Oversigt over udviklingen af bredbånd i Letland
Letland sigter mod at levere lige og høj kvalitet elektroniske kommunikationstjenester i hele landet til alle beboere, statslige og lokale offentlige institutioner, virksomheder og socioøkonomiske drivkræfter. I både by- og landområder er der planlagt en hastighed på mindst 100 Mbps, der kan opgraderes til gigabit, samt 5G-dækning for alle store byområder. Gennem bredbåndsprojektet forbedres dækningen for landdistrikterne i Letland, da operatørerne er i stand til at levere adgangstjenester ved hjælp af neutral passiv optisk infrastruktur, der støttes af statsstøtteprogrammer. Letland støtter målene for gigabitsamfundet i udviklingsplanen for sektoren for elektronisk kommunikation for 2021-2027 samt retningslinjerne for digital omstilling for 2021-2027, som blev godkendt i 2021. Den nationale 5G-køreplan blev godkendt af ministerkabinettet i februar 2020.
National bredbåndsstrategi og -politik
Ansvarlige myndigheder
- Transportministeriet (Satiksmes ministrija) eransvarligt for at udvikle politikken for elektronisk kommunikation og lovgivningsmæssige retsakter (love og kabinetsforordninger) samt gennemføre Letlands bredbåndspolitikker.
- Ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling (videsaizsardzības un reδionālās attīstības ministrija) er ansvarlig for e-forvaltningsinitiativer, statslige informationsteknologiske anliggender og udvikling af nationale frekvens- og nummerplaner.
- Sabiedriskopakalpojumu regulēšanas komisija eransvarlig for regulering af og tilsyn med den elektroniske kommunikationssektor.
- Konkurrencerådet (Konkurences padome) fungerer som det nationale kompetencecenter, fremmer konkurrencen inden for alle sektorer og sigter mod at sikre alle markedsdeltagere et frit og fair konkurrencemiljø.
- Letlands statslige radio- og tv-center (Latvijas Valsts radio un televīzijas centrs, LVRTC) gennemfører projektet om etablering af bredbånd.
Hovedmål for udvikling af bredbånd
Letland støtter gigabitsamfundets mål i udviklingsplanen for sektoren for elektronisk kommunikation for 2021-2027, der blev godkendt i 2021. Planen regulerer kommunikationssektorpolitikken i hele Letland. Planens målgrupper er virksomheder inden for elektronisk kommunikation, planlægningsregioner, lokale myndigheder og beboere. Planen har til formål at lette overgangen til kommunikationsnet med meget høj kapacitet, der kan forsyne slutbrugerne med internetadgangstjenester med datatransmissionshastigheder på mindst 100 Mbps i både by- og landområder. Planen fastlægger to tiltag: a) udvikling af bredbåndsinfrastruktur for elektronisk kommunikation og b) sikkerhed i elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
I betragtning af de begrænsede offentlige midler, der er til rådighed, vil indsatsen uden at erstatte private investeringer koncentrere sig om områder, hvor operatører af elektronisk kommunikation af økonomiske årsager ikke har nogen interesse i at etablere infrastruktur eller gøre det utilstrækkeligt.
Letland vedtog retningslinjerne for digital omstilling for 2021-2027. Dette er en overordnet strategi for landets digitale omstilling, der omfatter ikt-uddannelse og -færdigheder, internetadgang, moderne og effektiv offentlig forvaltning, e-tjenester og digitalt indhold for samfundet. Retningslinjerne fastsætter en vision om lige, hurtig levering af elektroniske kommunikationstjenester af høj kvalitet i hele Letlands område for alle indbyggere, statslige og lokale offentlige institutioner og virksomheder for som minimum at tilvejebringe det minimum, der er nødvendigt for samfundet og den økonomiske udvikling af kommunikationsinfrastruktur. Målet er, at:
- Alle husstande har adgang til internetforbindelse med mindst 100 Mbps downloadhastighed, der kan opgraderes til gigabithastighed, og
- 50 % 5G dækning i alle store byområder (i Letland — Riga, Jelgava, Liepāja, Daugavpils) og alle landtransportarterier.
Vigtigste foranstaltninger og finansielle instrumenter til udvikling af bredbånd
- Foranstaltninger i forbindelse med forordningen: Ministerkabinettets forordninger sikrer muligheden for at gribe ind i fælles projekter med andre handlende for investorer, der udvikler optiske fibernet (artikel 43).
