Dataforordningen

Forordningen om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data — også kendt som dataforordningen — trådte i kraft den 11. januar 2024 og trådte i kraft den 12. september 2025. Retsakten er en central søjle i den europæiske datastrategi og vil yde et væsentligt bidrag til det digitale årtismål om at fremme den digitale omstilling. Den forklarede dataforordning indeholder mere detaljerede forklaringer.

Dataforordningen har til formål at styrke brugerne — både forbrugere og virksomheder — ved at give dem større kontrol over de data, der genereres af deres forbundne enheder såsom biler, intelligente tv-apparater og industrimaskiner. Den danner grundlag for en retfærdig, innovativ og konkurrencedygtig europæisk dataøkonomi. Med henblik herpå skal dataforordningen:

• Sikrer, at forbundne enheder på EU-markedet er designet til at muliggøre datadeling
• Giver forbrugerne mulighed for at vælge flere tjenester uden at skulle stole på fabrikanten af udstyret
• Giver erhvervsbrugere i industrier som f.eks. fremstillingsindustrien eller landbruget adgang til data om industriudstyrs ydeevne, hvilket giver mulighed for at øge effektiviteten og optimere driften
• Giver forbrugerne mulighed for nemt at overføre data og skifte mellem cloud-udbydere
• Forbud mod urimelige kontrakter, der kan forhindre datadeling

Dataforordningen er en tværsektoriel retsakt (dvs. den fastsætter principper og retningslinjer, der gælder for alle sektorer). Den ændrer ikke de eksisterende forpligtelser vedrørende dataadgang, men enhver kommende lovgivning bør være i overensstemmelse med dens principper.

Dataforordningen gør flere data tilgængelige til gavn for virksomheder, borgere og offentlige forvaltninger gennem en række foranstaltninger såsom:

Øget retssikkerhed

Virksomheder og forbrugere, der beskæftiger sig med datagenerering, navnlig inden for rammerne af tingenes internet, nyder godt af klare regler om tilladt anvendelse af data og de tilknyttede betingelser, samtidig med at der opretholdes incitamenter for dataindehavere til fortsat at investere i datagenerering af høj kvalitet. De nye regler har til formål at lette gnidningsløs overførsel af værdifulde data mellem dataindehavere og databrugere, samtidig med at fortroligheden opretholdes. Dette vil tilskynde flere aktører, uanset deres størrelse, til at deltage i dataøkonomien. Kommissionen vil også udarbejde standardkontraktbestemmelser for at hjælpe markedsdeltagerne med at udarbejde og forhandle retfærdige datadelingskontrakter.

Afbødning af misbrug af kontraktmæssige ubalancer

Kontraktlige ubalancer hindrer retfærdig datadeling. Afbødning heraf indebærer, at virksomhederne beskyttes mod urimelige kontraktvilkår, som pålægges af en part, der indtager en betydeligt stærkere markedsposition.

Den offentlige sektors adgang til og anvendelse af data

Regler, der gør det muligt for offentlige myndigheder at få adgang til og anvende data, som den private sektor er i besiddelse af, til specifikke almennyttige formål. Offentlige myndigheder vil f.eks. kunne anmode om de data, der er nødvendige for at hjælpe dem med at reagere hurtigt og sikkert på en offentlig nødsituation med en minimal byrde for virksomhederne.

Skift mellem udbydere

Nye regler, der fastlægger rammerne for, at kunderne effektivt kan skifte mellem forskellige udbydere af databehandlingstjenester for at frigøre EU's cloudmarked. Dette vil også bidrage til en overordnet ramme for effektiv datainteroperabilitet.

Balance mellem dataindehavernes og brugernes interesser

En gennemgang af visse aspekter af databasedirektivet, navnlig med fokus på at belyse sui generis-databaserettens rolle. Denne ret vedrører beskyttelse af indholdet af specifikke databaser og udvider dens anvendelse til databaser, der stammer fra data, der er genereret eller erhvervet via enheder til tingenes internet (IoT). Dette vil sikre, at balancen mellem dataindehavernes og brugernes interesser er i overensstemmelse med de bredere mål for EU's datapolitik.

