Senest i 2020 bør 95 % af alle husstande og virksomheder have adgang til bredbånd med en kapacitet på mindst 100 Mbps, og senest i 2025 bør hele Sverige have adgang til højhastighedsbredbånd. Betydningen af 5G-udrulning er bl.a. anerkendt af Sverige inden for rammerne af Nordisk Ministerråd for Digitalisering. Ad hoc-rådet har fået til opgave at gå forrest i opfølgningen af den erklæring om 5G, der blev underskrevet af de nordiske statsministre i maj 2018.
Oversigt over udviklingen af bredbånd i Sverige
I sin bredbåndsstrategi har den svenske regering udpeget tre strategiske områder for at opfylde strategiens mål: Roller og regler på bredbåndsmarkedet, omkostningseffektiv udvidelse af bredbåndsinfrastrukturen og -tjenesterne for alle. Ifølge bredbåndsstrategien A Completely Connected Sweden inden 2025skal fokuspunktet være borgernes behov for bredbåndsadgang, uanset om de bor i tætbefolkede områder, tyndt befolkede områder og landdistrikter eller i områder, der ligger derimellem. Sverige har forpligtet sig til at være på forkant med udviklingen af 5G. Et udtryk for dette er det nordisk-baltiske samarbejde om 5G, der gennemføres inden for rammerne af Nordisk Ministerråd. I maj 2018 underskrev de nordiske statsministre en erklæring om 5G med den fælles vision om at være den først og fremmest integrerede region i verden. For at nå dette mål har de nordisk-baltiske digitaliseringsministre udarbejdet en fælles handlingsplan for hurtig vedtagelse af 5G-teknologi.
National bredbåndsstrategi og -politik
Ansvarlige myndigheder
- Klima- og Erhvervsministeriethar ansvaretfor digitalisering og bredbåndspolitik.
- Den svenske post- og telemyndighed (PTS) er den myndighed, der overvåger og regulerer den elektroniske kommunikations- og postsektor. Myndighedens vision er, at alle i Sverige skal have adgang til god telefoni, bredbånd og posttjenester.
- Bredbandsforum blev udpeget af regeringen i 2010 og har til opgave at lette samarbejdet mellem de berørte aktører for at fremme en effektiv udbygning af bredbåndsinfrastrukturen. Forummet har også til opgave at skabe en arena for regering, virksomheder, myndigheder og andre organisationer for kollektivt at identificere hindringer for udrulningen og finde løsninger, der letter bredbåndsadgang i hele landet.
Hovedmål for udvikling af bredbånd
Regeringens vision for et fuldt forbundet Sverige er, at bredbåndsinfrastrukturen skal svare til brugerens behov for konnektivitet. I den bredbåndsstrategi, der blev vedtaget i december 2016, påpegede den svenske regering behovet for mål på to områder: adgang til højhastighedsbredbånd i hele Sverige og adgang til pålidelige mobiltjenester af høj kvalitet. Målet med strategien er, at 95 % af alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til bredbånd med en kapacitet på mindst 100 Mbps. Strategien går ud over 2020 og fastslår, at hele Sverige i 2025 skal have adgang til højhastighedsbredbånd. Det betyder, at 98 % af alle husholdninger og virksomheder bør have adgang til bredbånd med en kapacitet på mindst 1 Gbps. De resterende 1,9 % bør have adgang til tilslutninger med en kapacitet på mindst 100 Mbps og 0,1 % ved en kapacitet på mindst 30 Mbps. Strategien har også et mål for mobildækning: hele Sverige bør have adgang til pålidelige mobiltjenester af høj kvalitet senest i 2023.
Vigtigste foranstaltninger til udvikling af bredbånd
- Kortlægning af bredbånd: I Sverige er en webtjeneste Ledningskollen blevet udviklet og styret af den svenske post- og telekommunikationsmyndighed (NRA) med det formål at udveksle oplysninger om infrastrukturejere (dvs. rørledninger og anden infrastruktur). Platformen er blevet udviklet og er offentligt tilgængelig på frivillig basis for at forhindre skader under udgravning og forbedre koordineringen af det civile arbejde. Ud over Ledningskollen har PTS et nationalt kortlægningsværktøj kaldet Bredbåndskortet (Bredbandskartan), som viser tilgængeligheden af bredbånd,netejere og internetudbydere i nærheden af et bestemt sted i hele Sverige.