- Gennemførelsen af bredbåndsprojektet skrider frem i et godt tempo. Med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) anvender projektet mørke fibre og adgangspunkter op til centrum af kommuner i landdistrikter, der i øjeblikket ikke betjenes af NGN, og hvor der ikke er planer for udvikling af NGN ("hvide" områder, der er defineret i henhold til EU's retningslinjer for bredbånd). Private udbydere skal levere den sidste kilometer, som der ikke er planlagt offentlig støtte til.
- Det lettiske parlament vedtog gennemførelsesforanstaltninger til direktivet om omkostningsreduktion, navnlig den nye lov om højhastighedsbredbåndsnet, i april 2017.
- Letland bebudede i sin køreplan for gennemførelse af konnektivitetsværktøjskassen planer om at forenkle tilladelsesproceduren for opbygning af elektroniske kommunikationsnet. Formålet er at vurdere muligheden for stiltiende godkendelse og en hurtig procedure for adgangsrettigheder, videreudvikle det centrale informationssted og forenkle anvendelsen af små celler. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal evaluere elektroniske kommunikationsnets miljøaftryk.
- Letlands genopretnings- og resiliensplan omfatter to foranstaltninger vedrørende konnektivitetsinfrastrukturer med et samlet budget på 16,5 mio. EUR, der tegner sig for 4 % af det digitale budget for genopretnings- og resiliensplanen. De vil tage fat på den sidste kilometers konnektivitet i landdistrikter og passiv infrastruktur på Via Baltica 5G-korridoren. Bredbånds- eller VHCN-infrastrukturudviklingsforanstaltningen forudser at skabe konnektivitet til 1.500 husstande, virksomheder, skoler, hospitaler og andre offentlige bygninger i landdistrikterne. Det har et budget på 4 mio. EUR. En investering på 12,5 mio. EUR til opførelse af passiv infrastruktur på Via Baltica-korridoren til 5G-dækning har til formål at sikre 100 % adgang til fiberbackhaul langs den lettiske del af Via Baltica.
Data om udvikling af bredbånd og teknologier i Letland
For de seneste data om bredbåndsdækning, abonnementer og udbredelse, dækning af forskellige bredbåndsteknologier og omkostninger, se resultattavlerapporterne og landerapporterne fra indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).
Frekvenstildelinger til trådløst bredbånd
Nærmere oplysninger om harmoniserede frekvenstildelinger findes i Det Europæiske 5G-observatorium.
Nationale publikationer og pressedokumenter
Engelsk
- Undersøgelse af nationale bredbåndsplaner
- Guide til højhastighedsbredbåndsinvesteringer
- Rapporter og analyser af bredbåndsforbindelser
- Priser på mobilt og fast bredbånd i Europa
- Undersøgelse af bredbåndsdækning i Europa
Lettisk
- Digitālās transformācijas pamatnostādnes 2021.-2027.gadam
- Elektronisko sakaru nozares attīstības plāns 2021. — 2027.gadam
- Platjoslas projekts, LVRTC
Kontaktoplysninger
BCO Letland (nationalt bredbåndskompetencekontor): Transportministeriet (Satiksmes ministrija)
Adresse: Gogoëa iela 3, 1743 Riga, Letland
Kontakt via e-mail
Telefon: + 371 26082733 Websted
Ministeriet for miljøbeskyttelse og regional udvikling (Vides aizsardzības un reÑionālās attīstības ministrija)
Adresse: Peldu iela 25, 1494 Rīga, Letland
Kontakt via e-mail
Telefon: + 371 67026533 Websted
Kommission for offentlige forsyningsvirksomheder (Sabiedrisko pakalpojumu regulēšanas komisija)
Adresse: "Njias iela 45, 1039 Riga, Letland
Kontakt via e-mail
Telefon: + 371 67097200 Websted
Konkurrencerådet (Konkurences padome)
Adresse: Brīvības iela 55, 1010 Riga, Letland
Kontakt via e-mail
Telefon: + 371 67282865 Websted
Seneste nyt
Se også
Det store billede
Find aktuelle oplysninger om bredbåndsudviklingen i hvert land samt nationale strategier og politikker for udvikling af bredbånd.
