Datasæt af høj værdi: Spørgsmål og svar

• Visse data produceret af den offentlige sektor er særligt interessante for skabere af værdiforøgende tjenester og applikationer. For eksempel kan videreanvendelse af datasæt såsom mobilitet eller geolokalisering af bygninger åbne forretningsmuligheder for logistik- eller transportsektoren samt forbedre effektiviteten af leveringen af offentlige tjenester, f.eks. ved at forstå trafikstrømme for at gøre transporten mere effektiv.
• Datasæt såsom meteorologiske observationsdata, radardata, data om luftkvalitet og jordforurening og støjniveau kan også støtte forskning og digital innovation samt bedre informeret politikudformning, navnlig i kampen mod klimaændringer og deres virkninger; Dette har en positiv indvirkning på livskvaliteten.
• Forskning og erfaring har vist, at for at information fra den offentlige sektor kan have en positiv indvirkning på økonomien, bør offentlige data som standard være tilgængelige i så vid udstrækning som muligt. De vedvarende tekniske, juridiske og finansielle hindringer fører imidlertid til en situation, hvor den offentlige sektors informationer i Europa ikke udnyttes tilstrækkeligt, selv om EU's politik og lovgivning har været på plads i næsten 20 år, og der er foretaget betydelige investeringer på nationalt plan. Direktivet om åbne data styrker de eksisterende regler om formater og muliggør forskellige genanvendelsesscenarier, herunder dynamiske data, der leveres i realtid. Direktivet omhandler eneretspraksis, der begrænser tilgængeligheden af data fra den offentlige sektor ud over udtrykkelige eneretsaftaler. De nye regler fastsætter strengere grænser for afgifter og fjerner uoverkommelige omkostninger som en hindring for videreanvendelse.
• For at fjerne disse resterende hindringer forpligtede direktivet om åbne data Europa-Kommissionen til at vedtage en gennemførelsesforordning, der præciserer konkrete HVD'er. Organisationer i den offentlige sektor vil skulle stille disse HVD'er gratis til rådighed i maskinlæsbart format via applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) og, hvor det er relevant, som massedownload.
• Direktivet om åbne data definerer HVD'er som "dokumenter, som en offentlig myndighed er i besiddelse af, og hvis videreanvendelse er forbundet med betydelige fordele for samfundet, miljøet og økonomien". HVD'er vil kunne genanvendes til ethvert formål (som det er tilfældet med alle åbne data).

• Direktivet om åbne data fastsætter seks kategorier af HVD'er: geospatiale, E arth observation og miljø, m eteorologiske, statistikker, virksomheder og virksomhedsejerskab samt mobilitet.
• I princippet henviser listen over datasæt af høj værdi ikke til personoplysninger. Hvis visse datasæt imidlertid betragtes som personoplysninger i medlemsstaterne, eller hvis medlemsstaterne vælger at udvide listen til personoplysninger, skal der sikres overholdelse af GDPR.
• Direktivet om åbne data giver Kommissionen mulighed for at udvide dette indledende tematiske område ved hjælp af en delegeret retsakt, hvis det er nødvendigt for at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen.

• For at vælge de specifikke datasæt under hver af de seks kategorier hørte Kommissionen en bred vifte af interessenter, der repræsenterer både dataindehavere og brugere.
• Interview med interessenter gjorde det muligt at skitsere en foreløbig "ønskeliste" over datasæt, der anses for at være af stor værdi (fra et økonomisk, samfundsmæssigt og genbrugsmæssigt perspektiv).
• Sideløbende hermed kortlagde konsekvensanalysen al relevant lovgivning på europæisk plan med henblik på at identificere datafelter, der allerede er omfattet af EU-reglerne. Undersøgelsen vurderede derefter, i hvilket omfang hvert datasæt rent faktisk kunne anses for at være af "høj værdi" i overensstemmelse med vurderingskriterierne i artikel 14, stk. 2, i direktivet om åbne data.