- Svensk bredbåndsudbredelse er primært markedsdrevet, men i områder, hvor der ikke er nogen kommercielle incitamenter til at investere, er der supplerende offentlig finansiering til rådighed. I Sverige spiller kommunerne en vigtig rolle i udbygningen af nettet ved at kontrollere og fastlægge betingelserne for operatørernes adgang til kommunale arealer.
Nationale og regionale finansielle bredbåndsinstrumenter
- Der ydes statsstøtte til etablering af bredbånd i områder, hvor der ikke er nogen kommercielle investeringer i næste generation af adgangsnet, gennem Landbrugsfonden for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og i den nordlige del af Sverige via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).
- Regeringen, der finansieres gennem genopretnings- og resiliensfonden, har til hensigt at investere 1,4 mia. SEK i 2021, 500 mio. SEK i 2022 og derefter 100 mio. SEK årligt i 2023-2025 for at udvide bredbåndsnettet i hele landet og nå de nationale bredbåndsmål. Det svenske post- og televæsen (PTS) er forvaltningsmyndigheden for denne støtteordning. I løbet af den nuværende programperiode for landdistriktsudviklingsprogrammet (2014-2020) har regeringen også afsat ca. 4,45 mia. SEK i bredbåndsstøtte til udvidelse i områder, hvor det ikke er kommercielt rentabelt at udvide.
- Regeringen har også foretaget investeringer for 1,2 mia. SEK i den regionale fond til udvidelse af større lokale sammenkoblingsbredbåndsnet i de tre nordlige regionale fondsprogrammer.
Data om bredbåndsudvikling og -teknologier i Sverige
For de seneste data om bredbåndsdækning, abonnementer og udbredelse, dækning af forskellige bredbåndsteknologier og omkostninger, se resultattavlerapporterne og landerapporterne fra indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).
Frekvenstildelinger til trådløst bredbånd
Nærmere oplysninger om harmoniserede frekvenstildelinger findes i Det Europæiske 5G-observatorium.
Publikationer og pressedokumenter
Engelsk
- Et fuldstændigt forbundet Sverige i 2025 — en bredbåndsstrategi
- Undersøgelse af nationale bredbåndsplaner
- Guide til højhastighedsbredbåndsinvesteringer
- Rapporter og analyser af bredbåndsforbindelser
- Priser på mobilt og fast bredbånd i Europa
- Undersøgelse af bredbåndsdækning i Europa
Svensk
- Et fuldstændigt forbundet Sverige i 2025 — en bredbåndsstrategi
- Kortlægning af bredbåndsinfrastruktur (Ledningskollen)
- Værktøj til kortlægning af bredbåndstjenester (Bredbandskartan)
Kontaktoplysninger
BCO Sverige (nationalt bredbåndskompetencekontor): Den svenske post- og telestyrelse (Post och Telestyrelsen)
Postadresse: Tekstboks 5398, SE-102 49 Stockholm, Sverige
Besøgsadresse: Valhallavägen 117, SE-115 31 Stockholm, Sverige Kontakt
via e-mail Telefon
: + 46 8 678 56 12 Websted
Klima- og Erhvervsministeriet (Klimat- och näringslivsdepartementet)
Adresse: Mäster Samuelsgatan 70, 111 21 Stockholm, Sverige Kontakt
via e-mail Websted
Bredbandsforum
Adresse: Valhallavägen 117, 115 31 Stockholm, Sverige Kontakt
via e-mail Telefon
: + 46 8678 55 00 Websted
Seneste nyt
Se også
Det store billede
Find aktuelle oplysninger om bredbåndsudviklingen i hvert land samt nationale strategier og politikker for udvikling af bredbånd.
Se også
Digital konnektivitet og udrulning af 5G er blandt de ti strategiske prioriteter i Spaniens digitale 2025-dagsorden.
