Dataloven

Baggrund og højdepunkter

Forordningen om harmoniserede regler om rimelig adgang til og anvendelse af data — også kendt som dataloven — trådte i kraft den 11. januar 2024. Retsakten er en central søjle i den europæiske datastrategi, og den vil yde et væsentligt bidrag tilmålet omat fremme dendigitale omstilling i det digitaleårti. For nærmere forklaring henvises til dataloven.

De nye foranstaltninger supplerer forordningen om datastyring, som var det første resultat under den europæiske datastrategi og trådte i kraft i september 2023. Mens datastyringsloven regulerer processer og strukturer, der letter frivillig datadeling, præciserer dataloven, hvem der kan skabe værdi ud af data og på hvilke betingelser. Tilsammen vil disse to retsakter lette pålidelig og sikker adgang til data og fremme brugen heraf i vigtige økonomiske sektorer og områder af offentlig interesse. De vil også bidrage til oprettelsen af et indre marked for data i EU, som i sidste ende gavner både den europæiske økonomi og samfundet som helhed.

Dataloven vil muliggøre en retfærdig fordeling af værdien af data ved atfastsætte klare og retfærdige regler for adgang til og anvendelse af data inden for den europæiske dataøkonomi, hvilket er en nødvendighed, der forstærkes af den stigende udbredelse af tingenes internet (IoT). Takket være denne forordning skal forbundne produkter udformes og fremstilles på en måde, der giver brugere (virksomheder eller forbrugere) mulighed for nemt og sikkert at få adgang til, bruge og dele de genererede data.

Dataloven er en tværsektoriel retsakt (dvs. den fastlægger principper og retningslinjer, der gælder for alle sektorer). Den ændrer ikke eksisterende dataadgangsforpligtelser, men enhver kommende lovgivning bør være i overensstemmelse med dens principper.

Hvad er de nye foranstaltninger?

Dataloven gør flere data tilgængelige til gavn for virksomheder, borgere og offentlige forvaltninger gennem en række foranstaltninger som f.eks.:

• Øge retssikkerheden for virksomheder og forbrugere, der er involveret i datagenerering, navnlig inden for rammerne af tingenes internet, ved at fastsætte klare reglerfor den tilladte anvendelse af data og de dermed forbundne betingelser, samtidigmed at dataindehaverne fortsat kan investere i dataproduktion af høj kvalitet. De nye regler har til formål at lette en problemfri overførsel af værdifulde data mellem dataindehavere og databrugere, samtidig med at fortroligheden opretholdes. Dette vil tilskynde flere aktører, uanset deres størrelse, til at deltage i dataøkonomien. Kommissionen vil også udvikle standardkontraktbestemmelser for at hjælpe markedsdeltagerne med at udarbejde og forhandle fair datadelingskontrakter.
• Mindskelse af misbruget af kontraktmæssige ubalancer, der hindrer en retfærdig datadeling. Dette indebærer, at virksomhederne beskyttes mod urimelige kontraktvilkår, som pålægges af en part, og som har en betydeligt stærkere markedsposition.
• Regler, der gør det muligt for offentlige myndigheder at få adgang til og anvende data, som den private sektor ligger inde med, til specifikke formål af almen interesse. For eksempel vil offentlige myndigheder kunne anmode om data, der er nødvendige for at hjælpe dem med at reagere hurtigt og sikkert på en offentlig nødsituation med minimal byrde for virksomhederne.
• Nye regler, der fastlægger rammerne for, at kunderne effektivt kan skifte mellem forskellige udbydere af databehandlingstjenester for at åbne op for EU's cloudmarked. Dette vil også bidrage til en overordnet ramme for effektiv datainteroperabilitet.
• En gennemgang af visse aspekter af databasedirektivet,navnlig med fokus på at belysesui generis- databaserettens rolle. Denne ret vedrører beskyttelse af indholdet af specifikke databaser og udvider sin anvendelse til databaser, der stammer fra data genereret eller erhvervet via Internet of Things-enheder (IoT). Dette vil sikre, at balancen mellem dataindehavernes og brugernes interesser er i overensstemmelse med de bredere mål for EU's datapolitik.

Hvordan fungerer det i praksis?

Dataloven er en stærk drivkraft for innovation og nye job. Det vil gøre det muligt for EU at sikre, at det er på forkant med den seneste bølge af datadrevne fremskridt. Nedenfor er nogle eksempler på virkningen af de nye regler på adgang til og brug af data genereret af Internet-of-Things-enheder.

• Når du køber et "traditionelt" produkt, modtager du alle dets komponenter og tilbehør. I tilfælde af tilsluttede enheder (især inden fortingenes internet (IoT))genereres der imidlertid nye data under normal brug. Dette tilføjer til produktet, bliver en af ​​dets væsentlige komponenter. Dataloven giver enkeltpersoner og virksomheder ret til at få adgang til de data, der produceres gennem deres brug af intelligente objekter, maskiner og enheder.
• Brugere af forbundne produkter kan vælge at dele disse data med tredjeparter. Dette vil gøre det muligt for eftermarkedet (f.eks. reparations)udbydere at forbedre og innovere deres tjenester og fremme fair konkurrence med lignende tjenester, der leveres af fabrikanter. Brugere af forbundne produkter, herunder forbrugere, landbrugere, luftfartsselskaber, byggevirksomheder eller bygningsejere, vil derfor have mulighed for at vælge mere omkostningseffektive reparations- og vedligeholdelsesleverandører (eller selv udføre disse opgaver), hvilket kan føre til potentielt lavere priser på markedet. Dette kan også forlænge levetiden for forbundne produkter og dermed bidrage tilmålene i den grønne pagt.
• Tilgængeligheden af data vedrørende industrielt udstyrs ydeevne åbner mulighed for at øge effektiviteten. Industrier som fremstilling, landbrug og byggeri kan optimere driftscyklusser, produktionslinjer og supply chain management, udnytte maskinlæringsteknologier.
• Inden forpræcisionslandbruggiver anvendelsen af IoT-analyser til data fra sammenkoblet udstyr landbrugerne mulighed for at analysere realtidsoplysninger, herunder vejrforhold, temperatur, fugtniveauer, markedspriser og GPS-signaler. Denne analyse giver værdifuld indsigt i optimering og forøgelse af høstudbyttet. Den forbedrede forståelse af realtidsdata understøtter en mere effektiv landbrugsplanlægning og hjælper landbrugerne med at træffe informerede beslutninger om ressourceallokering.

Anvendelse

Dataloven trådte i kraft den 11. januar 2024 og træder i kraft i september 2025.

Åben høring

Den åbne offentlige høring om dataloven løb fra den 3. juni til den 3. september 2021. I den sammenfattende rapport gøres der status over bidragene og indeholder interessenternes synspunkter, der har bidraget til udformningen af forslaget, idet der fokuseres på kvantitative aspekter.

Forslaget til dataretsakt var åbent for feedback fra interessenter fra den 14. marts til den 11. maj 2022. Denne feedback blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet og indgik i den lovgivningsmæssige debat.