Mediefrihed og -pluralisme

Mediefrihed og -pluralisme sikrer informationsstrømmen og spiller en central rolle med hensyn til at stille magt til ansvar. Kommissionen har intensiveret sit arbejde på dette område ved at sætte mediefriheden i centrum for sin rapportering om retsstatsprincippet og fortsat finansiere en række projekter, der giver håndgribelige resultater. Kommissionen har også planlagt vigtige initiativer til forbedring af journalisters arbejde og sikkerhed og vedtaget en handlingsplan, der tager sigte på at fremme et levedygtigt medieøkosystem.

Den Europæiske Unions forpligtelser til at respektere mediefrihed og -pluralisme og til at opretholde ytringsfriheden — herunder retten til at modtage og videregive oplysninger uden indblanding fra offentlig myndighed — er nedfældet i artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder (.pdf), der afspejler artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Lovgivning og retsstatsprincippet

• Den europæiske retsakt om mediefrihed (EMFA), som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til politisk enighed om den 15. december 2023, bygger på det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester. EHFAF, der først blev foreslået i september 2022, har til formål at styrke det indre markeds integritet og dermed beskytte mediepluralismen og -uafhængigheden i Unionen.

  EHFAF vil:

  • Beskytte redaktionel uafhængighed ved at kræve, at medlemsstaterne respekterer medietjenesteudbyderes effektive redaktionelle frihed, samtidig med at beskyttelsen af journalistiske kilder forbedres, herunder mod brug af spyware.
  • Sikre, at public service-medierne fungerer uafhængigt, bl.a. ved at sikre tilstrækkelige, bæredygtige og forudsigelige finansielle ressourcer og fremme gennemsigtighed i udnævnelsen af chefen for eller medlemmerne af public service-mediernes bestyrelser
  • Sikre gennemsigtighed i medieejerskab gennem offentliggørelse af målrettede informationskrav (f.eks. juridiske navne, kontaktoplysninger, ejerskab)
  • Give garantier mod, at meget store onlineplatforme (udpeget i henhold til retsakten om digitale tjenester) uberettiget fjerner medieindhold, der er produceret i overensstemmelse med professionelle standarder, men som anses for at være uforeneligt med vilkår og betingelser
  • Indføre en ret til tilpasning af medieudbuddet på enheder og grænseflader, såsom tilsluttede tv'er, der gør det muligt for brugerne at ændre standardindstillingerne, så de afspejler deres egne præferencer
  • Sikre, at medlemsstaterne foretager en vurdering af indvirkningen af centrale koncentrationer på mediemarkedet på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed gennem test af mediepluralisme
  • Sikre en mere gennemsigtig metode til måling af målgrupper for medietjenesteudbydere og annoncører for at begrænse risikoen for oppustede eller partiske publikumsdata
  • Fastsætte krav om tildeling af statslig reklame til medietjenesteudbydere og onlineplatforme for at sikre gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling.

• EHFAF 's faktaside giver et overblik over de vigtigste mål. Der blev afholdt en indkaldelse af beviser og en åben offentlig høring under udarbejdelsen af den europæiske lov om mediefrihed.

• I april 2022 offentliggjorde Kommissionen et forslag til direktiv om strategiske retssager mod offentlig deltagelse (SLAPP). Strategiske retssager mod offentlig deltagelse, almindeligvis kendt som "SLAPP'er, er en særlig form for chikane, der primært anvendes mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere for at forhindre eller straffe tale om spørgsmål af offentlig interesse. Det foreslåede direktiv giver domstole og mål for SLAPP redskaber til at bekæmpe åbenbart grundløse eller urimelige retssager. De foreslåede garantier vil finde anvendelse i civilretlige sager med grænseoverskridende virkninger.
• Kommissionen vedtog en handlingsplan for europæisk demokrati. Det vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og interessenterne for at forbedre journalisters sikkerhed. Den vil yde bæredygtig finansiering til projekter med fokus på juridisk og praktisk bistand til journalister i og uden for EU. Der blev indledt en interessentdialog i marts 2021 under Det Europæiske Nyhedsmedieforum, hvor interesserede parter kunne give feedback om henstillingen om beskyttelse, sikkerhed og styrkelse af journalister og andre mediearbejdere, der blev vedtaget i september 2021. Planen tager også sigte på at fremme en gennemsigtig og retfærdig fordeling af statslig reklame, fremme mediediversitet og udvikle en europæisk tilgang til, hvor fremtrædende audiovisuelle medietjenester af almen interesse er. Der er iværksat et udbud med henblik på en undersøgelse i denne henseende.
• Retsstatsmekanismen har et centralt afsnit om mediefrihed og -pluralisme, som undersøger medietilsynsmyndigheder og -organer, gennemsigtighed i medieejerskab og statslig indblanding og rammerne for beskyttelse af journalister. Den første retsstatsrapport, der dækker alle 27 medlemsstater, blev offentliggjort den 30. september 2020. Den indeholder en sammenfatning af både retsstatssituationen i EU og en vurdering af situationen i hver medlemsstat med fokus på fire hovedsøjler: retssystemet, rammen for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og andre institutionelle kontrolmekanismer. 
• Den store magt, som de største onlineplatforme har, berettiger til at overveje specifikke forudgående regler for at sikre konkurrencen og forbrugernes valgmuligheder online. Retsakten om digitale tjenester forbedrer i væsentlig grad mekanismerne til fjernelse af ulovligt indhold og effektiv beskyttelse af brugernes grundlæggende rettigheder online, herunder ytringsfrihed.
• Det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester styrker retsgarantierne på flere områder, der er omfattet af observatoriet for mediepluralisme, nemlig onlineindholdsmoderation, medietilsynsmyndighedernes uafhængighed, gennemsigtighed i medieejerskab og mediekendskab. Kommissionen følger gennemførelsesprocessen nøje.
• EU-lovgiver har vedtaget regler for en mere retfærdig markedsplads med artikel 17 i det nye ophavsretsdirektiv. Disse regler har til formål at hjælpe rettighedshaverne med at blive bedre placeret med hensyn til visse onlinedelingsplatforme. De sikrer, at rettighedshaverne modtager et mere rimeligt vederlag for brugen af deres indhold. Med hensyn til presseudgivernes nye ret (artikel 15 i det nye direktiv om ophavsret) vil dette fremme pluralistisk, uafhængig og kvalitetsjournalistik gennem en bedre forhandlingsposition for presseudgivere over for onlinemarkedsaktører.

