Den digitale dagsorden for Portugal og den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 former udviklingen af en digital infrastruktur i Portugal.
Oversigt over bredbåndsudviklingen i Portugal
Agenda Portugal Digital har til formål at udvikle en digital infrastruktur, der gør det muligt for borgerne at udnytte de nye muligheder, som teknologierne giver. Den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 skal tilvejebringe gigabit for alle senest i 2030.
National bredbåndsstrategi og -politik
Ansvarlige myndigheder
- Ministeren for digitalisering og administrativ modernisering er ansvarlig for digitaliseringsspørgsmål.
- Ministeriet for infrastruktur og boliger (Ministério das Infraestruturas e Habitação)er ansvarligt for fastlæggelsen af bredbåndspolitikken og de politiske rammer for den nationale bredbåndsstrategi.
- Den nationale tilsynsmyndighed for elektronisk kommunikation - Autoridade Nacional de Comunicações (ANACOM) har flere ansvarsområder inden for bredbånd. Dets vigtigste mål er fremme af konkurrence, gennemsigtighed og videreudvikling af kommunikationsnet og -markeder.
Vigtigste mål for bredbåndsudvikling
Dagsordenen for digitalisering i Portugal — Portugals handlingsplan for digital omstilling blev ajourført i 2021. Den har til formål at udvikle en digital infrastruktur, der gør det muligt for borgerne at drage fordel af de nye muligheder, som teknologierne giver, men fastsætter ikke mere konkrete mål i forbindelse med bredbåndsinfrastruktur. Planen består af tre hovedindsatsområder og en katalysatordimension:
- Søjle I – Kapacitetsopbygning og digital inklusion
- Søjle II — Virksomhedernes digitale omstilling
- Søjle III — Digitalisering af offentlige tjenester.
Konnektivitet og infrastruktur nævnes som en af katalysatorerne.
Formålet med den nationale strategi for konnektivitet i elektroniske kommunikationsnet med meget høj kapacitet for 2023-2030 er at sikre, at alle husstande er dækket af et gigabitnet senest i 2030. Finansieringen vil blive sikret ved i) private finansieringskilder, hvor investeringer kan foretages på markedsvilkår, og af ii) offentlige midler, hvor markedssvigt kan føre til udelukkelse. I de "hvide områder" supplerer disse offentlige investeringer private investeringer. Den offentlige intervention til støtte for etablering af net med meget høj kapacitet i "hvide områder" er en forholdsmæssig foranstaltning, der er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå målet om at fremme lighed og territorial samhørighed i adgangen til en infrastruktur, der er afgørende for borgerne og for virksomhedernes behov. Strategien vil gøre det muligt at iværksætte offentlige udbud med henblik på at etablere, forvalte og drive højkapacitetsnet i "hvide områder". ANACOM vil overvåge kortlægningen af bredbånd og installationen af net ved hjælp af nøgleindikatorer.
Portugal 2030 indeholder planer om at udrulle net med meget høj kapacitet i husholdninger samt i industri-, handels- og landbrugsbygninger senest i 2030. I 2023 blev der iværksat et udbud om udrulning, drift og vedligeholdelse af faste net med meget høj kapacitet i "hvide områder".
ANACOM arbejder for at skabe betingelser for en konsekvent og konkurrencedygtig udvikling af 5G. 5G-portalen giver information til offentligheden.
Vigtigste foranstaltninger og finansielle instrumenter til udvikling af bredbånd
Kortlægning af bredbånd: Portugal nyder godt af et initiativ til kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i det centrale informationssystem, der er oprettet af ANACOM. Infrastrukturkortlægningsværktøjet indeholder både oplysninger om den eksisterende infrastruktur, der egner sig til transport af elektroniske kommunikationsnet, og de planlagte infrastrukturer. Hovedformålet med CIS er at undgå ineffektivt dobbeltarbejde og gener for borgere og virksomheder som følge af hyppigt og omfattende underjordisk arbejde.
Portugals køreplan for gennemførelse af konnektivitetsværktøjskassen omfatter en revision af lovgivningen med henblik på at tilvejebringe standardbestemmelser for etablering af elektroniske kommunikationsnet, lancering af en digital vejledning og samarbejde mellem regeringen, ANACOM og kommunerne om at harmonisere tilladelsesprocedurerne. Portugal planlægger også at nedsætte en permanent gruppe til forbedring af gennemsigtigheden gennem det centrale informationssted og retten til adgang til eksisterende fysiske infrastrukturer.
Data om bredbåndsudvikling og -teknologier i Portugal
For de seneste data om bredbåndsdækning, abonnementer og penetrationer, dækning af forskellige bredbåndsteknologier og omkostninger henvises til resultattavlerapporterne og landerapporterne fra indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).
Frekvensopgaver til trådløst bredbånd
Nærmere oplysninger om harmoniserede frekvenstildelinger findes i det europæiske 5G-observatorium.
