Cloud computing

Det gradvise skift af cloud-data og -tjenester til kanten er en integreret del af målet. Cloud computing kræver sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer samt sikker lagring og transmission af data. 

Den globale datamængde vokser meget hurtigt. Der henviser til, at cloud computing for det meste finder sted i store datacentre i dag, men at denne tendens vil vende i 2025: 80 % af alle data forventes at blive behandlet i intelligente enheder tættere på brugeren, kendt som edge computing. Tilgængeligheden af både edge- og cloudcomputing er afgørende i et databehandlingskontinuum for at sikre, at data behandles på den mest effektive måde. Energieffektive og pålidelige edge- og cloudinfrastrukturer vil være afgørende for en bæredygtig anvendelse af edge- og cloudcomputingteknologier.

Denne brede cloud- og edgeambition er forankret i to mål for EU's digitale årti. Senest i 2030:

• 75 % af de europæiske virksomheder bør anvende avancerede cloudteknologier til deres aktiviteter.
• Der vil blive etableret 10 000 klimaneutrale og meget sikre edgeknudepunkter i hele Europa. De vil sikre den nødvendige konnektivitet og muliggøre hurtige dataoverførsler.

De seneste data fra Eurostat viser, at 45,2 % af virksomhederne i 2023 anvendte cloudtjenester (+4,2 procentpoint fra 2021), men finder, at vedtagelsen varierer betydeligt efter størrelse: 77,6 % af de store virksomheder, 59 % af de mellemstore virksomheder og 41,7 % af de små virksomheder anvendte cloudtjenester.

For at nå disse mål har vi brug for en bred vifte af foranstaltninger, som afspejler emnets kompleksitet og strategiske betydning. Kommissionen har derfor iværksat alle de værktøjer, den har til rådighed som følge af den europæiske datastrategi, den digitale strategi, det digitale årti, industristrategien og de digitale investeringsprogrammer.

Forslag til en forordning om udvikling af cloudcomputing og kunstig intelligens

I 2025 vil Kommissionen foreslå forordningen om udvikling af cloudcomputing og kunstig intelligens med det formål som minimum at tredoble EU's datacenterkapacitet inden for de næste 5-7 år og fuldt ud opfylde behovene hos EU's virksomheder og offentlige forvaltninger senest i 2035. Forordningen vil strømline udbredelsen af datacentre ved at identificere egnede steder og forenkle tilladelsesprocesserne for projekter, der opfylder bæredygtigheds- og innovationskriterier. Samtidig vil den imødekomme de stigende energibehov ved at fremme energieffektivitet, indførelse af innovative køle- og energistyringsteknologier og integration af datacentre i det bredere energisystem.

For at styrke Europas digitale suverænitet i cloudsektoren vil retsakten arbejde sammen med en foreslået fælles EU-dækkende cloudpolitik for offentlige forvaltninger og offentlige udbud. Denne kombinerede tilgang vil fremme væksten hos europæiske cloud-udbydere og prioritere brugen af meget sikker cloud-kapacitet til meget kritiske use cases.

Europæisk datastrategi

De foranstaltninger, der foreslås i EU's datastrategi, vil lette overgangen til edge, samtidig med at der udvikles interoperable cloud- og edgetjenester til støtte for opbygningen af fælles europæiske dataområder. Brugere og udbydere skal føle sig trygge, når de flytter til skyen, og drage fordel af en høj grad af konkurrence på markedet. Foranstaltninger, der bidrager til at nå disse mål, er: 

