Vejledning om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation

Om adfærdskodeksen

Hvad er adfærdskodeksen om desinformation?

Adfærdskodeksen fastsætter principper og forpligtelser for onlineplatforme og reklamesektoren med henblik på at bekæmpe spredningen af desinformation på internettet i EU, som dens underskrivere blev enige om at gennemføre. Det er verdens første selvregulerende instrument til bekæmpelse af desinformation. Evalueringen af kodeksen i 2020 viste, at den er et godt eksempel på struktureret samarbejde med onlineplatforme for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed. Den identificerede også mangler, herunder inkonsekvent og ufuldstændig anvendelse på tværs af platforme og EU-lande, mangler i dækningen af kodeksens forpligtelser, som vejledningen om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation har til formål at afhjælpe.

Hvad er vejledningen om adfærdskodeksen?

Vejledningen fastsætter Kommissionens forventninger til, hvordan platforme og andre relevante interessenter bør styrke adfærdskodeksen om desinformation for at afhjælpe mangler og skabe et mere gennemsigtigt, sikkert og pålideligt onlinemiljø. Den fastlægger også hjørnestenene i en solid overvågningsramme for kodeksens gennemførelse. Vejledningen har til formål at udvikle den eksisterende adfærdskodeks i retning af et samreguleringsinstrument, der er fastsat i retsakten om digitale tjenester, uden at dette berører den endelige aftale om retsakten om digitale tjenester, og som bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati. Den styrkede kodeks giver en tidlig mulighed for at udforme passende foranstaltninger til at imødegå systemiske risici som følge af platformenes tjenesters funktion og anvendelse i lyset af den forventede ramme for risikovurdering og -afbødning i forbindelse med forordningen om digitale tjenester.

Hvordan afhjælper vejledningen manglerne i den nuværende kodeks?

Vejledningen tager fat på de vigtigste mangler og huller, der blev konstateret i Kommissionens 2020-vurdering af kodeksen, og trækker også på erfaringerne fra covid-19-desinformationsovervågningsprogrammet. Det opfordrer underskriverne til at forpligte sig stærkere til at sikre en mere effektiv reaktion på spredningen af desinformation, en mere konsekvent anvendelse af kodeksen på tværs af platforme og EU-lande, et styrket overvågningssystem med klare centrale resultatindikatorer (KPI'er) og en passende mekanisme til regelmæssig tilpasning af kodeksen. Den foreslår at udvide kodeksens rækkevidde og anvendelsesområde og fastsætter, hvordan kodeksens forpligtelser bør styrkes. Det opfordrer f.eks. til stærkere foranstaltninger til at demonetisere leverandørerne af desinformation, øge gennemsigtigheden af politisk reklame, imødegå manipulerende adfærd, styrke brugerne, forbedre samarbejdet med faktatjekkere og sikre forskere adgang til data.

Hvad er anvendelsesområdet for den styrkede kodeks i henhold til vejledningen?

I handlingsplanen for europæisk demokrati defineres desinformation som "falsk eller vildledende indhold, der spredes med det formål at vildlede eller sikre økonomisk eller politisk gevinst, og som kan være til skade for offentligheden". Selv om kodeksens vigtigste mål fortsat er desinformation i snæver forstand, bør den styrkede kodeks søge at få underskriverne til at indføre passende politikker og træffe forholdsmæssige foranstaltninger til at afbøde de risici, der også er forbundet med misinformation, når der er en betydelig dimension af offentlig skade og med passende garantier for ytringsfriheden. Det overordnede udtryk "desinformation", der anvendes i vejledningen, omfatter også både informationspåvirkningsoperationer og indblanding, herunder fra udenlandske aktører, hvor informationsmanipulation anvendes med den virkning, at offentligheden forvoldes væsentlig skade.

Hvem er underskriverne af adfærdskodeksen?