Direkte finansiering

EU finansierer en lang række projekter:

• Flere igangværende eller under forberedelsesprojekter og indkaldelser, der har til formål at:
  • kortlægge krænkelser af mediefriheden;
  • forsvare journalister, der er truet
  • overvåge risici for mediepluralismen
  • støtte kollaborativ journalistik, samarbejde og udveksling af bedste praksis.
• Projekter, der gennemføres af Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed (ECPMF) og dets partnere rettet mod krænkelser af mediefrihed og -pluralisme i EU's medlemsstater og kandidatlande.
• Tilskud til centret for mediepluralisme og mediefrihed (CMPF) til udvikling og gennemførelse af observatoriet formediepluralisme (MPM), som giver et samlet overblik over risiciene for mediefrihed og -pluralisme i hele Europa med fokus på fire hovedområder:
  1. grundlæggende beskyttelse
  2. markedspluralisme
  3. politisk uafhængighed
  4. social inklusion
• Pilotprojektet Media Ownership Monitor, som vil øge gennemsigtigheden i medieejerskab.
• Programmet Et Kreativt Europa for 2021-2027, hvoraf det planlagte budget vil være ca. 2,5 mia. EUR, hvilket er en stigning på 80 % i forhold til den foregående periode (2014-2020) på EU-27-basis. Det vil fremme det europæiske samarbejde om kulturel mangfoldighed og industriel konkurrenceevne for de kulturelle og kreative sektorer. Der er offentliggjort en opfordring til journalistiske partnerskaber, der har til formål at fremme sektorsamarbejde på tværs af grænserne mellem fagfolk inden for nyhedsmedier i Europa. For at øge finansieringen og sikre langsigtet støtte til mediefrihed, pluralisme og læse- og skrivefærdigheder er der sikret en øremærket ramme på mindst 75 mio. EUR fra dette program.

Støtteforanstaltninger

Siden covid-19-pandemien begyndte, har Kommissionen foreslået en række foranstaltninger til støtte for økonomien og har opfordret medlemsstaterne til at få mest muligt ud af dem til at støtte mediesektoren.

• Der blev hurtigt indført og udvidet en midlertidig ramme for statsstøtte. Der blev også offentliggjort en særlig vejledende model for statsstøtte til digitalisering af nyhedsmedier for at bistå medlemsstaterne med udformningen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner.
• REACT-EU 's finansielle støtte fokuserer yderligere samhørighedsfonde på små og mellemstore virksomheders (SMV'er) vitale prioriteter eller kreative SMV'er i den kulturelle sektor, der anerkendes som en prioritet. Disse fonde omfatter beskæftigelsesstøtte, ordninger med korttidsarbejde samt likviditet og solvens for SMV'er.  
• Den midlertidige støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) er et instrument, som medlemsstaterne har til rådighed til at bekæmpe de negative økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien.
• De eksisterende værktøjer er blevet tilpasset, herunder større fleksibilitet i gennemførelsen af de støttede projekter. F.eks. giver den eksisterende garantifacilitet for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer, herunder medier, mulighed for større fleksibilitet i tilbagebetalingen af lån og letter långivningen ved at give de finansielle institutioner mere sikkerhed.
• Kommissionen vedtog en handlingsplan til støtte for genopretningen og omstillingen af mediesektoren og den audiovisuelle sektor. Disse sektorer, der er særligt ramt af coronaviruskrisen, er afgørende for demokratiet og Europas kulturelle mangfoldighed og digitale autonomi. Handlingsplanen fokuserer på tre aktivitetsområder og 10 konkrete foranstaltninger. Disse vil hjælpe mediesektoren med at komme sig efter krisen ved at lette og udvide adgangen til finansiering. De vil også hjælpe mediesektoren med at transformere ved at stimulere investeringer til at omfavne den dobbelte digitale og grønne omstilling og samtidig sikre sektorens fremtidige modstandsdygtighed. Endelig vil de styrke de europæiske borgere og virksomheder.

Rådets konklusioner om mediefrihed og -pluralisme

Den 7. december 2020 vedtog Rådet for Den Europæiske Union konklusioner om sikring af et frit og pluralistisk mediesystem.

Den 14. november 2018 vedtog Rådet for Den Europæiske Union konklusioner om styrkelse af europæisk indhold i den digitale økonomi.

Tidligere vedtog Rådet den 26. november 2013 konklusioner om mediefrihed og pluralisme i det digitale miljø.

Kollokvium om grundlæggende rettigheder dedikeret til mediepluralisme og demokrati

I november 2016 organiserede Europa-Kommissionen et kollokvium om grundlæggende rettigheder, der er dedikeret til mediepluralisme og demokrati. Debatten blev baseret på debatnotater, en særlig Eurobarometerundersøgelse samt resultaterne af en offentlig høring. Resultaterne af Colloquium blev offentliggjort i december 2016.