Dataforordningen er en stærk drivkraft for innovation og nye job. Det vil gøre det muligt for EU at sikre, at det er på forkant med den seneste bølge af datadrevne fremskridt. Nedenfor er nogle eksempler på virkningen af de nye regler om adgang til og brug af data genereret af tingenes internet-enheder:

Ret til indsigt i oplysningerne

Når du køber et "traditionelt" produkt, modtager du alle dets komponenter og tilbehør. I tilfælde af forbundne enheder (navnlig inden for tingenes internet (IoT)) genereres der imidlertid nye data under normal brug. Dette føjer til produktet og bliver en af dets væsentlige komponenter. Dataforordningen giver enkeltpersoner og virksomheder ret til at få adgang til de data, der produceres gennem deres anvendelse af intelligente genstande, maskiner og enheder.

Omkostningseffektiv reparation og vedligeholdelse af forbundne produkter

Brugere af forbundne produkter kan vælge at dele disse data med tredjeparter. Dette vil gøre det muligt for tjenesteudbydere på eftermarkedet (f.eks. reparation) at forbedre og innovere deres tjenester og fremme fair konkurrence med lignende tjenester, der leveres af fabrikanter. Brugere af forbundne produkter, herunder forbrugere, landbrugere, luftfartsselskaber, byggefirmaer eller bygningsejere, vil derfor have mulighed for at vælge mere omkostningseffektive leverandører af reparation og vedligeholdelse (eller selv udføre disse opgaver), hvilket kan føre til potentielt lavere priser på markedet. Dette kan også forlænge levetiden for forbundne produkter og dermed bidrage til målene i den grønne pagt.

Adgang til præstationsdata

Tilgængeligheden af data vedrørende industrielt udstyrs ydeevne åbner muligheder for at øge effektiviteten. Industrier som fremstilling, landbrug og byggeri kan optimere driftscyklusser, produktionslinjer og styring af forsyningskæden ved at udnytte maskinlæringsteknologier.

Forbedring af landbruget

Inden for præcisionslandbrug gør anvendelsen af IoT-analyser på data fra indbyrdes forbundet udstyr det muligt for landbrugerne at analysere realtidsoplysninger, herunder vejrforhold, temperatur, fugtighedsniveauer, markedspriser og GPS-signaler. Denne analyse giver værdifuld indsigt i optimering og forøgelse af afgrødeudbyttet. Den forbedrede forståelse af realtidsdata understøtter en mere effektiv bedriftsplanlægning og hjælper landbrugerne med at træffe informerede beslutninger om tildeling af ressourcer.

Dataforordningen finder anvendelse fra den 12. september 2025 og markerer et stort skridt fremad i opbygningen af en retfærdig og innovativ europæisk dataøkonomi.

Siden vedtagelsen har Kommissionen aktivt samarbejdet med virksomheder af alle størrelser, industrisammenslutninger og civilsamfundet for at præcisere forordningens bestemmelser og udvikle praktiske værktøjer til støtte for dens gennemførelse. Dette engagement fortsætter efter ikrafttrædelsen. Løbende dialog med interessenter sikrer, at feedback danner grundlag for fremtidige retningslinjer, holder gennemførelsen forholdsmæssig og bidrager til Kommissionens bredere forenklingsdagsorden.

For yderligere at støtte interessenterne har Kommissionen allerede offentliggjort vejledningsmateriale, herunder ofte stillede spørgsmål og andre ressourcer. Desuden vil der blive oprettet en særlig juridisk helpdesk for dataforordningen for at yde virksomhederne direkte bistand i forbindelse med specifikke spørgsmål vedrørende anvendelsen af de nye regler.