De nuværende underskrivere omfatter store onlineplatforme, der er aktive i EU, samt brancheorganisationer og relevante aktører i online- og reklameøkosystemerne. Det drejer sig om: Google, Facebook, Twitter, Microsoft, TikTok, Mozilla, DOT Europe (tidligere EDiMA), World Federation of Advertisers (WFA) og dets belgiske modpart, Union of Belgian Advertisers (UBA)  Den Europæiske Sammenslutning af Kommunikationsagenturer (EACA) og dens nationale medlemmer fra henholdsvis Frankrig, Polen og Tjekkiet – Association des Agences Conseils en Communication (AACC), Stowarzyszenie Komunikacji Marketingowej/Ad Artis Art Foundation (SAR) og Asociace Komunikacnich Agentur (AKA) – Interactive Advertising Bureau (IAB Europe), Kreativitet &amp, Kommunikation og Goldbach Audience (Schweiz) AG.

Hvordan vil kodeksens forpligtelser blive håndhævet? Hvad med den samreguleringsramme, der er fastsat i retsakten om digitale tjenester?

Vejledningen er en del af Kommissionens omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation og fastlægger også hjørnestenene i en solid overvågningsramme. Vejledningen har til formål at udvikle den eksisterende adfærdskodeks i retning af en adfærdskodeks som led i den samreguleringsramme, der er fastsat i retsakten om digitale tjenester, uden at dette berører den endelige aftale om retsakten om digitale tjenester i den fælles lovgivningsproces. Som led i samreguleringsrammen fastsætter retsakten om digitale tjenester visse mål og minimumskriterier, som adfærdskodekserne skal overholde.

Meget store platforme vil drage fordel af at deltage i den styrkede kodeks i forventning om nye obligatoriske forpligtelser, der gælder for dem i henhold til den foreslåede retsakt om digitale tjenester. Navnlig med hensyn til risikovurdering, risikobegrænsning, brugerindflydelse og gennemsigtighed i forbindelse med reklame. Som sådan giver den styrkede kodeks en tidlig mulighed for at udforme passende foranstaltninger til at imødegå en af de største risici, som platformstjenester udgør, i lyset af den foreslåede ramme i forordningen om digitale tjenester. Mindre platforme og andre interessenter vil også drage fordel af at tilslutte sig passende forpligtelser i den styrkede kodeks for at drage fordel af dens bedste praksis og beskytte mod omdømmemæssige risici som følge af misbrug af deres systemer til at sprede desinformation.

Selv om der er mange fordele ved at samarbejde i henhold til adfærdskodekserne, vil det fortsat være en frivillig beslutning for platformen at tilslutte sig kodeksen, også i henhold til den foreslåede retsakt om digitale tjenester.

Kan nye underskrivere tilslutte sig kodeksen?

Ja, Kommissionen opfordrer nye underskrivere til at tilslutte sig kodeksen og deltage i revisionen heraf, da en bredere deltagelse øger kodeksens virkning og effektivitet. En af Kommissionens anbefalinger til den styrkede kodeks er at medtage skræddersyede forpligtelser, der svarer til mangfoldigheden af de tjenester, som underskriverne leverer, deres størrelse og de særlige roller, de spiller i økosystemet. Underskriverne bør underskrive de forpligtelser, der er relevante for deres tjenester. Potentielle underskrivere kan allerede komme i kontakt med Kommissionens tjenestegrene med henblik på at tilslutte sig den styrkede kodeks og deltage i udarbejdelsen heraf.

Hvem kan være en potentiel ny underskriver?

Potentielle nye underskrivere kan omfatte etablerede og nye platforme, der er aktive i EU, private meddelelsestjenester, relevante interessenter i økosystemet for onlinereklamer (f.eks. annonceudvekslinger, ad tech-udbydere, varemærkeejere), andre aktører, der leverer tjenester, der kan anvendes til at demonetisere desinformation (f.eks. e-betalingstjenester, e-handelsplatforme, crowdfunding-/donationstjenester), samt interessenter, der kan bidrage med værktøjer, instrumenter, løsninger eller ekspertise til kodeksens effektive funktion.

Covid-19-overvågningsprogram for desinformation

Hvordan vil erfaringerne med covid-19-overvågningsprogrammet for desinformation gavne den styrkede kodeks?

Covid-19-desinformationsovervågningsprogrammet har givet et indgående overblik over de foranstaltninger, som platformene har truffet for at bekæmpe falske og vildledende oplysninger om coronavirus og vacciner. Det har vist sig at være en nyttig gennemsigtighedsforanstaltning for at sikre platformenes offentlige ansvarlighed og har sat kodeksen igennem en stresstest. Platformene har rapporteret om foranstaltninger, der er truffet for at øge synligheden af autoritative kilder, værktøjer, der er udviklet for at lette adgangen til pålidelige oplysninger af offentlig interesse, degraderet og truffet foranstaltninger med hensyn til indhold, der indeholder falske eller vildledende oplysninger, der sandsynligvis vil forårsage fysisk skade, forbudt reklame, der udnytter krisen, og en øget indsats for at give nøjagtige oplysninger om vacciner.

