Skip to main content
Shaping Europe’s digital future

Bredbånd: Offentlige og private fonde, der finansierer udbredelse af bredbånd

Investeringsbestræbelserne til finansiering af offentlig-private og privatdrevne net gennemføres i samarbejde mellem private aktører, der ejer eksisterende infrastruktur, og offentlige myndigheder.

Fuld FTTH dækning for Senden, Tyskland

fix-empty

Offentlige midler

Offentlige midler muliggør økonomisk og social forbedring og er tilgængelige på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan. Den Europæiske Union er en stadig vigtigere finansieringskilde, der hovedsagelig yder tilskud og lån, men endda egenkapitalfinansiering. I takt med at mængden og typen af midler, der er til rådighed, er vokset i årenes løb, har antallet af ordninger også været stigende.

De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) omfatter:

  • Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der har til formål at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i EU ved at rette op på skævheder mellem regionerne. EFRU's støtte til bredbåndsudbredelse fokuserer primært på at afhjælpe markedssvigt, der er rettet mod regioner, hvor investeringerne ikke finder sted på markedsbasis alene.
  • Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der har til formål at støtte landdistrikterne i EU for at imødegå den brede vifte af økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Den kan anvendes til at støtte bredbåndsprojekter i visse regioner og medlemsstater, afhængigt af hvordan tildelingen af midler er udformet.
  • Den Europæiske Socialfond (ESF), der støtter job og beskæftigelsesmuligheder for alle EU-borgere, og som delvis kan anvendes til at støtte udbredelsen af bredbånd.
  • Samhørighedsfonden, der har til formål at mindske de økonomiske og sociale forskelle og fremme bæredygtig udvikling.

Et program for konnektivitet er Connecting Europe-faciliteten (CEF), som støtter udbredelsen af bredbånd via to finansielle instrumenter: Connecting Europe Broadband Fund (CEBF, equity) og CEF-gældsinstrumentet. Connecting Europe-bredbåndsfonden yder egenkapital og kvasiegenkapital til mindre bredbåndsprojekter med høj risiko, som ikke har tilstrækkelig adgang til finansiering, i (underforsynede) forstæder og landdistrikter. CEBF er en egenkapitalfond på 420 mio. EUR, og CEF's låneinstrument stiller ca. 17 mio. EUR til rådighed i lån. Den digitale del af Connecting Europe-faciliteten (CEF Digital) vil støtte og katalysere både offentlige og private investeringer i infrastrukturer til digital konnektivitet mellem 2021 og 2027.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er det centrale genopretningsinstrument i Next Generation EU's FFR, som skal hjælpe EU med at komme sig efter den nuværende krise. Faciliteten vil yde både lån og tilskud ved fremrykning af finansiel støtte til de afgørende første år af genopretningen (i alt 672,5 mia. EUR fordelt til medlemsstaterne i forskellige foranstaltninger; mindst 20 % øremærket til digital). Medlemsstaterne bør give en detaljeret redegørelse for, hvordan de udfordringer, der er identificeret i de landespecifikke henstillinger, navnlig semestercyklusserne for 2019 og 2020, håndteres af de foreslåede foranstaltninger. De bør også forklare, hvordan planerne er i overensstemmelse med de udfordringer, der er identificeret i Rådets seneste henstilling om den økonomiske politik i euroområdet for de medlemsstater, der har euroen som valuta. Tjek RRF scorebordet med tematisk analyse af Connectivity emne.

InvestEU-portalen er EU's online matchmaking-portal, der gør det muligt for EU-baserede projektiværksættere — offentlige eller private — at nå ud til potentielle investorer i hele verden. InvestEU gør det muligt for projektledere i EU at nå ud til potentielle investorer i hele verden og øge synligheden af deres projekter over for et stort netværk af internationale investorer. Investorer, der søger efter investeringsmuligheder i bredbåndsinfrastruktur, tilbydes et bredt udvalg af levedygtige projekter.

Desuden har EU's medlemsstater indført nationale bredbåndsstrategier og -politikker, finansielle instrumenter og øremærkede midler til investeringer i bredbåndsprojekter med høj kapacitet.

