Forslag til en europæisk interoperabilitetsramme for intelligente byer og samfund (EIF4SCC)

Kommissionen (GD DIGIT og GD CONNECT) udnævnte Deloitte og KU Leven til at udarbejde et " forslag til en europæisk interoperabilitetsramme for intelligente byer og samfund" i erkendelse af betydningen af interoperabilitet og de særlige udfordringer, det indebærer i enbysammenhæng. Der har eksisteret en EIF for e-forvaltning siden 2010, men det er første gang, de koncepter og idéer, der er udviklet, er blevet tilpasset den lokale kontekst.

Formålet med EIF4SCC er at give EU's lokale forvaltningsledere definitioner, principper, anbefalinger, praktiske anvendelseseksempler fra byer og lokalsamfund i og uden for Europa og en fælles model til at lette leveringen af tjenester til offentligheden på tværs af områder, byer, regioner og grænser.

Kilde: Europa-Kommissionen

Rammen blev udviklet ved at bygge videre på og finde komplementaritet med tidligere og igangværende initiativer såsom Living-in.EU-bevægelsen, den europæiske interoperabilitetsramme (EIF) fra 2017, Minimal Interoperability Mechanism (MIM Plus) og resultaterne af EU-finansierede initiativer (f.eks. Connecting Europe-faciliteten (CEF) digitale byggesten, Smart Cities Marketplace, Intelligent Cities Challenge, Digital Transition Partnership under dagsordenen for byerne) og EU-finansierede projekter (Synchronicity, Triangulum osv.).

Hvorfor har byer og lokalsamfund brug for interoperabilitet?

EIF4SCC har til formål at skabe en generisk ramme for interoperabilitet af alle typer, og hvordan den kan bidrage til udviklingen af en intelligent (er) by/fællesskab. Dette vil bane vejen for, at borgere og virksomheder kan tilbydes tjenester, ikke blot i en enkelt by, men også på tværs af byer, regioner og på tværs af grænserne.

Den europæiske interoperabilitetsramme for intelligente byer og samfund

EIF4SCC omfatter tre koncepter (interoperabilitet, intelligent by eller fællesskab, EIF4SCC), fem principper (baseret på Living-in.EU-erklæringen) og syv elementer (bestående af de fem interoperabilitetskomponenter, et tværgående lag — integreret forvaltning af tjenester og et grundlæggende lag af interoperabilitetsstyring).

Kilde: Europa-Kommissionen

Interoperabilitetskomponenter

Forslaget til en EIF4SCC identificerede fem aspekter af interoperabilitet, som er vigtige i en by- og lokalsamfundssammenhæng. Disse svarer til interoperabilitetslagene i den europæiske interoperabilitetsramme fra 2017 med tilføjelse af kulturel interoperabilitet. Rapporten indeholder eksempler fra byer i EU for at illustrere, hvordan disse anvendes i praksis.