Overvågningsprogrammet fremhævede også en række mangler. Det forbedrede overvågningssystem bør give mulighed for regelmæssig vurdering af underskrivernes gennemførelse af kodeksens forpligtelser og muliggøre evaluering af kodeksens effektivitet som et redskab til bekæmpelse af desinformation. Overvågningsrammen bør baseres på stærke og præcise centrale resultatindikatorer (KPI'er), der måler resultaterne og virkningen af de politikker, som underskriverne har gennemført ("serviceniveauindikatorer"), samt centrale resultatindikatorer, der måler kodeksens samlede indvirkning på desinformation i EU ("strukturelle indikatorer"). Den styrkede kodeks bør sikre, at oplysninger og data leveres i standardiserede formater med opdelinger efter medlemsstat.

Annonceplaceringer og politisk reklame

Hvordan har vejledningen til formål at mindske udbyttet af desinformation?

Platforme og alle andre aktører i økosystemet for onlinereklamer bør samarbejde om at ophøre med at tjene penge på desinformation gennem reklameindtægter. Den styrkede kodeks' forpligtelser bør derfor omfatte en mere detaljeret og skræddersyet indsats for at imødegå de risici for desinformation, der er forbundet med distribution af reklamer online. Desuden bør varemærkesikkerhedsværktøjer integrere analyser fra faktatjekkere og forskere om kilderne til desinformationskampagner. Brandejere og annoncører bør på den anden side forpligte sig til at undgå, at deres reklamer placeres ved siden af desinformation eller på steder, der gentagne gange offentliggør desinformation.

Hvordan vil vejledningen tage hensyn til den kommende lovgivning om gennemsigtighed i sponsoreret politisk indhold?

Revisionen af adfærdskodeksen for politisk reklame skal tage hensyn til det kommende lovgivningsforslag og tjener som et vigtigt middel til at skabe håndgribelige fremskridt, både forud for lovgivningen og gennem den lovgivningsmæssige ramme, når den er på plads. Den styrkede kodeks bør udtænke industristyrede løsninger for at støtte dens gennemførelse og opnå fortsatte fremskridt på dette område. I vejledningen foreslås det at styrke tilsagnene fra kodeksens underskrivere om at øge gennemsigtigheden og offentliggørelsen af politiske annoncer. Disse annoncer bør være tydeligt og effektivt mærket og kunne skelnes fra betalt indhold, og brugerne bør kunne forstå, at det viste indhold indeholder reklamer vedrørende politiske spørgsmål.

Brugerindflydelse

Hvordan bør den styrkede kodeks håndtere manipulerende adfærd?

I vejledningen foreslås det at styrke kodeksen for at sikre en omfattende dækning af nuværende og nye former for manipulerende adfærd, der anvendes til at sprede desinformation, såsom bots, falske konti, organiserede manipulationskampagner og kontoovertagelser. Skræddersyede tilsagn bør afhjælpe sårbarheder og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i de foranstaltninger, der træffes for at mindske virkningen af manipulerende adfærd.

Hvilke foranstaltninger foreslås der i vejledningen for at øge brugernes bevidsthed?

Det er afgørende at give brugerne værktøjer til bedre at forstå onlinemiljøet og fremme en mere ansvarlig adfærd på internettet for at begrænse spredningen af desinformation. I vejledningen opfordres kodeksens underskrivere til at forpligte sig til et "sikkert design" som et vejledende princip for deres tjenesters arkitektur. Det betyder, at underskriverne bør forpligte sig til at vurdere de risici, som deres systemer udgør, og udforme arkitekturen af deres tjenester på en måde, der minimerer de risici, der er forbundet med spredning og forstærkning af desinformation.

