Udveksling af data mellem virksomheder og myndigheder: Spørgsmål og svar

B2G-datadeling er et samarbejde, hvor en virksomhed eller anden privat organisation stiller sine data (eller indsigter) til rådighed for den offentlige sektor (lokal, regional, national eller EU) til et almennyttigt formål. Dette samarbejde bør foregå på en sikker, privatlivsbevarende, bæredygtig og etisk måde. Deling af data på denne måde kan give mange fordele. Data om trafikstrømme kan f.eks. give indsigt i mobilitetsudfordringer og byernes økonomiske udvikling. Data fra detailhandlere, såsom supermarkeder, kan hjælpe officielle statistiske institutter med at etablere et mere præcist og omfattende prisindeks på en mere effektiv måde. Og data fra sensorer i byer kan give indsigt til at forudsige turisttilstrømninger eller estimere forurening, og udveksling af data om transport og fragt kan sikre næsten friktionsfri grænsekontrol.

B2G-datadeling har et enormt potentiale til at hjælpe med at løse mange samfundsmæssige udfordringer, lige fra klimaændringer over uddannelse og byplanlægning til udarbejdelse af mere præcise officielle statistikker. Det kan bidrage til overgangen til en evidensbaseret model for politikudformning, der fører til bedre, mere omkostningseffektive, retfærdige og inklusive beslutninger. Udnyttelse af data fra den private sektor spiller også en vigtig rolle med hensyn til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og opfylde EU's tilsagn om at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050.

Hver dag producerer den private sektor et væld af data for at fremstille alle mulige varer, tilbyde en bred vifte af tjenester og sikre, at deres virksomheder kører problemfrit. Visse typer data, f.eks. adfærdsdata — mobiltelefoner, GPS-placeringer eller sociale mediedata — ligger i vid udstrækning i hænderne på den private sektor. Disse data kan være afgørende for bedre at forstå befolkningsbevægelser, livsstilsændringer, sygdomsmønstre og vaner. Det kan også bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer og bidrage til befolkningens generelle velfærd. Desuden anvender den private sektor i vid udstrækning offentlige infrastrukturer, f.eks. anvendelse af private køretøjer på offentlige veje og jernbaner. Den offentlige sektor kunne drage fordel af data fra den private sektor om en sådan anvendelse af offentlig infrastruktur med henblik på at forbedre planlægningen og forvaltningen af offentlige investeringer.

For det første er værdien af data som et aktiv endnu ikke fuldt indregnet. For det andet mangler offentlige organer ofte knowhow til at identificere værdifulde datasæt og kapacitet til at behandle dem. Og der er i øjeblikket ikke nok incitamenter for virksomhederne til at dele data med den offentlige sektor til fælles bedste. Der er en række andre hindringer, herunder mangel på fagfolk på området, forskelle i legalisering mellem medlemsstaterne, tillids- og sikkerhedsspørgsmål, etiske spørgsmål og datasæts begrænsede interoperabilitet. Som følge heraf kan B2G-datadeling være en langvarig og usikker proces.

EU kan bidrage til at stimulere B2G-datadeling ved at skabe en fælles ramme, der gør det muligt at udvikle hurtig, ansvarlig og bæredygtig B2G-datadeling. Den kan også støtte aktiviteter, der bidrager til at overvinde hindringerne, f.eks. etablering af den tekniske infrastruktur til at dele data sammen med etiske retningslinjer og øge bevidstheden om potentialet i B2G-datadeling. EU kunne også overveje finansieringsmuligheder. F.eks. støtte pilotpartnerskaber om B2G-datadeling i sandkasser til specifikke samfundsmæssige udfordringer.

Centrale områder, hvor B2G-datadeling kan have stor indvirkning, omfatter at gøre sundhedstjenesterne mere effektive og forbedre diagnosticeringen, reagere hurtigere i nødsituationer og naturkatastrofer eller humanitære katastrofer, muliggøre dataadgang til offentlige forskningsinstitutter med henblik på udvikling af etiske kunstig intelligenstjenester, spare energi til et mere bæredygtigt samfund, forbedre mobiliteten og skabe mere intelligente byer. Borgere, der producerer værdifulde data og er de endelige modtagere af B2G-datadeling, bør inddrages i valget af samfundsmæssige udfordringer, der bør tackles gennem B2G-datadelingssamarbejder.

Enorme mængder data produceres hver dag af vores smartphones og andre tilsluttede enheder. For eksempel gennem sociale medier, digitale transaktioner, GPS-enheder og andre sensorer. Disse data kan afsløre oplysninger, der er afgørende for forståelsen af mønstre for samfundsmæssig adfærd og aktiviteter. Til gengæld giver disse indsigter både den private og den offentlige sektor mulighed for at træffe bedre beslutninger. F.eks. kan der via mobiloperatørdata tilrettelægges hasteevakueringsoperationer mere effektivt, og dem, der forbliver i det berørte område, kan hjælpes bedre. I visse tilfælde har den offentlige sektor adgang til selve dataene, f.eks. via datadelingsplatforme, herunder applikationsprogrammeringsgrænseflader. I andre tilfælde har den offentlige myndighed ikke adgang til selve dataene, men kan stadig drage fordel af indsigt ved at foretage forespørgsler i en database, som virksomheden eller en betroet tredjepart ligger inde med.

Virksomheder kan drage fordel af B2G-datadelingspartnerskaber på forskellige måder. For det første kan virksomheden drage fordel af den indsigt, der skabes gennem datadelingssamarbejdet. Desuden deles virksomhedens data ikke nødvendigvis gratis, men kan være mod en rimelig kompensation. Desuden kan bidrage til det fælles bedste være en del af en virksomheds sociale ansvar program, og kan være til gavn for dens omdømme. Andre motiver omfatter skatteincitamenter, forbedrede offentlige tjenester eller programmer for offentlig anerkendelse for at forbedre en virksomheds omdømme.