Spørgsmål og svar: Vejledning til styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation

Om adfærdskodeksen

Hvad er adfærdskodeksen om desinformation?

Adfærdskodeksen fastsætter principper og forpligtelser for onlineplatforme og reklamesektoren med henblik på at bekæmpe udbredelsen af desinformation online i EU, som underskriverne blev enige om at gennemføre. Det er verdens første selvregulerende instrument til bekæmpelse af desinformation. 2020-vurderingen af kodeksen viste, at den er et godt eksempel på struktureret samarbejde med onlineplatforme for at sikre større gennemsigtighed og ansvarlighed. Den identificerede også mangler, herunder inkonsekvent og ufuldstændig anvendelse på tværs af platforme og EU-lande, huller i dækningen af kodeksens forpligtelser, som vejledningen om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation søger at afhjælpe.

Hvad er retningslinjerne for adfærdskodeksen?

Vejledningen beskriver Kommissionens forventninger til, hvordan platforme og andre relevante interessenter bør styrke adfærdskodeksen om desinformation for at afhjælpe mangler og mangler og skabe et mere gennemsigtigt, sikkert og pålideligt onlinemiljø. Den fastlægger også hjørnestenene for en robust overvågningsramme for gennemførelsen af kodeksen. Vejledningen har til formål at udvikle den eksisterende adfærdskodeks hen imod et samreguleringsinstrument i henhold til retsakten om digitale tjenester, uden at dette berører den endelige aftale om retsakten om digitale tjenester, og som bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati. Den styrkede kodeks giver en tidlig mulighed for at udforme passende foranstaltninger til at imødegå systemiske risici som følge af platformenes funktion og anvendelse i lyset af den forventede ramme for risikovurdering og afbødning af digitale tjenester.

Hvordan afhjælper vejledningen manglerne i den nuværende kodeks?

Vejledningen afhjælper de vigtigste mangler og mangler, der er identificeret i Kommissionens vurdering af kodeksen fra 2020, og tager også udgangspunkt i erfaringerne fra covid-19-overvågningsprogrammet for desinformation. Det opfordrer til stærkere tilsagn fra underskriverne om at sikre en mere effektiv reaktion på spredningen af desinformation, en mere konsekvent anvendelse af kodeksen på tværs af platforme og EU-lande, et styrket overvågningssystem med klare centrale resultatindikatorer og en passende mekanisme til regelmæssig tilpasning af kodeksen. Den foreslår at udvide kodeksens rækkevidde og anvendelsesområde og fastsætter, hvordan kodeksens forpligtelser bør styrkes. Det opfordrer f.eks. til stærkere foranstaltninger til at demonetisere leverandørerne af desinformation, øge gennemsigtigheden af politisk reklame, adressere manipulerende adfærd, styrke brugerne, forbedre samarbejdet med faktatjekkere og sikre forskere adgang til data.

Hvad er anvendelsesområdet for den styrkede kodeks i henhold til vejledningen?

I handlingsplanen for europæisk demokrati defineres desinformation som "falsk eller vildledende indhold, der spredes med henblik på at vildlede eller sikre økonomisk eller politisk gevinst, og som kan forvolde offentligheden skade". Selv om hovedmålet for kodeksen fortsat er desinformation i snæver forstand, bør den styrkede kodeks søge signatarer til at have passende politikker og træffe forholdsmæssige foranstaltninger for at afbøde de risici, der er forbundet med misinformation, når der er en betydelig skade i offentligheden og med passende garantier for ytringsfriheden. Det overordnede udtryk "desinformation", der anvendes i vejledningen, omfatter også både informationspåvirkningsoperationer og indblanding, herunder fra udenlandske aktører, hvor der anvendes informationsmanipulation med den virkning, at der forvoldes væsentlig skade for offentligheden.

Hvem er underskriverne af adfærdskodeksen?

De nuværende underskrivere omfatter store onlineplatforme, der er aktive i EU, samt handelssammenslutninger og relevante aktører i online- og reklameøkosystemerne. De er: Google, Facebook, Twitter, Microsoft, TikTok, Mozilla, DOT Europe (Former EDiMA), World Federation of Advertizers (WFA) og dens belgiske modpart, sammenslutningen af belgiske annoncører (UBA)  den Europæiske Sammenslutning af Kommunikationsagenturer (EACA) og dens nationale medlemmer fra henholdsvis Frankrig, Polen og Tjekkiet — Association des Agences Conseils en Communication (AACC), Stowarzyszenie Komunikacji Marketingowej/Ad Artis Art Foundation (SAR) og Asociace Komunikacnich Agentur (AKA) — Interactive Advertising Bureau (IAB Europe), Kreativitet & Kommunikation og Goldbach Audience (Schweiz) AG.

Hvordan håndhæves kodeksens forpligtelser? Hvad med den samreguleringsramme, der er fastsat af retsakten om digitale tjenester?

