Sveriges nationale bredbåndsplan, der blev vedtaget i 2016, har visionen om et fuldt forbundet Sverige og har mål for både mobildækning og højhastighedsbredbåndsforbindelser for husholdninger og virksomheder.
Senest i 2020 bør 95 % af alle husstande og virksomheder have adgang til bredbånd med en minimumskapacitet på 100 Mbps, og senest i 2025 bør hele Sverige have adgang til højhastighedsbredbånd. Betydningen af udrulningen af 5G er bl.a. blevet anerkendt af Sverige inden for rammerne af Nordisk Ministerråd for Digitalisering. Dette ad hoc-råd har fået til opgave at stå i spidsen for opfølgningen på den erklæring om 5G, som de nordiske statsministre underskrev i maj 2018.
Oversigt over bredbåndsudviklingen i Sverige
I sin bredbåndsstrategi har den svenske regering identificeret tre strategiske områder for at opfylde de mål, der er fastsat i strategien: Roller og regler på bredbåndsmarkedet, omkostningseffektiv udvidelse af bredbåndsinfrastrukturen og -tjenesterne for alle. Ifølge bredbåndsstrategien A Completely Connected Sweden by 2025 skal omdrejningspunktet være borgernes behov for bredbåndsadgang, uanset om de bor i tætbefolkede områder, tyndt befolkede områder og landdistrikter eller i områder midt imellem. Sverige er forpligtet til at være på forkant med udviklingen af 5G. Et eksempel på dette er det nordisk-baltiske samarbejde om 5G, der foregår inden for rammerne af Nordisk Ministerråd. I maj 2018 underskrev de nordiske statsministre en erklæring om 5G med den fælles vision om at være den første og fremmest integrerede region i verden. For at nå dette mål har de nordisk-baltiske digitaliseringsministre udarbejdet en fælles handlingsplan for tidlig indførelse af 5G-teknologi.
National bredbåndsstrategi og -politik
Ansvarlige myndigheder
- Klima-og Erhvervsministeriet ( Klimat- och näringslivs-departementet) er ansvarligt for digitalisering og bredbåndspolitik.
- Den svenske post- og telekommunikationsmyndighed (PTS) er den myndighed, der overvåger og regulerer den elektroniske kommunikations- og postsektor. Myndighedens vision er, at alle i Sverige skal have adgang til god telefoni, bredbånd og posttjenester.
- Bredbåndsforum blev udpeget af regeringen i 2010 og er ansvarligt for at lette samarbejdet mellem de berørte aktører med henblik på at fremme en effektiv udvidelse af bredbåndsinfrastrukturen. Forummet har også til opgave at skabe en arena for regeringer, virksomheder, myndigheder og andre organisationer til i fællesskab at identificere hindringer for udbredelsen og finde løsninger, der letter bredbåndsadgangen i hele landet.
Vigtigste mål for bredbåndsudvikling
Regeringens vision for et fuldt forbundet Sverige er, at bredbåndsinfrastrukturen skal svare til brugerens behov for konnektivitet. I bredbåndsstrategien, der blev vedtaget i december 2016, identificerede den svenske regering behovet for mål på to områder: adgang til højhastighedsbredbånd i hele Sverige og adgang til pålidelige mobiltjenester af høj kvalitet. Målet med strategien er, at 95 % af alle husstande og virksomheder skal have adgang til bredbånd med en minimumskapacitet på 100 Mbps inden 2020. Strategien rækker ud over 2020 og fastslår, at hele Sverige senest i 2025 bør have adgang til højhastighedsbredbånd. Det betyder, at 98 % af alle husstande og virksomheder bør have adgang til bredbånd med en kapacitet på mindst 1 Gbps. De resterende 1,9 % bør have adgang til forbindelser med en minimumskapacitet på 100 Mbps og 0,1 % med en minimumskapacitet på 30 Mbps. Strategien har også et mål for mobildækning: hele Sverige bør have adgang til pålidelige mobiltjenester af høj kvalitet senest i 2023.
