Europæisk lovgivning om åbne data

Direktivet om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, også kendt som direktivet om åbne data, trådte i kraft den 16. juli 2019 og erstattede direktivet om den offentlige sektors informationer.

Den revisionsproces, der førte til vedtagelsen af direktivet om åbne data, blev iværksat i 2017. Europa-Kommissionen indledte en offentlig onlinehøring om revisionen af direktiv 2013/37/EU, som ændrede PSI-direktivet. 

På grundlag af resultaterne af høringen og en omfattende evaluering af direktivet og en konsekvensanalyse vedtog Europa-Kommissionen den 25. april 2018 et forslag til revision af direktivet.

Forhandlere fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen nåede til enighed om den revision, som Kommissionen foreslog i januar 2019. Da direktivet blev vedtaget i juni 2019, blev direktivet omdøbt til direktivet om åbne data og den offentlige sektors informationer og vil gøre den offentlige sektor og offentligt finansierede data videreanvendelige.

PSI-direktivet fokuserer på de økonomiske aspekter af videreanvendelse af oplysninger snarere end på borgernes adgang til oplysninger. Det tilskynder EU-landene til at stille så mange oplysninger til rådighed som muligt til genbrug. Den omhandler materiale fra offentlige myndigheder i EU-landene på nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette omfatter materiale fra ministerier, statslige organer, kommuner og organisationer, der hovedsagelig finansieres af eller under kontrol af offentlige myndigheder såsom meteorologiske institutter.

Indhold, der besiddes af museer, biblioteker og arkiver, falder også ind under direktivets anvendelsesområde efter revisionen i 2013.

Direktivet omfatter skriftlige tekster, databaser, lydfiler og filmfragmenter. Det gælder ikke for direktivet om uddannelsesmæssige, videnskabelige og åbne data.

Direktivet er bygget op omkring to centrale dele af det indre marked: gennemsigtighed og fair konkurrence.

Når de nye regler er gennemført fuldt ud på nationalt plan, vil de:

• stimulere offentliggørelsen af dynamiske data og udbredelsen af applikationsprogrammers grænseflader (API'er)
• begrænse de undtagelser, der i øjeblikket gør det muligt for offentlige organer at opkræve mere end de marginale omkostninger ved formidling for videreanvendelse af deres data
• udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte:
  • Data, som offentlige virksomheder er i besiddelse af, i henhold til et specifikt regelsæt. I princippet finder direktivet kun anvendelse på data, som virksomhederne stiller til rådighed med henblik på videreanvendelse. Gebyrerne for videreanvendelse af sådanne data kan være højere end marginalomkostningerne ved formidling
  • Forskningsdata fra offentlige midler — medlemsstaterne vil blive bedt om at udvikle politikker for åben adgang til offentligt finansierede forskningsdata. Nye regler vil også gøre det lettere at genanvende forskningsdata, der allerede findes i åbne registre.
• skærpe gennemsigtighedskravene i forbindelse med offentlig-private aftaler, der involverer information fra den offentlige sektor, og undgå eneretsordninger.

Direktivet om åbne data kræver, at Kommissionen via en fremtidig gennemførelsesretsakt vedtager en liste over datasæt af høj værdi, der skal stilles gratis til rådighed. Disse datasæt, der skal identificeres inden for et temaområde, der er beskrevet i bilaget til direktivet, har et stort kommercielt potentiale og kan fremskynde fremkomsten af EU-dækkende merværdiinformationsprodukter. De vil fungere som centrale datakilder for udviklingen af kunstig intelligens.

Gennemførelse i national ret

EU-landene skulle gennemføre direktiv (EU) 2019/1024 senest den 16. juli 2021.

Se vores detaljerede oversigt over lovgivning, der gennemfører det tidligere "PSI-direktiv" i hvert EU-land og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

På vej mod en liste over datasæt med høj værdi

Direktivet indfører begrebet datasæt af høj værdi. Defineret som dokumenter er videreanvendelsen af datasæt af høj værdi forbundet med vigtige fordele for samfundet og økonomien. De er underlagt et særskilt sæt regler, der sikrer, at de er gratis tilgængelige i maskinlæsbare formater. De leveres via applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) og, hvor det er relevant, som en massedownload. Det tematiske anvendelsesområde for datasæt af høj værdi fremgår af et bilag til direktivet.

De tematiske kategorier af datasæt af høj værdi, jf. direktivets artikel 13, stk. 1, er:

1. geospatiale
2. jordobservation og miljø
3. meteorologiske
4. statistik
5. virksomheder og virksomhedsejerskab
6. mobilitet

I 2021 vil Kommissionen vedtage en liste over specifikke datasæt af høj værdi ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Dette vil ske inden for de fastsatte grænser og med bistand fra et udvalg om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer bestående af repræsentanter for EU-landene

Yderligere oplysninger om Udvalget om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Kode: C51600) findes i komitologiregistret.

Hvad med Kommissionens dokumenter?

Direktivet pålægger kun medlemsstaterne forpligtelser. Kommissionen har derfor vedtaget en særskilt afgørelse om at tillade videreanvendelse af sine egne dokumenter, som går videre end reglerne i det tidligere "PSI-direktiv".