Skip to main content
Shaping Europe’s digital future

Dataforordningen

Dataforordningen er et omfattende initiativ til at tackle udfordringerne og frigøre de muligheder, som data i Den Europæiske Union giver, idet der lægges vægt på fair adgang og brugerrettigheder, samtidig med at beskyttelsen af personoplysninger sikres.

Baggrund og højdepunkter

Forordningen om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data — også kendt som dataforordningen — trådte i kraftden 11.januar 2024.  Retsakten er en central søjle i den europæiske datastrategi og vil yde et væsentligt bidrag tilmålet for detdigitale årtiom at fremme den digitale omstilling. For en mere tilbundsgående forklaring henvises tildataforordningen,der er forklaret.

De nye foranstaltninger supplererforordningen om datastyring, som var det første resultat af den europæiske strategi for data og trådte i kraft i september 2023. Mens datastyringsforordningen regulerer processer og strukturer, der letter frivillig datadeling, præciserer dataforordningen, hvem der kan skabe værdi ud fra data, og på hvilke betingelser. Tilsammen vil disse to retsakter lette pålidelig og sikker adgang til data og fremme anvendelsen heraf i centrale økonomiske sektorer og områder af offentlig interesse. De vil også bidrage til oprettelsen af et indre marked for data i EU, hvilket i sidste ende vil gavne både den europæiske økonomi og samfundet som helhed.

Dataforordningen vil muliggøre en retfærdig fordeling af værdien af data ved at fastsætte klare og retfærdige regler for adgang til og anvendelse af data inden for den europæiske dataøkonomi, hvilket er en nødvendighed, der forstærkes af den stigende udbredelseaf tingenes internet.  Takket være denne forordning skal forbundne produkter udformes og fremstilles på en måde, der sætter brugerne (virksomhedereller forbrugere) i stand til nemt og sikkert at få adgang til, anvende og dele de genererede data.

Dataforordningen er en tværsektoriel retsakt (dvs. den fastsætter principper og retningslinjer, der gælder for alle sektorer). Denændrer ikke de eksisterende forpligtelser vedrørende dataadgang, men al kommende lovgivning bør være i overensstemmelse med dens principper. 

Hvad er de nye foranstaltninger?

Dataforordningen stiller flere data til rådighed til gavn for virksomheder, borgere og offentlige forvaltninger gennem en række foranstaltninger såsom:

  • Øget retssikkerhed for virksomheder og forbrugere, der beskæftiger sig med datagenerering, navnlig inden for rammerne af tingenes internet, ved at fastsætte klare regler for tilladt anvendelse af data og de dermed forbundne betingelser, samtidig med atdataindehaverne fortsat tilskyndestil at investere i datagenerering af høj kvalitet. De nye regler har til formål at lette en problemfri overførsel af værdifulde data mellem dataindehavere og databrugere, samtidig med at fortroligheden opretholdes. Dette vil tilskynde flere aktører, uanset deres størrelse, til at deltage i dataøkonomien. Kommissionen vil også udvikle standardkontraktbestemmelser for at hjælpe markedsdeltagerne med at udarbejde og forhandle retfærdige datadelingskontrakter.
  • Afbødning af misbrug af aftalemæssige ubalancer, der hindrer en retfærdig datadeling. Dette indebærer, at virksomhederne beskyttes mod urimelige kontraktvilkår, som pålægges af en part, der har en betydeligt stærkere markedsposition.
  • Regler, der gør det muligt for offentlige myndigheder at få adgang til og anvende data, som den private sektor er i besiddelse af, til specifikke almennyttige formål. Offentlige myndigheder vil f.eks. kunne anmode om de data, der er nødvendige for at hjælpe dem med at reagere hurtigt og sikkert på en offentlig nødsituation, med minimal byrde for virksomhederne.
  • Nye regler, der fastsætter rammerne for, at kunderne effektivt kan skifte mellem forskellige udbydere af databehandlingstjenester for at frigøre EU's cloudmarked. Dette vil også bidrage til en overordnet ramme for effektiv datainteroperabilitet.
  • En gennemgang af visse aspekter af databasedirektivet, navnlig med fokus på at belyse suigeneris-databaserettens rolle. Denne ret vedrører beskyttelse af indholdet af specifikke databaser og udvider dens anvendelse til databaser, der er afledt af data, der er genereret eller erhvervet via IoT-enheder (Internet of Things). Dette vil sikre, at balancen mellem dataindehavernes og brugernes interesser er i overensstemmelse med de bredere mål for EU's datapolitik. 