Slovenien vælger teknologisk neutralitet og markedsdynamik i forbindelse med udvikling af bredbåndsnet, navnlig infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence.
Slovakiet har fastsat det langsigtede mål om at give alle husstande adgang til ultrahurtigt internet senest i 2030.
Rumænien fokuserer på at opbygge et nationalt bredbåndsnet som et skridt i retning af at nå EU's konnektivitetsmål.
Den digitale dagsorden for Portugal og den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 former udviklingen af en digital infrastruktur i Portugal.
Polens nationale bredbåndsplan for 2025 er i overensstemmelse med EU's mål for gigabitsamfundet.
Alle husstande i Nederlandene bør have mulighed for at få adgang til bredbåndsnet på mindst 100 Mbps, og langt de fleste bør udnytte 1 Gbps senest i 2023.
Maltas bredbåndspolitik er teknologineutral og fremmer et konkurrencepræget marked.
Udvikling af en kommunikationsinfrastruktur med et mål om adgang til gigabitbredbånd i hele landet er en af prioriteterne i Luxembourgs regeringsprogram.
Litauen sigter mod at levere 100 Mbps inden 2027 til landdistrikterne samt støtte gigabitsamfundets mål for 2025.
Letland støtter gigabitsamfundets mål og sigter mod 100 Mbps, der kan opgraderes til gigabit, for by- og landområder samt 5G-dækning for alle store byområder.
Den italienske strategi for ultrabredbånd mod gigabitsamfundet har til formål at give gigabitforbindelser til alle inden 2026.
Ifølge den nationale bredbåndsplan for Irland vil alle lokaler i Irland senest i 2026 have adgang til højhastighedsbredbånd.
Ungarns nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030 har til formål at nå et mål om, at 95 % af de husstande, der er omfattet af gigabitnetværk, senest i 2030 skal nå målet.
Den nationale bredbåndsplan 2021-2027 fremmer anvendelsen af fast net med meget høj kapacitet og 5G-net. Den græske Digital Transformation Bible 2020-2025 fremhæver konnektivitet som en af de fem strategiske akser og anerkender Gigabit Society 2025-målene.
Koalitionsaftalen fra 2021, den tyske forbundsregerings digitale strategi og gigabitstrategien fra 2022 prioriterer det landsdækkende udbud af FTTH- og 5G-net.
Det nationale bredbåndsprogram France Très Haut Débit sætter et mål om hurtig bredbåndsadgang for alle husstande senest i 2022 og fiber for alle inden 2025.
De finske myndigheder går ind for en konkurrencedrevet, fiberbaseret netudrulning, der støttes af offentlige midler til underforsynede områder og rådgivning til lokale kommuner om etablering af bredbåndsnet.
Estland har etableret grundlæggende bredbåndsdækning i hele landet. Den estiske digitale dagsorden fastsætter ambitiøse mål for 2030.
En række politiske tiltag med sigte på landsdækkende fast- og mobil bredbåndsdækning understøtter danske bredbåndsmål. Regeringen arbejder for at gøre Danmark til en digital frontløber ved at skabe et fundament for danske virksomheder til at udnytte digitale teknologier.
Den nationale plan for udvikling af netværk med meget høj kapacitet, der blev godkendt i marts 2021, fastlægger Den Tjekkiske Republiks strategiske tilgang til opførelsen af VHCN.
Cyperns bredbåndsplan fastsætter strategiske mål for 2021-2025 og omfatter lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige indgreb samt praktisk støtte til udvikling af bredbåndsinfrastruktur.
Kroatiens nationale plan for bredbåndsudvikling 2021-2027 opfylder målene for det europæiske gigabitsamfund 2025 og delvis de digitale mål for 2030.
Belgiens bredbåndsstrategi er indarbejdet i en bredere politisk strategi Digital Belgium. Formålet med den nationale plan for fast og mobilt bredbånd er at fjerne de resterende hvide områder, hvor højhastighedstjenester ikke er tilgængelige. Ved at sænke omkostningerne og...
Østrigs bredbåndsstrategi fokuserer på den landsdækkende levering af gigabitforbindelser (faste og mobile) inden 2030.