Se også
Sveriges nationale bredbåndsplan, der blev vedtaget i 2016, har visionen om et helt forbundet Sverige og har mål for både mobildækning og højhastighedsbredbåndsforbindelser for husholdninger og virksomheder.
Digital konnektivitet og udrulning af 5G er blandt de ti strategiske prioriteter i Spaniens digitale 2025-dagsorden.
Slovenien vælger teknologisk neutralitet og markedsdynamik i forbindelse med udvikling af bredbåndsnet, navnlig infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence.
Slovakiet har fastsat det langsigtede mål om at give alle husstande adgang til ultrahurtigt internet senest i 2030.
Rumænien fokuserer på at opbygge et nationalt bredbåndsnet som et skridt i retning af at nå EU's konnektivitetsmål.
Den digitale dagsorden for Portugal og den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 former udviklingen af en digital infrastruktur i Portugal.
Polens nationale bredbåndsplan for 2025 er i overensstemmelse med EU's mål for gigabitsamfundet.
Alle husstande i Nederlandene bør have mulighed for at få adgang til bredbåndsnet på mindst 100 Mbps, og langt de fleste bør udnytte 1 Gbps senest i 2023.
Maltas bredbåndspolitik er teknologineutral og fremmer et konkurrencepræget marked.
Udvikling af en kommunikationsinfrastruktur med et mål om adgang til gigabitbredbånd i hele landet er en af prioriteterne i Luxembourgs regeringsprogram.
Litauen sigter mod at levere 100 Mbps inden 2027 til landdistrikterne samt støtte gigabitsamfundets mål for 2025.
Den italienske strategi for ultrabredbånd mod gigabitsamfundet har til formål at give gigabitforbindelser til alle inden 2026.
Ifølge den nationale bredbåndsplan for Irland vil alle lokaler i Irland senest i 2026 have adgang til højhastighedsbredbånd.
Ungarns nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030 har til formål at nå et mål om, at 95 % af de husstande, der er omfattet af gigabitnetværk, senest i 2030 skal nå målet.
Den nationale bredbåndsplan 2021-2027 fremmer anvendelsen af fast net med meget høj kapacitet og 5G-net. Den græske Digital Transformation Bible 2020-2025 fremhæver konnektivitet som en af de fem strategiske akser og anerkender Gigabit Society 2025-målene.
Koalitionsaftalen fra 2021, den tyske forbundsregerings digitale strategi og gigabitstrategien fra 2022 prioriterer det landsdækkende udbud af FTTH- og 5G-net.
Det nationale bredbåndsprogram France Très Haut Débit sætter et mål om hurtig bredbåndsadgang for alle husstande senest i 2022 og fiber for alle inden 2025.
De finske myndigheder går ind for en konkurrencedrevet, fiberbaseret netudrulning, der støttes af offentlige midler til underforsynede områder og rådgivning til lokale kommuner om etablering af bredbåndsnet.
Estland har etableret grundlæggende bredbåndsdækning i hele landet. Den estiske digitale dagsorden fastsætter ambitiøse mål for 2030.
En række politiske tiltag med sigte på landsdækkende fast- og mobil bredbåndsdækning understøtter danske bredbåndsmål. Regeringen arbejder for at gøre Danmark til en digital frontløber ved at skabe et fundament for danske virksomheder til at udnytte digitale teknologier.
Den nationale plan for udvikling af netværk med meget høj kapacitet, der blev godkendt i marts 2021, fastlægger Den Tjekkiske Republiks strategiske tilgang til opførelsen af VHCN.
Cyperns bredbåndsplan fastsætter strategiske mål for 2021-2025 og omfatter lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige indgreb samt praktisk støtte til udvikling af bredbåndsinfrastruktur.
Kroatiens nationale plan for bredbåndsudvikling 2021-2027 opfylder målene for det europæiske gigabitsamfund 2025 og delvis de digitale mål for 2030.
Belgiens bredbåndsstrategi er indarbejdet i en bredere politisk strategi Digital Belgium. Formålet med den nationale plan for fast og mobilt bredbånd er at fjerne de resterende hvide områder, hvor højhastighedstjenester ikke er tilgængelige. Ved at sænke omkostningerne og...
Østrigs bredbåndsstrategi fokuserer på den landsdækkende levering af gigabitforbindelser (faste og mobile) inden 2030.