedre mobiliteten og skabe mere intelligente byer. Borgere — som producerer værdifulde data og i sidste ende drager fordel af B2G-datadeling — bør inddrages i valget af samfundsmæssige udfordringer, der bør tackles gennem B2G-datadelingssamarbejde.

Store mængder data produceres hver dag af vores smartphones og andre tilsluttede enheder. For eksempel gennem sociale medier, digitale transaktioner, GPS-enheder og andre sensorer. Disse data kan afsløre oplysninger, der er afgørende for at forstå mønstre i samfundets adfærd og aktiviteter. Til gengæld giver disse indsigter både den private og den offentlige sektor mulighed for at træffe bedre beslutninger. Ved hjælp af mobiloperatørdata kan hasteevakueringsoperationer f.eks. tilrettelægges mere effektivt, og de, der forbliver i det berørte område, kan få bedre hjælp. I visse tilfælde har den offentlige sektor adgang til selve dataene, f.eks. via datadelingsplatforme, herunder applikationsprogrammeringsgrænseflader. I andre tilfælde har den offentlige myndighed ikke adgang til selve dataene, men kan stadig drage fordel af indsigt ved at foretage forespørgsler i en database, som virksomheden eller en betroet tredjepart er i besiddelse af.

Virksomheder kan drage fordel af B2G-datadelingspartnerskaber på forskellige måder. For det første kan virksomheden drage fordel af den indsigt, der skabes gennem datadelingssamarbejdet. Desuden deles virksomhedens data ikke nødvendigvis gratis, men kan være imod en rimelig kompensation. Desuden kan bidrag til almenvellet være en del af en virksomheds program for virksomhedernes sociale ansvar og kan være til gavn for dens omdømme. Andre bevæggrunde omfatter skatteincitamenter, forbedrede offentlige tjenester eller programmer for offentlig anerkendelse for at forbedre en virksomheds omdømme.