Private kapitalmarkeder og finansielle markeder

Finansielle markeder kan tilgås for investeringsfonde, der yder egenkapital- eller lånefinansiering samt hybride løsninger (mezzaninfinansiering). Investeringsfonde, der søger et stabilt investeringsafkast og kan fokusere på sikre materielle aktiver såsom bredbåndsinfrastruktur med høj kapacitet:

  • banker, investeringsfonde og private equity-investorer kan være interesseret i at yde tidlig finansiering og søge efter en højere risikopræmie og en exit mellem 3 og 7 år, når virksomheden er etableret
  • infrastrukturfonde, pensionsfonde og andre institutionelle investorer kan investere i etableret infrastruktur fra ovennævnte efter 3-7 år og søge langsigtede investeringer til lavere rentesatser.

Andre kilder, såsom venturekapital, bruges normalt ikke til at investere i infrastruktur, da de fokuserer på kortfristede, højere risikomuligheder og efterspørgsel efter høje renter med muligheder for tidlig tilbagetrækning.

For yderligere oplysninger og eksempler henvises til bredbåndsinvesteringsvejledningen.

 

Seneste nyheder

REPORT / STUDY |
Digital Decade 2024: Broadband Coverage in Europe 2023

The Broadband Coverage in Europe study is designed to monitor the progress of EU Member States towards the gigabit coverage and 5G coverage targets as set out in the Digital Decade Policy programme.

Se også

Det store billede

Planlægning af bredbåndsprojekter

Afsnittet om bredbåndsplanlægning hjælper kommuner og andre enheder med at planlægge vellykkede bredbåndsudviklingsprojekter.

Se også

Bredbånd: Transportørmodeller

Kommuner, kommunale virksomheder, joint ventures og private virksomheder kan deltage i en, to eller alle tre faser af bredbåndsudviklingen.

Bredbånd: Aktører i værdikæden

De grundlæggende roller som udbyder af fysisk infrastruktur (PIP), Network Provider (NP) og Service Provider (SP) kan varetages af forskellige aktører.

Bredbånd: Definition af plan

Nøglen til en vellykket regional bredbåndsudvikling er en politisk støttet plan på lokalt, regionalt eller nationalt plan, der kombinerer mål med specifikke behov og interessenter.

Bredbånd: Handlingsplan

Handlingsplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af omkostninger, interessenter, aktiviteter, koordinering og overvågning i forbindelse med gennemførelsen af bredbåndsstrategien.

Bredbånd: Oversigt over teknologi

En oversigt over forskellige kabelbaserede, trådløse og kommende bredbåndsteknologier og en beskrivelse af deres fordele, ulemper og bæredygtighed.

Bredbånd: Investeringsmodeller

Investeringsmodeller giver interessante muligheder for inddragelse af en offentlig myndighed, der beskæftiger sig med regional bredbåndsudvikling.

Bredbånd: Statsstøtte

Statsstøtte til bredbånd kan være nødvendig på visse steder, hvor markedet ikke giver de nødvendige infrastrukturinvesteringer.

Bredbånd: Netværk og topologi

Et bredbåndsnet består af geografiske dele. Topologien i et netværk beskriver, hvordan de forskellige dele af et netværk er forbundet. De mest relevante topologier for rygraden og området netværk er træ topologier, ring topologier og maskerede topologier. For den første mile, to...

Bredbånd: netværkslag og forretningsroller

For at forstå de roller, som offentlige forvaltninger kan påtage sig, er det nyttigt at se på de forskellige lag, der udgør et bredbåndsnet, samt de vigtigste forretningsroller.

Bredbånd: Valg af infrastruktur

Bredbåndsnet kræver forskellige infrastrukturtyper baseret på forskellige logistiske, økonomiske eller demografiske forhold. Brug spørgsmålene til at hjælpe med at vælge.

Bredbånd: Sammenligning af teknologi

En sammenligning af bredbåndsteknologier præsenterer funktioner i hver løsning og hjælper med at træffe beslutninger om den bedste løsning for forskellige regioner.