• Teknisk interoperabilitet henviser til medtagelse af grænsefladespecifikationer, sammenkoblingstjenester, dataintegrationstjenester, datapræsentation og -udveksling og sikre kommunikationsprotokoller. Åbne tekniske specifikationer bør skræddersys til den specifikke sammenhæng, hvori de vil blive anvendt. F.eks. de minimale interoperabilitetsmekanismer (MIMs Plus) og CEF-bygningsblokkene, der er baseret på fælles vedtagne åbne standarder og åbne tekniske specifikationer, sikrer interoperabilitet mellem data, systemer og tjenester mellem byer og leverandører i hele verden og kan vejlede dem, der arbejder med interoperabilitet i et økosystem for intelligente byer.
• Semantisk interoperabilitet betyder, at formatet og betydningen af udvekslede data og oplysninger bevares og forstås under udvekslinger mellem enkeltpersoner og organisationer. Semantisk interoperabilitet omfatter både semantiske og syntaktiske aspekter. Det semantiske aspekt henviser til betydningen af dataelementer og forholdet mellem dem og omfatter datamodeller, kontrollerede ordlister og fælles kodelister til beskrivelse af dataudveksling. Det syntaktiske aspekt henviser til det nøjagtige format af de oplysninger, der skal udveksles, med hensyn til grammatik og format.
• Organisatorisk interoperabilitet henviser til den måde, hvorpå organisationerne tilpasser deres processer, ansvar og forventninger for at nå de i fællesskab aftalte mål. Organisatorisk interoperabilitet betyder dokumentation, integration eller tilpasning af processer og udveksling af relevante oplysninger. Brugersamfundets aktive inddragelse i fælles skabelse af løsninger er en del af den organisatoriske interoperabilitetskomponent.
• Retlig interoperabilitet betyder, at enkeltpersoner og organisationer, hvad enten de er offentlige eller ikke-offentlige, og som opererer under forskellige retlige og lovgivningsmæssige rammer, udbudsregler, -politikker og -strategier, kan arbejde sammen. Politikker, forskrifter og lovgivning bør gøre det muligt at etablere tjenester i og mellem byer og lokalsamfund. Der bør være klar enighed om, hvordan forskelle i politikker, forskrifter og lovgivning skal håndteres, herunder muligheden for nye politikker, forordninger og lovgivning. Udvekslingen af data er f.eks. stærkt påvirket af den retlige interoperabilitet, da dette kræver udvikling og anvendelse af datalicenser.
• Kulturel interoperabilitet henviser til de skridt, som enkeltpersoner og organisationer tager for at tage hensyn til deres sociale og kulturelle forskelle og, hvis det er relevant, organisatoriske kulturelle forskelle.
• Det grundlæggende lag af interoperabilitetsstyring er afgørende for en holistisk tilgang til interoperabilitet. Der henvises til beslutninger om interoperabilitetsrammer, institutionelle ordninger, organisationsstrukturer, roller og ansvarsområder, politikker, aftaler og andre aspekter af sikring og overvågning af interoperabilitet på lokalt, nationalt og EU-plan. For at gennemføre disse former for interoperabilitet på tværs af byens komplekse miljø indeholder forslaget en konceptuel model for integreret serviceforvaltning, som de lokale myndigheder kan tilpasse sig til de specifikke strukturer i deres organisationer.

Konceptuel model for integreret forvaltning af tjenester i en intelligent by eller et intelligent fællesskab (SCC)

For at sikre, at EU's lokale forvaltningsledere nemt kan anvende EIF4SCC på deres by eller lokalsamfund, blev der udviklet en konceptuel model for integreret forvaltning af tjenester. Denne konceptuelle model præsenterer den forvaltningsstøtte, der er nødvendig for at koordinere aktiviteterne.

Den europæiske interoperabilitetsramme fra 2017 henviser til tjenesternes offentlige karakter og fastslår, at levering af europæiske offentlige tjenester ofte kræver, at de offentlige myndigheder samarbejder om at opfylde slutbrugernes behov og levere offentlige tjenester på en integreret måde. I erkendelse af den rolle, som aktører uden for den offentlige forvaltning spiller med hensyn til at levere tjenester i forbindelse med en intelligent by eller et intelligent fællesskab, fjernes begrebet offentlighed imidlertid. Da en betydelig mængde data og oplysninger i forbindelse med intelligente byer ligger uden for de offentlige myndigheders hænder, må den integrerede serviceforvaltning anlægge et bredere perspektiv.

Integreret serviceforvaltning henviser til forvaltningskonteksten og omfatter alle interoperabilitetskomponenter: kulturel, juridisk, organisatorisk, semantisk og teknisk. Det er en løbende opgave at sikre interoperabilitet i forbindelse med etablering af den kulturelle kontekst, udarbejdelse af retlige instrumenter, tilrettelæggelse af samarbejdsprocesser, udveksling af data og oplysninger i forbindelse med leveringen af SCC-tjenester. Integreret serviceforvaltning resulterer i et integreret tjenesteforløb og fælles arbejdsgange.

Modellen indeholder seks væsentlige elementer:

