EU's ophavsretsregler

Digitale teknologier har radikalt ændret den måde, hvorpå kreativt indhold produceres, distribueres og tilgås. Ophavsret sikrer, at forfattere, komponister, kunstnere, filmskabere og andre skabere modtager anerkendelse, betaling og beskyttelse for deres værker. Det belønner kreativitet og stimulerer investeringer i den kreative sektor. 33 sektorer i EU's økonomi betragtes som ophavsretsintensive og tegner sig direkte for over 7 mio. arbejdspladser eller 3 % af beskæftigelsen i EU.

Hvad er ophavsret og beslægtede rettigheder?

Der er tale om rettigheder, der tildeles ophavsmænd (ophavsret eller ophavsrettigheder) og udøvende kunstnere, producenter og radio- og tv-selskaber (beslægtede rettigheder). Det drejer sig bl.a. om:

• Økonomiske rettigheder, der sætter rettighedshavere i stand til at kontrollere anvendelsen af deres værker og andet beskyttet materiale og modtage vederlag for deres anvendelse. De har normalt form af enerettigheder, navnlig til at tillade eller forbyde fremstilling og distribution af kopier samt overføring til almenheden. Økonomiske rettigheder og deres beskyttelsesbetingelser harmoniseres på EU-plan.
• Moralske rettigheder omfatter retten til at kræve ophavsret til værket og retten til at gøre indsigelse mod enhver nedsættende handling i forbindelse med værket. De er ikke harmoniseret på EU-plan.

Licensering er den vigtigste mekanisme til udøvelse af ophavsret og beslægtede rettigheder. Afhængigt af den relevante rettighed, anvendelsestypen og sektoren udstedes licenser oftest direkte af rettighedshaveren eller kollektive forvaltningsorganisationer. EU har for nylig vedtaget lovgivning for at forbedre de kollektive forvaltningsorganisationers funktion, herunder ved at lette udstedelsen af multiterritoriale licenser.

Undtagelser fra disse rettigheder

Ophavsretssystemerne afvejer anerkendelsen af enerettigheder med henblik på at lette anvendelsen af beskyttet indhold under særlige omstændigheder. EU's ophavsretsregler indeholder en udtømmende liste over undtagelser fra rettigheder i forskellige ophavsretsdirektiver.

Undtagelser giver rettighedshaverne mulighed for at anvende beskyttet materiale uden tilladelse fra rettighedshaverne. Håndhævelsen af procedurer og retsmidler mod krænkelser af ophavsretten er delvis blevet harmoniseret på EU-plan.

EU's rolle

EU's tiltag har ført til en mere harmoniseret beskyttelse af rettighedshavere, lavere transaktionsomkostninger og flere valgmuligheder for brugerne af indhold, navnlig gennem:

• en europæisk lovramme for ophavsret og beslægtede rettigheder
• fremme af inklusive og dynamiske interessentdialoger om ophavsret og beslægtede spørgsmål med henblik på at indhente synspunkter, konkrete erfaringer og bidrag fra alle interesserede parter
• en ledende rolle i internationale forhandlinger og drøftelser om ophavsret og beslægtede spørgsmål.

Der er allerede taget skridt til at lette digitaliseringen og formidlingen af kulturarven i direktivet om forældreløse værker. Forvaltning og licensering af rettigheder er omfattet af direktivet om kollektiv rettighedsforvaltning og dialogen med interessenterne i Licenses for Europe.

Der er vedtaget to internationale traktater på ophavsretsområdet, Beijingtraktaten fra 2012 om audiovisuelle fremførelser og Marrakeshtraktaten fra 2013 om synshæmmede personer i Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).