• Investere i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, der vil samle energieffektive og pålidelige cloudinfrastrukturer og relaterede tjenester.
• Simpl, en open source, bæredygtig og sikker middleware, der vil muliggøre cloud-to-edge-sammenslutninger og være den centrale software, der driver dataområder, der ellers finansieres af EU.
• EU planlægger at udarbejde et regelsæt i form af et EU-regelsæt for cloud computing og en vejledning om offentlige indkøb af databehandlingstjenester. Regelsættet vil skabe en fælles europæisk ramme for relevante bindende og ikkebindende regler for brugere og udbydere af cloudtjenester i Europa. For at øge effektiviteten og kvaliteten af offentlige indkøb af databehandlingstjenester i Europa vil der i vejledningen blive foreslået anbefalinger til gennemførelse af konsekvente nationale politikker suppleret med et omfattende sæt væsentlige kriterier for databehandlingstjenester, som offentlige myndigheder skal tage i betragtning under udbudsproceduren.
• Som led i forordningen om cybersikkerhed arbejder Det Europæiske Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) på en europæisk cybersikkerhedscertificeringsordning for cloudtjenester (EUCS). Ordningen vil give virksomheder, offentlige forvaltninger og borgere øget sikkerhed for, at deres data er sikre, uanset hvor de lagres eller behandles.
• Et retfærdigt og konkurrencedygtigt cloudmarked som led i dataforordningen: Ved at tackle leverandørfastlåsning søger dataforordningen at gøre det hurtigt, gratis og teknologisk smidigt at skifte mellem forskellige cloudtjenesteudbydere. Det har også til formål at fremme interoperabiliteten og tilvejebringe garantier for internationale dataoverførsler.
• Databeskyttelse i skyen:  Kommissionen har faciliteret en platform, hvor industrien kan udvikle to adfærdskodekser for databeskyttelse i skyen. Yderligere oplysninger om behandling af personoplysninger og andre data end personoplysninger i skyen findes i Kommissionens vejledning om blandede datasæt.
• Forordningen om fri udveksling af andre data end personoplysninger, som sammen med den generelle forordning om databeskyttelse øger retssikkerheden for cloudbrugere ved at sikre fri udveksling af alle data i EU. 

En europæisk kortlægning af datastrømme vil gøre det muligt at vurdere mængden og den økonomiske værdi af datastrømme til den europæiske digitale økonomi og give virksomhederne værdifuld indsigt. 

Den digitale strategi

Cloud computing og edge computing vil være blandt de digitale teknologier, der bidrager til bæredygtighedsmålene i den europæiske grønne pagt ved at understøtte nye digitale løsninger. Samtidig arbejder Kommissionen på at øge bæredygtigheden af cloud computing og edge computing, navnlig gennem foranstaltninger rettet mod datacentres ressourceeffektivitet for at opfylde målet om, at "datacentre senest i 2030 skal være klimaneutrale og yderst energieffektive". Aktuelle eksempler på, hvordan dette kan opnås, er: medtagelse af datacentre i EU's klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter, nye bestemmelser i direktivet om energieffektivitet, kriterier for grønne offentlige indkøb eller adfærdskodeksen for energieffektive datacentre.   

Det digitale årti

Ud over de to mål vedrørende virksomhedernes anvendelse af cloud computing og stigningen i antallet af edgeknudepunkter vil EU investere i flerlandeprojekter. Det vigtige projekt af fælleseuropæisk interesse om næste generation af cloud- og edgecomputingtjenester er en del af et flerlandeprojekt om fælles europæisk datainfrastruktur og -tjenester under politikprogrammet for det digitale årti. Det vil arbejde tæt sammen med et eventuelt konsortium for en europæisk digital infrastruktur (EDIC) om sektorspecifikke fælles europæiske dataområder. 

Investeringer i nye og tværgående cloud-edge-teknologier vil bidrage til at opbygge den næste generation af cloud-edge-infrastrukturer, herunder for at muliggøre fælles europæiske dataområder. Nye cloudbaserede tjenester skal opfylde høje standardkrav med hensyn til databeskyttelse, ydeevne, modstandsdygtighed og energieffektivitet. Tjenesterne og infrastrukturerne skal opfylde industriens og den offentlige sektors fremtidige digitaliseringsbehov. EU foretager konkrete investeringer på disse områder ved at udvikle cloud computing og edge computing samt open source i Europa via EU's finansieringsprogrammer Horisont Europa, programmet DIGITAL Europe, Connecting Europe-faciliteten (CEF). 

Se også Investering i Cloud, Edge og Internet of Things 

Industristrategi

Den europæiske alliance om industrielle data, edge og cloud har til formål at forme den næste generation af sikre, kulstoffattige og interoperable cloud- og edgetjenester og -infrastruktur. Gennem denne platform for industrielt samarbejde arbejder offentlige og private parter sammen om bl.a. investeringskøreplanen og reglerne for offentlige indkøb af cloudtjenester.