1. Tjenestebrugere — indbyggere, besøgende, virksomheder, organisationer og administratorer bør spille en aktiv rolle i den fælles skabelse af intelligente by- og lokalsamfundstjenester. Tjenestebrugerne kan levere deres input digitalt, hvilket fører til forbedrede tjenester, der tilbydes dem. Denne dynamik indebærer løbende udveksling af data, garanti for sikkerhed og privatlivets fred.
2. Integrerede SCC-tjenester — Integrerede SCC-tjenester kan tilbydes af den offentlige sektor eller gennem samarbejde mellem den offentlige og den ikke-offentlige sektor. Eksemplerne spænder fra udvikling af tjenester, der er cloudbaserede og udgør en brugervenlig grænseflade for tjenestebrugere, til udvikling af en lokal digital tvillinge. En digital twin er en digital kopi af byen eller samfundet, der gør det muligt at teste politiske beslutninger i et digitalt miljø. Disse tjenester kan gøre brug af byggesten, der er til rådighed til genbrug. Eksempler på sådanne byggesten er ISA²-løsningerne og Connecting Europe-faciliteten (CEF), som tilbyder grundlæggende kapaciteter og kan anvendes i ethvert europæisk projekt for at lette leveringen af digitale offentlige tjenester på tværs af grænserne. Eksempler på ISA² og CEF-bygningsblokke omfatter centrale glossarer, e-signaturer og e-fakturering.
3. Tjenesteudbydere — både offentlige og private — leverer en række forskellige tjenester til brugere i en by eller et lokalsamfund. Disse spænder fra registrering af et barns fødsel til indsamling af affald og håndtering af gadebelysning. Samspillet mellem tjenesteudbydere og tjenestebrugere i forbindelse med intelligente byer kan finde sted inden for et fælles SCC-råd. Rådet samler disse aktører og kan hjælpe med at identificere tjenestebehov, planlægge deres gennemførelse, udføre levering af tjenesteydelser og evaluere resultaterne.
4. Datakildetjenester — Der findes mange datakilder i en by, herunder administrative data, videnskabelige data, crowd-source-data og statistiske data, data indsamlet via tingenes internet eller data indsamlet via miljø- og bysensorer eller data genereret af mennesker i byen. Data kan klassificeres som åbne, delte eller lukkede afhængigt af ejerforhold, privatlivets fred og sikkerhedshensyn. Data kan deles mellem offentlige og ikkeoffentlige aktører i den intelligente by eller det intelligente samfund for at forbedre leveringen af tjenester. Tjenester kan også være åbne, delte eller lukkede.  Åbne og fælles tjenester, der er udviklet af Europa-Kommissionen og nationale, regionale og lokale forvaltninger, er tilgængelige for både offentlige og ikkeoffentlige aktører med henblik på genbrug (f.eks. CEF-byggesten). De gør det muligt for tjenesteudbydere at tilbyde integrerede tjenester på en omkostningseffektiv og standardiseret måde, hvilket fører til større effektivitet for tjenesteudbyderne og til mulig øget brugervenlighed for brugerne af tjenesterne. Data og tjenester udveksles mellem offentlige og private aktører gennem en fælles intelligent by- eller fællesskabsdataplatform, også kendt som en lokal dataplatform. Alle former for data, der er tilgængelige og genereres i en by, kan tilbydes til videreanvendelse via dataplatformen under specifikke genbrugsbetingelser. Tjenestebrugerne spiller også en central rolle i dataplatformen ved at generere data gennem deres aktivitet sammen med byen og brugen af tjenester, der tilbydes af tjenesteudbydere. Privatlivets fred og datasikkerhed er af afgørende betydning og kan lettes og kontrolleres af dataplatformen.
5. Teknologi giver mulighed for indsamling, lagring, deling, opdatering og opbevaring af data og skaber mulighed for at opbygge genanvendelige tjenester. Det gør det muligt for tjenesteudbydere at skabe tjenester og giver brugerne mulighed for at spille en aktiv rolle i skabelsen af disse tjenester. Eksempler på teknologier, der er relevante i forbindelse med SCC, er kunstig intelligens, big data, blockchain, cloud computing, højtydende databehandling, digitale tvillinger, dataplatforme, tingenes internet, mobilapplikationer osv.
6. Beskyttelse af privatlivets fred er de vigtigste hensyn i forbindelse med leveringen af tjenesteydelser, og både den offentlige forvaltning og de ikke-offentlige aktører skal sikre, at der følges en tilgang baseret på indbygget databeskyttelse og indbygget sikkerhed. Tjenester bør ikke være sårbare over for angreb og skal være i overensstemmelse med kontraktlige og retlige forpligtelser vedrørende databeskyttelse og privatlivets fred.

Næste skridt

Kommissionen opfordrer lokale myndigheder på regionalt plan, by- og lokalsamfundsniveau til at gennemgå forslaget til en europæisk interoperabilitetsramme for intelligente byer og samfund (EIF4SCC) og den ledsagende undersøgelsesrapport, der beskriver metodologien, litteraturgennemgangen og processen med inddragelse af interessenter. Forslaget til en EIF4SCC vil blive drøftet i Living-in.EU-samfundet og i andre fora med henblik på vedtagelse som et officielt kommissionsdokument baseret på feedback fra brugere og interessenter.

Læs mere på Twitter @ConnectCitiesEU