Vigtigste foranstaltninger til udvikling af bredbånd
- Kortlægning af bredbånd: I Sverige har den svenske post- og telekommunikationsmyndighed udviklet og styret en webtjeneste Ledningskollen med det formål at udveksle oplysninger om infrastrukturejere (dvs. rørledninger og anden infrastruktur). Platformen er udviklet og er offentligt tilgængelig på frivillig basis for at forebygge skader under udgravning og forbedre koordineringen af det civile arbejde. Ud over Ledningskollen har PTS et nationalt kortlægningsværktøj kaldet Bredbåndskort (Bredbandskartan), som viser tilgængeligheden af bredbånd, netejere og internetudbydere i nærheden af et bestemt sted i hele Sverige.
- Udbredelsen af bredbånd i Sverige er primært markedsdrevet, men i områder, hvor der ikke er nogen kommercielle incitamenter til at investere, er der supplerende offentlig finansiering til rådighed. I Sverige spiller kommunerne en vigtig rolle i etableringen af nettet ved at kontrollere og fastsætte betingelserne for operatørernes adgang til kommunalt område.
Nationale og regionale finansielle instrumenter for bredbånd
- Statsstøtte til etablering af bredbånd i områder, hvor der ikke er nogen kommercielle investeringer i næste generation af accessnet, er tilgængelig via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og i den nordlige del af Sverige via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).
- Regeringen har til hensigt at investere 1,4 mia. SEK i 2021, 500 mio. SEK i 2022 og derefter 100 mio. SEK om året i perioden 2023-2025 for at udvide bredbåndet i hele landet og nå de nationale bredbåndsmål. Post- og Telestyrelsen (PTS) er forvaltningsmyndighed for denne støtteordning. I den nuværende programperiode for landdistriktsprogrammet (2014-2020) har regeringen også afsat ca. 4,45 mia. SEK i bredbåndsstøtte til udvidelse i områder, hvor det ikke er kommercielt rentabelt at udvide.
- Regeringen har også foretaget investeringer på 1,2 mia. SEK inden for regionalfonden til udvidelse af større lokale sammenkoblingsbredbåndsnet i de tre nordlige regionalfondsprogrammer.
Data om bredbåndsudvikling og -teknologier i Sverige
For de seneste data om bredbåndsdækning, abonnementer og penetrationer, dækning af forskellige bredbåndsteknologier og omkostninger henvises til resultattavlerapporterne og landerapporterne fra indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).
Frekvensopgaver til trådløst bredbånd
Nærmere oplysninger om harmoniserede frekvenstildelinger findes i det europæiske 5G-observatorium.
Nationale publikationer og EU-publikationer og pressedokumenter
engelsk
- Et fuldstændigt forbundet Sverige inden 2025 – en bredbåndsstrategi
- Håndbog om investering i bredbånd
- Priser på mobilt og fast bredbånd i Europa 2022
- Undersøgelse af nationale bredbåndsplaner i EU-27
- Rapporter og analyser om bredbåndskonnektivitet
svensk
- Et fuldstændigt forbundet Sverige inden 2025 – en bredbåndsstrategi
- Kortlægningssystem for bredbåndsinfrastruktur (Ledningskollen)
- Værktøj til kortlægning af bredbåndstjenester (Bredbandskartan)
Kontaktoplysninger
BCO Sverige (det nationale bredbåndskompetencekontor): Den svenske post- og telekommunikationsmyndighed (Post- og telestyrelsen)
Postadresse: Tekstboks 5398, SE-102 49 Stockholm, Sverige
Besøgsadresse: Valhallavägen 117, SE-115 31 Stockholm, Sverige
Kontakt via e-mail
Telefon: +46 8 678 56 12
Hjemmeside
Klima- og Erhvervsministeriet (Klimat- och näringslivs-departementet)
Adresse: Mäster Samuelsgatan 70, 111 21 Stockholm, Sverige
Kontakt via e-mail
Websted
Bredbandsforum
Adresse: Valhallavägen 117, 115 31 Stockholm, Sverige
Kontakt via e-mail
Telefon: +46 8678 55 00
Hjemmeside
Seneste nyheder
Se også
Det store billede
Find aktuelle oplysninger om bredbåndsudviklingen i hvert land samt nationale strategier og politikker for udvikling af bredbånd.
Se også
Digital konnektivitet og udrulning af 5G er blandt de ti strategiske prioriteter i Spaniens digitale 2025-dagsorden.
Slovenien vælger teknologineutralitet og markedsdynamik i udviklingen af bredbåndsnet, navnlig infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence.
