Digitalisering af EU's energisystem

Reduktion af drivhusgasemissionerne med 55 % og opnåelse af en andel på 45 % vedvarende energi i 2030 kan kun ske, hvis energisystemet er klar til det. For at nå disse mål er Europa nødt til at opbygge et energisystem, der er meget mere intelligent og interaktivt, end det er i dag.

Da elforbruget forventes at stige med ca. 60 % frem til 2030, vil elnettene skulle integrere en stor andel af variabel vedvarende energi. Vind- og solenergiproduktionskapaciteten skal øges fra 400 GW i 2022 til mindst 1 000 GW senest i 2030, herunder en stor ophobning af vedvarende offshoreenergi på op til 317 GW, der skal tilsluttes land.

Nettene skal derfor tilpasse sig et mere decentraliseret, digitaliseret og fleksibelt elsystem med millioner af tagmonterede solpaneler og lokale energifællesskaber, der deler ressourcer.

Investering i digitale teknologier såsom IoT-enheder og intelligente målere, 5G- og 6G-konnektivitet, et paneuropæisk energidataområde drevet af cloud-edge computing-servere og elsystemets digitale tvillinger er afgørende for at fremskynde den digitale og bæredygtige energiomstilling og samtidig skabe fordele for vores hverdag.

Fig. 1: EU's fremtidige integrerede energisystem: energistrømme mellem brugere og producenter, hvilket reducerer spildte ressourcer og penge © Den Europæiske Union Kilde: EU-strategi for integration af energisystemet (europa.eu)

Digitaliseringen er allerede i gang i energisektoren som i mange andre industrier. Elektriske køretøjer, solpaneler, varmepumper og mange andre enheder er udstyret med intelligente teknologier, der genererer data og muliggør fjernbetjening. Antallet af aktive IoT-enheder i verden forventes at vokse hurtigt og overstige 25,4 mia. i 2030, mens 51 % af alle husholdninger og SMV'er i EU har intelligente elmålere. EU's digitale politikker og energipolitikker styrer på en koordineret måde digitaliseringen af det europæiske energisystem, da spørgsmål som datainteroperabilitet, forsyningssikkerhed, cybersikkerhed, privatlivets fred og forbrugerbeskyttelse ikke kan overlades til markedet alene, og en passende gennemførelse er afgørende.

På den europæiske uge for bæredygtig energi 2024 EUSEW 2024 Highlights – Europa-Kommissionen (europa.eu)indførte Europa-Kommissionen på mødet om kunstig intelligens i energisektoren EUSEW Interactiveen innovativ digital rygsøjle for det europæiske energisystem. Denne rygsøjle, drevet af en smart intelligence-kerne, der udnytter Generativ AI, har til formål at integrere alle decentraliserede og virtualiserede aktiver gennem IoT og skabe en flersidet markedsplads, der forbinder producenter og forbrugere. Ved at udnytte generative AI-funktioner såsom scenariegenerering, tidsserieprognoser og beslutningsmodeller til netoptimering søger systemet at forbedre balancen mellem udbud og efterspørgsel. De vigtigste mål omfatter øget fleksibilitet, optimeret brug af lagring, forbedret forsyningssikkerhed, reduceret CO2-fodaftryk og styrkelse af både industrien og forbrugerne. Dette initiativ har til formål at sænke energipriserne, styrke EU's strategiske autonomi og styrke EU's lederskab og konkurrenceevne.

Digitalisering af energisystemet – EU-handlingsplan

For at støtte denne omstilling iværksætter Kommissionen en række tiltag gennem lovgivningsinitiativer, investeringer og koordinering med medlemsstaterne.

På mellemlang sigt vil digitaliseringen fremme gnidningsløse interaktioner mellem forskellige aktører og gøre det muligt for forbrugerne at drage fordel af indenlandske energikilder såsom solpaneler og lokalsamfundsejede vindmøller.

Forbrugerne kan f.eks. deltage i energifællesskaber og kollektive ordninger for egetforbrug ved at drage fordel af deres egen produktion af solpaneler og drage fordel af billigere elektricitet end at købe fra nettet. På samme måde kan tovejsopladning af elektriske køretøjer give yderligere energiressourcer i spidsbelastningsperioder.

Figur 2: Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CONNECT) støtter tiltag til digitalisering af energisystemet. © Europa-Kommissionen

På lang sigt vil digitalisering være en nødvendighed for at integrere decentraliserede former for vedvarende energikilder i elnettet og mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og deres prisvolatilitet. Denne integration kræver større fokus på netforvaltning og større netfleksibilitet på lokalt plan, hvilket kan opnås gennem aktivering af forbrugerne og bedre forvaltning af producent-forbrugeres energiaktiver.

En problemfri adgang til granulære data om elnettets tilstand og prosumentaktiver vil være afgørende for leveringen af energitjenester, men kan kun opnås gennem udbredte digitale værktøjer og fælles datainfrastruktur.

Et af de vigtigste resultater af handlingsplanen er udviklingen af en fælles europæisk referenceramme (CERF) for energibesparende anvendelser. 2023 markerede et afgørende år for gennemførelsen af denne aktion med den vellykkede gennemførelse i marts 2023 af første generation af planen for en CERF for energibesparende applikationer under det Horisont 2020-støttede InterConnect-projekt.

Der blev også indledt forberedelser til indførelsen af anden generation af CERF's plan for energibesparende applikationer inden for rammerne af DIGITAL-programmet. Yderligere oplysninger om dette arbejde.