Udveksling af data mellem virksomheder og myndigheder: Spørgsmål og svar

B2G-datadeling er et samarbejde, hvor en virksomhed eller en anden privat organisation stiller sine data (eller indsigter) til rådighed for den offentlige sektor (lokalt, regionalt, nationalt eller EU) til et almennyttigt formål. Dette samarbejde bør foregå på en sikker, privatlivsbevarende, bæredygtig og etisk måde. Deling af data på denne måde kan give mange fordele. Data om trafikstrømme kan f.eks. give indsigt i mobilitetsudfordringer og byernes økonomiske udvikling. Data fra detailhandlere, såsom supermarkeder, kan hjælpe officielle statistiske kontorer med at etablere et mere præcist og omfattende prisindeks på en mere effektiv måde. Og data fra sensorer i byer kan give indsigt til at forudsige turistindstrømninger eller estimere forurening, og udveksling af data om transport og gods kan sikre næsten friktionsfri grænsekontrol.

B2G datadeling har et enormt potentiale til at hjælpe med at løse mange samfundsmæssige udfordringer, lige fra klimaændringer over uddannelse og byplanlægning til produktion af mere præcise officielle statistikker. Det kan bidrage til at gå over til en evidensbaseret model for politikudformning, hvilket fører til bedre, mere omkostningseffektive, retfærdige og inklusive beslutninger. Udnyttelse af data fra den private sektor spiller også en vigtig rolle med hensyn til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og opfylde EU's tilsagn om at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050.

Hver dag producerer den private sektor et væld af data for at fremstille alle former for varer, tilbyde en bred vifte af tjenester og sikre, at deres virksomheder kører problemfrit. Visse typer data, f.eks. adfærdsmæssige data — mobiltelefonregistreringer, GPS-placering eller data fra sociale medier — er i vid udstrækning i den private sektors hænder. Disse data kan være afgørende for bedre at forstå befolkningsbevægelser, livsstilsændringer, sygdomsmønstre og vaner. Det kan også bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og bidrage til befolkningens generelle velfærd. Desuden anvender den private sektor i vid udstrækning offentlige infrastrukturer, f.eks. anvendelse af private køretøjer på offentlige veje og jernbaner. Den offentlige sektor kunne drage fordel af data fra den private sektor om brug af offentlig infrastruktur med henblik på at forbedre planlægningen og forvaltningen af offentlige investeringer.

For det første er værdien af data som et aktiv endnu ikke fuldt indregnet. For det andet mangler offentlige organer ofte knowhow til at identificere værdifulde datasæt og kapaciteten til at behandle dem. Og der er i øjeblikket ikke tilstrækkelige incitamenter til, at virksomhederne kan dele data med den offentlige sektor til gavn for almenvellet. Der er en række andre hindringer, herunder mangel på fagfolk på området, forskelle i legalisering mellem medlemsstaterne, tillids- og sikkerhedsspørgsmål, etiske spørgsmål og datasæts begrænsede interoperabilitet. Som følge heraf kan B2G-datadeling være en langvarig, usikker proces.

EU kan bidrage til at stimulere B2G-datadeling ved at skabe en fælles ramme, der gør det muligt at udvikle hurtig, ansvarlig og bæredygtig B2G-datadeling. Den kan også støtte aktiviteter, der bidrager til at overvinde hindringerne, f.eks. etablering af den tekniske infrastruktur til deling af data sammen med etiske retningslinjer og øget bevidsthed om potentialet i B2G-datadeling. EU kunne også overveje finansieringsmuligheder. F.eks. støtte pilot B2G-datadelingspartnerskaber i sandkasser til specifikke samfundsmæssige udfordringer.

Centrale områder, hvor B2G-datadeling kan have en stor indvirkning, omfatter at gøre sundhedstjenester mere effektive og forbedre diagnosen, reagere hurtigere i nødsituationer og naturkatastrofer eller humanitære katastrofer, muliggøre dataadgang til offentlige forskningsinstitutter med henblik på udvikling af etiske kunstig intelligenstjenester, spare energi til et mere bæredygtigt samfund, forbedre mobiliteten og skabe mere intelligente byer. Borgere, der producerer værdifulde data og i sidste ende nyder godt af B2G-datadeling, bør inddrages i valget af samfundsmæssige udfordringer, som bør tackles gennem B2G-datadelingssamarbejder.

Enorme mængder data produceres hver dag af vores smartphones og andre tilsluttede enheder. For eksempel gennem sociale medier, digitale transaktioner, GPS-enheder og andre sensorer. Disse data kan afsløre oplysninger, der er afgørende for at forstå mønstre i samfundets adfærd og aktiviteter. Til gengæld giver disse indsigter både den private og den offentlige sektor mulighed for at træffe bedre beslutninger. F.eks. kan hastende evakueringsoperationer organiseres mere effektivt gennem mobiloperatørdata, og dem, der forbliver i det berørte område, kan bedre bistås. I visse tilfælde har den offentlige sektor adgang til selve dataene, f.eks. via datadelingsplatforme, herunder applikationsprogrammeringsgrænseflader. I andre tilfælde har den offentlige myndighed ikke adgang til selve dataene, men kan stadig drage fordel af indsigt ved at foretage forespørgsler på en database, som virksomheden eller en betroet tredjepart ligger inde med.

Virksomheder kan drage fordel af B2G datadeling partnerskaber på forskellige måder. For det første kan virksomheden drage fordel af den indsigt, der skabes gennem datadelingssamarbejdet. Desuden deles virksomhedens data ikke nødvendigvis gratis, men kan være imod en rimelig kompensation. Desuden kan bidrage til det fælles gode være en del af en virksomheds program for virksomhedernes sociale ansvar og kan være til gavn for dens omdømme. Andre motivationer omfatter skatteincitamenter, forbedrede offentlige tjenester eller offentlige anerkendelsesprogrammer for at forbedre en virksomheds omdømme.