Europæisk lovgivning om åbne data

Direktivet om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, også kendt som direktivet om åbne data, trådte i kraft den 16. juli 2019 og erstattede direktivet om den offentlige sektors informationer.

Revisionsprocessen, der førte til vedtagelsen af direktivet om åbne data, blev indledt i 2017. Europa-Kommissionen indledte en offentlig onlinehøring om revisionen af direktiv 2013/37/EU, som ændrede PSI-direktivet. Strategien for dataunionen, der blev vedtaget i november 2025, indeholdt forslag om at revidere lovgivningen om åbne data.

På grundlag af resultaterne af høringen og en omfattende evaluering af direktivet og en konsekvensanalyse vedtog Europa-Kommissionen den 25. april 2018 et forslag til revision af direktivet.

Forhandlerne fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen nåede til enighed om den revision, som Kommissionen foreslog i januar 2019. Da direktivet blev vedtaget i juni 2019, blev det omdøbt til direktivet om åbne data og den offentlige sektors informationer og vil gøre den offentlige sektors og offentligt finansierede data genanvendelige.

PSI-direktivet fokuserer på de økonomiske aspekter af videreanvendelse af oplysninger snarere end på borgernes adgang til oplysninger. Det tilskynder EU-landene til at stille så mange oplysninger til rådighed for videreanvendelse som muligt. Den omhandler materiale, som offentlige myndigheder i EU-landene ligger inde med på nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette omfatter materiale, der besiddes af ministerier, statslige organer, kommuner og organisationer, der hovedsagelig finansieres af eller under kontrol af offentlige myndigheder såsom meteorologiske institutter.

Indhold, der opbevares af museer, biblioteker og arkiver, er også omfattet af direktivets anvendelsesområde efter revisionen i 2013.

Direktivet omfatter skrevne tekster, databaser, lydfiler og filmfragmenter. Det finder ikke anvendelse på direktivet om uddannelsesmæssige, videnskabelige og åbne data.

Direktivet er bygget op omkring to centrale dele af det indre marked: gennemsigtighed og fair konkurrence.

Når de nye regler er gennemført fuldt ud på nationalt plan, vil de:

• stimulere offentliggørelsen af dynamiske data og udbredelsen af applikationsprogramgrænseflader (API'er)
• begrænse de undtagelser, der i øjeblikket giver offentlige organer mulighed for at opkræve mere end de marginale omkostninger ved formidling for videreanvendelse af deres data
• udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte:
  • Data, som offentlige virksomheder er i besiddelse af, i henhold til et specifikt regelsæt. I princippet finder direktivet kun anvendelse på data, som virksomhederne stiller til rådighed for videreanvendelse. Gebyrer for videreanvendelse af sådanne data kan være højere end marginalomkostningerne ved formidling.
  • Forskningsdata fra offentlig finansiering – medlemsstaterne vil blive bedt om at udvikle politikker for åben adgang til offentligt finansierede forskningsdata. Nye regler vil også lette videreanvendelsen af forskningsdata, der allerede findes i åbne datalagre.
• styrke gennemsigtighedskravene for offentlig-private aftaler, der omfatter information fra den offentlige sektor, og undgå eneretsaftaler.

I henhold til direktivet om åbne data skal Kommissionen ved hjælp af en fremtidig gennemførelsesretsakt vedtage en liste over datasæt af høj værdi, der skal stilles gratis til rådighed. Disse datasæt, der skal identificeres inden for et tematisk område som beskrevet i bilaget til direktivet, har et stort kommercielt potentiale og kan fremskynde fremkomsten af EU-dækkende informationsprodukter med merværdi. De vil fungere som centrale datakilder for udviklingen af kunstig intelligens.

Gennemførelse i national ret

EU-landene skulle gennemføre direktiv (EU) 2019/1024 senest den 16. juli 2021.

Se vores detaljerede oversigt over lovgivning til gennemførelse af det tidligere "PSI-direktiv" i hvert EU-land og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

En liste over datasæt af høj værdi

Direktivet indfører begrebet datasæt af høj værdi. Defineret som dokumenter er videreanvendelse af datasæt af høj værdi forbundet med betydelige fordele for samfundet og økonomien. De er underlagt et særskilt regelsæt, der sikrer, at de er gratis tilgængelige i maskinlæsbare formater. De leveres via API'er (Application Programming Interfaces) og, hvor det er relevant, som massedownload. Det tematiske anvendelsesområde for datasæt af stor værdi findes i et bilag til direktivet.

De tematiske kategorier af datasæt af høj værdi, jf. direktivets artikel 13, stk. 1, er:

1. geospatiale
2. jordobservation og miljø
3. meteorologiske
4. statistik
5. selskaber og virksomhedsejerskab
6. mobilitet

I 2023 vedtog Kommissionen en liste over specifikke datasæt af høj værdi ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Dette blev gjort inden for de fastsatte grænser og med bistand fra et udvalg om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer bestående af repræsentanter fra EU-landene.

Yderligere oplysninger om udvalget om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Kode: C51600) findes i komitologiregistret.

Hvad med Kommissionens dokumenter?

Direktivet pålægger kun medlemsstaterne forpligtelser. Kommissionen har derfor vedtaget en særskilt afgørelse om at tillade videreanvendelse af sine egne dokumenter, der går videre end reglerne i det tidligere "PSI-direktiv".