Ophavsret

Digitale teknologier har radikalt ændret den måde, hvorpå kreativt indhold produceres, distribueres og tilgås. Ophavsret sikrer, at forfattere, komponister, kunstnere, filmskabere og andre skabere modtager anerkendelse, betaling og beskyttelse for deres værker. Det belønner kreativitet og stimulerer investeringer i den kreative sektor. 33 sektorer i EU's økonomi betragtes som ophavsretsintensive og tegner sig direkte for over 7 mio. arbejdspladser eller 3 % af beskæftigelsen i EU.

Hvad er ophavsret og beslægtede rettigheder?

Der er tale om rettigheder, der tildeles ophavsmænd (ophavsrettigheder eller ophavsrettigheder) og udøvende kunstnere, producenter og radio- og tv-selskaber (relaterede rettigheder). De omfatter:

• Økonomiske rettigheder, der gør det muligt for rettighedshaverne at kontrollere anvendelsen af deres værker og andet beskyttet materiale og modtage vederlag for deres brug. De har normalt form af eneret, navnlig til at tillade eller forbyde fremstilling og spredning af kopier samt overføring til almenheden. De økonomiske rettigheder og deres beskyttelsesbetingelser harmoniseres på EU-plan. 
• Moralske rettigheder omfatter retten til at kræve ophavsmand til værket og retten til at gøre indsigelse mod enhver nedsættende handling i forbindelse med værket. De er ikke harmoniseret på EU-plan.

Licensudstedelse er den vigtigste mekanisme for udøvelse af ophavsret og beslægtede rettigheder. Afhængigt af den relevante rettighed, anvendelsesformen og sektoren tildeles licenser oftest direkte af rettighedshaveren eller de kollektive forvaltningsorganisationer. EU har for nylig vedtaget lovgivning for at forbedre de kollektive forvaltningsorganisationers funktion, bl.a. ved at lette udstedelsen af multiterritoriale licenser.

Undtagelser fra disse rettigheder

Ophavsretssystemer afbalancerer anerkendelsen af enerettigheder for at lette brugen af beskyttet indhold under særlige omstændigheder. EU's ophavsretsregler indeholder en udtømmende liste over undtagelser fra rettigheder på tværs af forskellige ophavsretsdirektiver.

Undtagelser giver de begunstigede mulighed for at anvende beskyttet materiale uden tilladelse fra rettighedshaverne. Håndhævelsen af procedurer og retsmidler over for krænkelser af ophavsret er delvis blevet harmoniseret på EU-plan.

EU's rolle

EU-tiltag har ført til en mere harmoniseret beskyttelse af rettighedshavere, lavere transaktionsomkostninger og større valgmuligheder for brugere af indhold, navnlig gennem:

• et europæisk regelsæt for ophavsret og beslægtede rettigheder
• fremme af inkluderende og dynamiske interessentdialoger om ophavsret og beslægtede spørgsmål for at indhente synspunkter, konkrete erfaringer og bidrag fra alle interesserede parter
• en ledende rolle i internationale forhandlinger og drøftelser om ophavsret og beslægtede spørgsmål.

Der er allerede taget skridt til at lette digitaliseringen og udbredelsen af kulturarven i direktivet om forældreløse værker. Forvaltning og licensudstedelse af rettigheder er omfattet af direktivet om kollektiv rettighedsforvaltning og dialogen mellem interessenter i Europa.

To internationale traktater om ophavsret, Beijingtraktaten fra 2012 om audiovisuelle fremførelser og Marrakeshtraktaten fra 2013 om synshandicappede er blevet vedtaget i Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ( WIPO).