Nationale publikationer og EU-publikationer og pressedokumenter
engelsk
- Håndbog om investering i bredbånd
- Priser på mobilt og fast bredbånd i Europa 2022
- Undersøgelse af nationale bredbåndsplaner i EU-27
- Rapporter og analyser om bredbåndskonnektivitet
portugisisk
- Estratégia Nacional para a Conectividade em Redes de Comunicações Eletrónicas de Capacidade Muito Elevada 2023-2030 (foreligger ikke på dansk)
- Portugal 2030
- Agenda Portugal Det digitale område
Kontaktoplysninger
BCO Portugal (det nationale bredbåndskompetencekontor): Den nationale kommunikationsmyndighed - ANACOM (Autoridade Nacional de Comunicações)
Adresse: Av. José Malhoa 12, 1099-017 Lissabon, Portugal
Kontakt via e-mail
Telefon: +351 21 721 2470
Websted
Ministeriet for infrastruktur og boliger (Ministério das Infraestruturas e Habitação)
Adresse: Av. Barbosa du Bocage, nr. 5-2o, 1049-039 Lissabon, Portugal
Kontakt via e-mail
Telefon: +351 210 426 200
Hjemmeside
Seneste nyheder
Se også
Det store billede
Find aktuelle oplysninger om bredbåndsudviklingen i hvert land samt nationale strategier og politikker for udvikling af bredbånd.
Se også
Sveriges nationale bredbåndsplan, der blev vedtaget i 2016, har visionen om et fuldt forbundet Sverige og har mål for både mobildækning og højhastighedsbredbåndsforbindelser for husholdninger og virksomheder.
Digital konnektivitet og udrulning af 5G er blandt de ti strategiske prioriteter i Spaniens digitale 2025-dagsorden.
Slovenien vælger teknologineutralitet og markedsdynamik i udviklingen af bredbåndsnet, navnlig infrastruktur- og tjenestebaseret konkurrence.
Slovakiet har fastsat et langsigtet mål om at give alle husstande adgang til ultrahurtigt internet senest i 2030.
Rumænien fokuserer på at opbygge et nationalt bredbåndsnet som et skridt i retning af at nå EU's konnektivitetsmål.
Polens nationale bredbåndsplan for 2025 er i overensstemmelse med EU's mål for gigabitsamfundet.
Alle husstande i Nederlandene bør have mulighed for at få adgang til bredbåndsnet på mindst 100 Mbps, og langt størstedelen bør udnytte 1 Gbps senest i 2023.
Maltas bredbåndspolitik er teknologineutral og fremmer et konkurrencepræget markedsmiljø.
Udviklingen af en kommunikationsinfrastruktur med gigabitbredbåndsadgang i hele landet er en af prioriteterne i Luxembourgs regeringsprogram.
Litauen sigter mod at levere 100 Mbps senest i 2027 til landdistrikterne og støtte målene for gigabitsamfundet i 2025.
Letland støtter målene for gigabitsamfundet og sigter mod 100 Mbps, der kan opgraderes til gigabit, for byområder og landdistrikter samt 5G-dækning for alle store byområder.
Den italienske strategi for ultrabredbånd på vej mod gigabitsamfundet har til formål at sikre gigabitkonnektivitet for alle senest i 2026.
Ifølge den nationale bredbåndsplan for Irland vil alle lokaler i Irland senest i 2026 have adgang til højhastighedsbredbånd.
Ungarns nationale digitaliseringsstrategi 2021-2030 har til formål at nå et mål om, at 95 % af husstandene skal være dækket af gigabitnet senest i 2030.
Den nationale bredbåndsplan for 2021-2027 fremmer anvendelsen af fastnet med meget høj kapacitet og 5G-net. Den græske digitale transformationsbibel 2020-2025 fremhæver konnektivitet som en af de fem strategiske akser og anerkender gigabitsamfundets 2025-mål.
Koalitionsaftalen fra 2021, den tyske forbundsregerings digitale strategi og gigabitstrategien fra 2022 prioriterer det landsdækkende udbud af FTTH- og 5G-net.
Det nationale bredbåndsprogram France Très Haut Débit fastsætter et mål om hurtig bredbåndsadgang for alle husstande senest i 2022 og fiber for alle senest i 2025.
De finske myndigheder går ind for en konkurrencebaseret, fiberbaseret netudrulning støttet af offentlige midler til underforsynede områder og rådgivning til lokale kommuner om, hvordan bredbåndsnet skal etableres.
Estland har etableret grundlæggende bredbåndsdækning i hele landet. Estlands digitale dagsorden fastsætter ambitiøse mål for 2030.
En række politiske initiativer, der sigter mod landsdækkende fast og mobil bredbåndsdækning, understøtter de danske bredbåndsmål. Regeringen arbejder for at gøre Danmark til en digital frontløber ved at skabe et fundament for, at danske virksomheder kan udnytte digitale...
Den nationale plan for udvikling af net med meget høj kapacitet, der blev godkendt i marts 2021, fastlægger Den Tjekkiske Republiks strategiske tilgang til opførelsen af net med meget høj kapacitet.
Cyperns bredbåndsplan fastsætter strategiske mål for 2021-2025 og omfatter lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige indgreb samt praktisk støtte til udvikling af bredbåndsinfrastruktur.
Kroatiens nationale plan for bredbåndsudvikling 2021-2027 er i overensstemmelse med målene for det europæiske gigabitsamfund 2025 og delvist med de digitale mål for 2030.
Den nationale bredbåndsinfrastrukturplan for næste generation af adgang "Connected Bulgaria" og politikken for elektronisk kommunikation blev ajourført og vedtaget i august 2020.
Belgiens bredbåndsstrategi er indarbejdet i en bredere politisk strategi for det digitale Belgien. Formålet med den nationale plan for fast og mobilt bredbånd er at fjerne de resterende hvide områder, hvor højhastighedstjenester ikke er tilgængelige. Ved at sænke omkostningerne...
Østrigs bredbåndsstrategi fokuserer på det landsdækkende udbud af gigabitforbindelser (faste og mobile) senest i 2030.