Den styrkede kodeks bør omfatte konkrete foranstaltninger til at afbøde risiciene for anbefalingssystemer, der giver næring til den virale spredning af desinformation, øge synligheden af pålidelige oplysninger af offentlig interesse og udstede advarsler til brugere, der har interageret med indhold, der er blevet identificeret som falsk eller vildledende af faktatjekkere. Brugerne skal også have mere agentur, f.eks. ved at kunne markere desinformation og ved at tilpasse præferencer på anbefalingssystemer. Underskriverne opfordres til at fortsætte deres indsats for at fremme mediekendskab.

Styrk forsknings- og faktatjekfællesskabet

Hvordan kan det sikres, at forskersamfundet har adgang til de data, der er nødvendige for at kunne studere desinformation korrekt?

Forskere, civilsamfundsorganisationer, undersøgende journalister og ikkeakademiske forskere spiller en vigtig rolle med hensyn til at forstå udviklingen i de risici, der er forbundet med desinformation. Kvaliteten af forskningen på dette område afhænger af, at platformsdataforskere får adgang til dem. Kommissionen anmoder underskriverne om drastisk at forbedre den nuværende situation, der er kendetegnet ved en episodisk og vilkårlig levering af data, som ikke opfylder alle forskningsbehov. Signatarerne bør derfor i samarbejde med forskersamfundet, Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) og relevante nationale myndigheder arbejde på i fællesskab at skabe en retlig og solid ramme for adgang til data til forskningsformål.

Hvordan kan kodeksen forbedre virkningen af faktatjek?

For at afhjælpe de betydelige mangler og den ulige dækning af faktatjekaktiviteter på tværs af tjenester og EU-lande bør underskriverne forpligte sig til at udvide samarbejdet med faktatjekkere. Virkningen af faktatjek kan også øges gennem bedre inkorporering og synlighed af indhold produceret af faktatjekkere. Underskriverne bør undersøge effektive mærkningssystemer samt oprettelsen af et fælles register over faktatjek, som vil lette den effektive anvendelse heraf på tværs af platforme for at forhindre en genopblussen af desinformation, der er blevet afsløret af faktatjekkere. Samarbejdet med faktatjekkere bør sikre deres uafhængighed, rimelige aflønning, fremme samarbejdet og lette strømmen på tværs af tjenester.

Overvågning af kodeksen

Hvordan vil gennemførelsen af kodeksen blive overvåget i fremtiden?

Vurderingen af adfærdskodeksen og det igangværende covid-19-desinformationsovervågningsprogram har givet nyttige input til, hvordan kodeksens overvågningssystem kan styrkes. Den forbedrede kodeks bør omfatte et styrket overvågningssystem og skabe en solid ramme, der omfatter nye KPI'er, der kan måles på medlemsstatsniveau. De bør gøre det muligt at evaluere virkningen af de politikker, som underskriverne har gennemført for at opfylde deres forpligtelser i henhold til kodeksen, samt kodeksens samlede indvirkning på desinformation i EU.

Signatarerne bør offentliggøre regelmæssige rapporter inden for rammerne af den styrkede overvågning ved hjælp af harmoniserede skabeloner, herunder sæt af standardformater og formater, der kan revideres, til tilvejebringelse af data i forhold til KPI'erne. Onlinetjenester med højere risikoprofiler med hensyn til spredning af desinformation bør hvert halve år rapportere om gennemførelsen af forpligtelserne og vurdere de risici, der er forbundet med desinformationsfænomenet, hvert år. Andre underskrivere af kodeksen bør rapportere årligt og fremlægge data og parametre, der svarer til deres aktiviteter.

I vejledningen foreslås det, at underskriverne forpligter sig til at oprette, oprette og vedligeholde et offentligt tilgængeligt fælles onlinegennemsigtighedscenter, der giver et overblik over de specifikke politikker, som underskriverne har vedtaget for at gennemføre kodeksens forpligtelser.

Hvilken rolle spiller den permanente taskforce?

Den permanente taskforce bør se på, hvordan kodeksen kan udvikles og tilpasses i lyset af den teknologiske, samfundsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling. Taskforcen vil blive ledet af Kommissionen og vil inddrage kodeksens underskrivere og repræsentanter fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EDMO, Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA). Den bør f.eks. se på udvikling af strukturelle indikatorer og mekanismer, der kan måles på medlemsstatsniveau, eller på etablering af en metode til risikovurdering med henblik på hurtig reaktion i særlige situationer og kriser som f.eks. valg eller pandemien.