Hvordan fungerer det i praksis?

Dataforordningen er en stærk drivkraft for innovation og nye job. Det vil gøre det muligt for EU at sikre, at det er på forkant med den seneste bølge af datadrevne fremskridt. Nedenfor følger nogle eksempler på de nye reglers indvirkning på adgangen til og anvendelsen af data, der genereres af tingenes internet-enheder.

  • Når du køber et "traditionelt" produkt, modtager du alle dets komponenter og tilbehør. I tilfælde af tilsluttede enheder (navnlig inden fortingenes internet (IoT))genereres der imidlertidnye data under normal brug. Dette tilføjer til produktet og bliver en af dets væsentlige komponenter. Dataforordningen giver enkeltpersoner og virksomheder ret til at få adgang til de data, der produceres gennem deres anvendelse af intelligente genstande, maskiner og enheder.
  • Brugere af forbundne produkter kan vælge at dele disse data med tredjeparter. Dette vil gøre det muligt for udbydere af eftersalgsservice (f.eks. reparation) at forbedre og innovere deres tjenester og dermed fremme fair konkurrence med lignende tjenester, der leveres af fabrikanter. Brugere af forbundne produkter, herunder forbrugere, landbrugere, luftfartsselskaber, byggefirmaer eller bygningsejere, vil derfor have mulighed for at vælge mere omkostningseffektive reparations- og vedligeholdelsesudbydere (eller selv udføre disse opgaver), hvilket kan føre til potentielt lavere priser på markedet. Dette kan også forlænge levetiden for forbundne produkter og dermed bidrage tilmålene i den grønne pagt.
  • Tilgængeligheden af data vedrørende industrielt udstyrs ydeevne åbner muligheder for at øge effektiviteten. Industrier som fremstilling, landbrug og byggeri kan optimere driftscyklusser, produktionslinjer og styring af forsyningskæden ved at udnytte maskinlæringsteknologier.
  • Inden for præcisionslandbruggiver anvendelsen af IoT-analyser på data fra sammenkoblet udstyr landbrugerne mulighed for at analysere realtidsoplysninger, herunder vejrforhold, temperatur, fugtniveauer, markedspriser og GPS-signaler. Denne analyse giver værdifuld indsigt i optimering og forøgelse af høstudbyttet. Den forbedrede forståelse af realtidsdata understøtter en mere effektiv bedriftsplanlægning og hjælper landbrugerne med at træffe informerede beslutninger om tildeling af ressourcer.

Ikrafttræden

Dataforordningen trådte i kraft den 11. januar 2024 og finder anvendelse fra september 2025.

Åben høring

Den åbne offentlige høring om dataforordningen fandt sted fra den 3. juni til den 3. september 2021. I den sammenfattende rapport blev der gjort status over bidragene, og de interesserede parters synspunkter, der var med til at forme forslaget, blev fremlagt med fokus på kvantitative aspekter.

Forslaget til en dataforordning var åbent for feedback fra interessenter fra den 14. marts til den 11. maj 2022. Denne feedback blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet og indgik i den lovgivningsmæssige debat.

Se også

Det store billede

Strategien for data fokuserer på at sætte mennesket i centrum for udviklingen af teknologi og forsvare og fremme europæiske værdier og rettigheder i den digitale verden.

Grav dybere