Slovakiet har fastsat et langsigtet mål om at give alle husstande adgang til ultrahurtigt internet senest i 2030.
Rumænien fokuserer på at opbygge et nationalt bredbåndsnet som et skridt i retning af at nå EU's konnektivitetsmål.
Den digitale dagsorden for Portugal og den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 former udviklingen af en digital infrastruktur i Portugal.
Polens nationale bredbåndsplan for 2025 er i overensstemmelse med EU's mål for gigabitsamfundet.
Alle husstande i Nederlandene bør have mulighed for at få adgang til bredbåndsnet på mindst 100 Mbps, og langt størstedelen bør udnytte 1 Gbps senest i 2023.
Maltas bredbåndspolitik er teknologineutral og fremmer et konkurrencepræget markedsmiljø.
Udviklingen af en kommunikationsinfrastruktur med gigabitbredbåndsadgang i hele landet er en af prioriteterne i Luxembourgs regeringsprogram.
Litauen sigter mod at levere 100 Mbps senest i 2027 til landdistrikterne og støtte målene for gigabitsamfundet i 2025.
Letland støtter målene for gigabitsamfundet og sigter mod 100 Mbps, der kan opgraderes til gigabit, for byområder og landdistrikter samt 5G-dækning for alle store byområder.
Den italienske strategi for ultrabredbånd på vej mod gigabitsamfundet har til formål at sikre gigabitkonnektivitet for alle senest i 2026.
Ifølge den nationale bredbåndsplan for Irland vil alle lokaler i Irland senest i 2026 have adgang til højhastighedsbredbånd.
Ungarns nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030 har til formål at nå et mål om, at 95 % af husstandene skal være dækket af gigabitnet senest i 2030.
Den nationale bredbåndsplan for 2021-2027 fremmer anvendelsen af fastnet med meget høj kapacitet og 5G-net. Den græske digitale transformationsbibel 2020-2025 fremhæver konnektivitet som en af de fem strategiske akser og anerkender gigabitsamfundets 2025-mål.
Koalitionsaftalen fra 2021, den tyske forbundsregerings digitale strategi og gigabitstrategien fra 2022 prioriterer det landsdækkende udbud af FTTH- og 5G-net.
Det nationale bredbåndsprogram France Très Haut Débit fastsætter et mål om hurtig bredbåndsadgang for alle husstande senest i 2022 og fiber for alle senest i 2025.
De finske myndigheder går ind for en konkurrencebaseret, fiberbaseret netudrulning støttet af offentlige midler til underforsynede områder og rådgivning til lokale kommuner om, hvordan bredbåndsnet skal etableres.
Estland har etableret grundlæggende bredbåndsdækning i hele landet. Estlands digitale dagsorden fastsætter ambitiøse mål for 2030.
En række politiske initiativer, der sigter mod landsdækkende fast og mobil bredbåndsdækning, understøtter de danske bredbåndsmål. Regeringen arbejder for at gøre Danmark til en digital frontløber ved at skabe et fundament for, at danske virksomheder kan udnytte digitale...
Den nationale plan for udvikling af net med meget høj kapacitet, der blev godkendt i marts 2021, fastlægger Den Tjekkiske Republiks strategiske tilgang til opførelsen af net med meget høj kapacitet.
Cyperns bredbåndsplan fastsætter strategiske mål for 2021-2025 og omfatter lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige indgreb samt praktisk støtte til udvikling af bredbåndsinfrastruktur.
Kroatiens nationale plan for bredbåndsudvikling 2021-2027 er i overensstemmelse med målene for det europæiske gigabitsamfund 2025 og delvist med de digitale mål for 2030.
Den nationale bredbåndsinfrastrukturplan for næste generation af adgang "Connected Bulgaria" og politikken for elektronisk kommunikation blev ajourført og vedtaget i august 2020.
Belgiens bredbåndsstrategi er indarbejdet i en bredere politisk strategi for det digitale Belgien. Formålet med den nationale plan for fast og mobilt bredbånd er at fjerne de resterende hvide områder, hvor højhastighedstjenester ikke er tilgængelige. Ved at sænke omkostningerne...
Østrigs bredbåndsstrategi fokuserer på det landsdækkende udbud af gigabitforbindelser (faste og mobile) senest i 2030.