• HVD'er vil i væsentlig grad mindske hindringerne for adgang til det europæiske datadrevne marked og øge mængden af datasæt, der genanvendes. Dette vil igen stimulere skabelsen af nye digitale tjenester og forbedringen af eksisterende tjenester eller forretningsprocesser.
• Bedre adgang til forskellige statistiske datasæt (arbejdsmarked, demografi, industriproduktion) vil gøre det lettere at forudsige virkningen af mulige politiske foranstaltninger. Desuden vil åbne virksomhedsdata øge markedsgennemsigtigheden og muliggøre en bedre fordeling af private investeringer eller offentlig støtte.
• En bredere adgang til oplysninger om virksomheder har klare sociale fordele på områder som bekæmpelse af kriminalitet (herunder økonomisk kriminalitet), øget offentligt engagement og gennemsigtighed i økonomiske transaktioner.
• Nylige initiativer til at dæmme op for covid-19-pandemien har også vist betydningen af geolokalisering af hospitaler, begivenheder og befolkninger.

• HVD'er blev udformet til fordel for SMV'er og nystartede virksomheder, som ofte forbliver udelukket fra markedet, da de ikke har tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at erhverve og forbedre kvaliteten af den offentlige sektors data.
• Det øgede udbud af data vil fremme iværksætterånden og føre til oprettelse af nye virksomheder. Desuden kan HVD'er blive en vigtig katalysator for nystartede virksomheder til at validere deres forretningscases og tiltrække investorer.
• Åbne data kan også styrke SMV'er, for hvilke datasoftwareløsninger, der anvender data fra den offentlige sektor, kan blive deres vigtigste produkt eller tjeneste.
• Endelig vil den frie adgang til data bidrage til at afbalancere SMV'ernes stilling i forhold til big tech-virksomheder, for hvem prisen på dataindsamling ikke er en væsentlig hindring.

• Offentlige myndigheder vil kun skulle stille eksisterende data til rådighed. Der vil ikke være nogen forpligtelse for dem til at begynde at producere nye data.
• Den offentlige sektor vil afholde omkostningerne i forbindelse med den nødvendige tekniske opgradering af dataoffentliggørelsen (via API'er) og vil skulle ophøre med at opkræve gebyrer for videreanvendelse af HVD'er.
• Denne virkning bør afbødes af fordelene ved bedre tilgængelighed og anvendelighed af data i den offentlige sektor og af den lavere administrative byrde i forbindelse med behandling af anmodninger om videreanvendelse, licensforhandlinger og behandling af gebyrer. Kommissionen støtter også offentlige organer med konkrete tiltag under programmet for et digitalt Europa.
• Listen over farlige veterinærlægemidler blev udarbejdet i samarbejde med medlemsstaterne og blev udarbejdet efter en grundig konsekvensanalyse. Som sådan indeholder den kun data, hvis videreanvendelse vil skabe fordele, der i vid udstrækning opvejer omkostningerne i forbindelse med den gratis tilrådighedsstillelse.

• Videreanvendelse af personoplysninger, som en offentlig myndighed er i besiddelse af, er tilladt på to betingelser: dataene skal være almindeligt tilgængelige [1] for offentligheden, og deres videreanvendelse (dvs. behandling af personoplysninger) skal ske under fuld overholdelse af den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), som har forrang for bestemmelserne i direktivet om åbne data.
• Gennemførelsesforordningen om HVD'er henviser til data, der falder ind under anvendelsesområdet for direktivet om åbne data og derfor er underlagt de samme begrænsninger. Udkastet til listen over alvorlige personskader som fremlagt i konsekvensanalysen undgår generelt at medtage personoplysninger i sit anvendelsesområde. Dette valg var bevidst, da en bred medtagelse af sådanne data ville mindske initiativets juridiske gennemførlighed og samtidig øge omkostningerne for offentlige myndigheder, der skal sikre overholdelse af GDPR.

De offentlige myndigheder skal sikre, at alle datasæt fra listen over HVD'er er tilgængelige fra den 9. juni 2024 på genbrugsvenlige betingelser: gratis, i maskinlæsbart format, via programmeringsgrænseflader for applikationer og, hvor det er relevant, som massedownload.