© GettyImages
I forlængelse af sine forberedelser til digitalisering af Europas energisektor afholdt Europa-Kommissionen en workshop om effektiv integration af elektriske køretøjer i elektricitetssystemet og rammen for datadeling, der fandt sted den 18. februar 2022. Dette var den anden af en seks del af workshopperne om digitalisering af energisystemet, som blev arrangeret i fællesskab af Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CNECT) sammen med Generaldirektoratet for Energi (GD ENER) og Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (GD MOVE).
Inden for rammerne af den europæiske grønne pagt foreslår Kommissionen at øge målet om vedvarende energikilder i EU's energimiks til 40 %, reducere drivhusgasemissionerne med 55 % inden 2030 og gøre EU klimaneutralt senest i 2050. Dette vil skabe et behov for at fremskynde overgangen til bæredygtig og intelligent mobilitet med henblik på at reducere transportemissionerne med 90 % inden 2050. Kommissionens forslag om at revidere præstationsnormerne for CO2-emissioner indfører også et nyt CO2-mål for 2035, der er fastsat til -100 % for nybyggede biler og varevogne.
Digitalisering vil være afgørende for dekarboniseringen af energisystemet, navnlig når det drejer sig om at integrere elektriske køretøjer i nettet, herunder vedvarende energi og kulstoffattig energi på tværs af områder som intelligente boliger og bygninger. Vedvarende energikilder såsom sol- og vindenergi er nødvendige for at reducere emissionerne i elsektoren, som i øjeblikket er ansvarlig for at frigive mere kuldioxid end nogen anden sektor. Efterhånden som elproduktionen bliver renere, vil elektrificeringen af områder, der hidtil har været domineret af fossile brændstoffer — såsom transport, centralvarme og stålproduktion — være afgørende for at reducere CO2-emissionerne i og uden for Europa.
Digitalisering af elnettet og dataudveksling i realtid med elbiler vil identificere kapacitetsproblemer i forbindelse med opladning af elektriske køretøjer, bidrage til at anerkende investeringsbehov og fremskynde etableringen af en opladningsinfrastruktur og fremme funktioner som tovejsopladning på lang sigt. Det er nødvendigt at sikre en opladningsinfrastruktur for elkøretøjer og et elektricitetssystem, der muliggør større efterspørgsel, for et hurtigt voksende marked for elektriske køretøjer. For at maksimere integrationen af elektriske køretøjer i energisystemet og forvalte opladningen alt efter brugeren vil Europa være nødt til at udrulle intelligente net, intelligente genopladere og fælles kommunikationsprotokoller mellem nettet, opladere og køretøjer.
Det er vigtigt at tilpasse den nødvendige arkitektur for at integrere energi- og mobilitetssektorerne korrekt. Der findes eller er ved at opstå flere standarder, f.eks. mellem elbiler og ladestationer, men der er også behov for tværsektoriel accept af standarder og datastyring og ikke blot et fokus på specifikke sektorer, som traditionelle standarder generelt har gjort tidligere. Offentlige og private virksomheder vil spille en vigtig rolle som neutrale mellemled mellem netoperatører og intelligente bygninger og mobilitetsaktører, men det er endnu ikke klart, hvem der vil spille denne rolle.