Digital læring og IKT inden for uddannelse

Handlingsplanen for digital læring

Handlingsplanen for digital uddannelse (2021-2027) er et politisk initiativ fra Den Europæiske Union (EU) til støtte for en bæredygtig og effektiv tilpasning af EU-medlemsstaternes uddannelsessystemer til den digitale tidsalder.  

For at nå sine mål indeholder handlingsplanen 13 foranstaltninger på to prioriterede områder: 

1. fremme udviklingen af et højtydende økosystem for digital uddannelse
2. Styrkelse af digitale færdigheder og kompetencer med henblik på den digitale omstilling.

Under prioritet 1, foranstaltning 6, har en ekspertgruppe fået til opgave at udvikle etiske retningslinjer for kunstig intelligens og dataanvendelse inden for uddannelse baseret på de etiske retningslinjer for pålidelig kunstig intelligens, som Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Kunstig Intelligens fremlagde i 2019.

Under prioritet 2, foranstaltning 7, har en ekspertgruppe fået til opgave at udvikle fælles retningslinjer for lærere og undervisere med henblik på at fremme digitale færdigheder og bekæmpe desinformation gennem uddannelse.

Retningslinjerne forventes at være klar i september 2022.

Europa-Kommissionen vedtog også i 2017 en meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur. Denne meddelelse var Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes møde om uddannelse og kultur på topmødet i Göteborg. Nogle foranstaltninger skal vedtages senest i 2025.

Finansiering af forskning og innovation inden for digital læring

Europa-Kommissionen finansierer mange aktiviteter inden for forskning og innovation inden for digital læring under flere programmer, herunder Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, samt de tidligere programmer Horisont 2020, det syvende rammeprogram (RP7) og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

Under Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa er der planlagt følgende indkaldelser:

• eXtended Reality Learning — Engagement og interaktion (TOPIC ID: HORIZON-CL4-2022-HUMAN-01-19), åbningsdato: den 21. december 2021

• Indkaldelser under arbejdsprogrammet for et digitalt Europa for 2021-22 omfatter forberedende foranstaltninger vedrørende det dataområde for færdigheder, der er åbent mellem den 17. november 2021 og den 22. februar 2022.

Følgende områder var omfattet af Horisont 2020:

• Mentorordning for skoler: mainstreaming af innovation ved at udbrede den avancerede IKT-baserede undervisningspraksis til en bred kreds af skoler (DT-TRANSFORMATIONS-21-2020),et styrkende, inklusivt næste generation af internet (IKT-2019-30),
• opbygning af internationale partnerskaber i lav- og mellemindkomstlande (IKT-39-2016-2017)
• teknologier til læring og færdigheder (IKT-22-2016)
• teknologier til bedre menneskelig læring og undervisning (IKT 20 – 2015)
• avancerede digitale spil/gamification-teknologier (IKT 21-2014).

På Europa-Parlamentets initiativ medfinansierer Kommissionen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og de igangværende foranstaltninger er:

• forberedende foranstaltning — øget adgang til uddannelsesværktøjer i områder og lokalsamfund med lav konnektivitet eller adgang til teknologier (PPPA-2021-RemoteDigEdu)
• Pilotprojektindkaldelse — Girls 4 STEM in Europe (Girls4STEM-2019) og det udvalgte projekt GEM — Empower Girls to Embrace their Digital and Entrepreneurial Potential.

Digitalisering af skoler

Kommissionen gennemførte en anden undersøgelse af skolerne: IKT inden for uddannelse i 2019. Undersøgelsen havde to formål:

1. benchmarke fremskridt inden for IKT i skolerne
2. definere en model for et højt udstyret og forbundet klasseværelse.

Undersøgelsen blev gennemført i 31 lande (EU27 + Det Forenede Kongerige, Norge, Island og Tyrkiet). Den giver detaljeret og pålidelig benchmarking af brugen af ikt i skoleundervisningen i hele Europa og af infrastrukturens tilvejebringelse, brug, tillid og holdninger.

Europa-Kommissionen har også offentliggjort en undersøgelse om satellitbaserede bredbåndstjenester i skolerne. Undersøgelsen viste, at det i 2015 blev anslået, at 18 % af EU's skoler på primær- og sekundærtrinnet ikke var forbundet med bredbånd. Undersøgelsen konkluderede, at satellitbredbånd kunne være en effektiv mulighed for dårligt forbundne skoler. Den foreslog også, at en kuponordning kunne anvendes som et redskab til at lukke bredbåndskløften for skoler.