Vejledningen er en del af Kommissionens omfattende foranstaltninger til bekæmpelse af desinformation og fastlægger også hjørnestenene i en robust overvågningsramme. Vejledningen har til formål at udvikle den eksisterende adfærdskodeks hen imod en adfærdskodeks som en del af den samreguleringsramme, der er fastsat i retsakten om digitale tjenester, uden at dette berører den endelige aftale om retsakten om digitale tjenester i den fælles lovgivningsproces. Som led i den samreguleringsmæssige ramme definerer retsakten om digitale tjenester visse mål og minimumskriterier, som adfærdskodekserne skal overholde.

Meget store platforme vil drage fordel af at deltage i den styrkede kodeks i forventning om nye obligatoriske forpligtelser, der gælder for dem i henhold til den foreslåede retsakt om digitale tjenester. Navnlig med hensyn til risikovurdering, risikoreduktion, brugerindflydelse og gennemsigtighed omkring reklamer. Som sådan giver den styrkede kodeks en tidlig mulighed for at udforme passende foranstaltninger til at imødegå en af de største risici, som platformstjenester udgør i lyset af den foreslåede ramme for retsakten om digitale tjenester. Mindre platforme og andre interessenter vil også drage fordel af at tilslutte sig passende tilsagn i henhold til den styrkede kodeks om at drage fordel af dens bedste praksis og beskytte mod omdømmemæssige risici ved misbrug af deres systemer til at sprede desinformation.

Selv om der er mange fordele ved at samarbejde i henhold til adfærdskodekserne, vil undertegnelsen af kodeksen fortsat være en frivillig beslutning fra platformens side, også i henhold til den foreslåede retsakt om digitale tjenester.

Kan nye underskrivere tilslutte sig kodekset?

Ja, Kommissionen opfordrer nye underskrivere til at tilslutte sig kodeksen og deltage i revisionen heraf, da en bredere deltagelse øger kodeksens virkning og effektivitet. En af Kommissionens anbefalinger til den styrkede kodeks er at medtage skræddersyede forpligtelser, der svarer til de forskellige tjenester, som underskriverne leverer, deres størrelse og de særlige roller, de spiller i økosystemet. Underskriverne bør underskrive de forpligtelser, der er relevante for deres tjenester. Perspektivunderskrivere kan allerede komme i kontakt med Kommissionens tjenestegrene med henblik på at tilslutte sig den styrkede kodeks og deltage i udarbejdelsen heraf.

Hvem kan være en potentiel ny underskriver?

Potentielle nye underskrivere kan omfatte etablerede og nye platforme, der er aktive i EU, private meddelelsestjenester, relevante interessenter i onlinereklameøkosystemet (f.eks. annonceudvekslinger, annonceudbydere, varemærkeejere), andre aktører, der leverer tjenester, der kan bruges til at demonetisere desinformation (f.eks. e-betalingstjenester, e-handelsplatforme, crowdfunding-/donationstjenester), samt interessenter, der kan bidrage med værktøjer, instrumenter, løsninger eller ekspertise til kodeksens effektive funktion.

Program for overvågning af desinformation om covid-19

Hvordan vil erfaringerne med programmet for overvågning af desinformation om covid-19 gavne den styrkede kodeks?

Programmet for overvågning af desinformation om covid-19 har givet et indgående overblik over de foranstaltninger, som platforme har truffet for at bekæmpe falske og vildledende oplysninger om coronavirus og vacciner. Det har vist sig at være en nyttig gennemsigtighedsforanstaltning for at sikre platformenes offentlige ansvarlighed og har sat kodeksen gennem en stresstest. Platformene har rapporteret om foranstaltninger, der er truffet for at øge synligheden af autoritative kilder, værktøjer, der er udviklet for at lette adgangen til pålidelige oplysninger af offentlig interesse, degraderet og truffet foranstaltninger med hensyn til indhold, der indeholder falske eller vildledende oplysninger, der kan forårsage fysisk skade, forbudt reklame, der udnytter krisen, og øgede bestræbelser på at give nøjagtige oplysninger om vacciner.

Overvågningsprogrammet fremhævede også en række mangler. Det forbedrede overvågningssystem bør sikre regelmæssig vurdering af underskrivernes gennemførelse af kodeksens forpligtelser og gøre det muligt at evaluere kodeksens effektivitet som et redskab til at bekæmpe desinformation. Overvågningsrammen bør baseres på stærke og præcise centrale resultatindikatorer (KPI'er), der måler resultaterne og virkningen af de politikker, som underskriverne gennemfører ("tjenesteniveauindikatorer"), samt KPI'er, der måler kodeksens samlede indvirkning på desinformation i EU ("strukturelle indikatorer"). Den styrkede kodeks bør sikre, at oplysninger og data leveres i standardiserede formater med medlemsstaternes opdelinger.

Annonceplaceringer og politisk annoncering

Hvordan sigter vejledningen mod at mindske profitten af desinformation?

Platforme og alle andre aktører i økosystemet for onlinereklamer bør arbejde sammen om at holde op med at tjene penge på desinformation gennem reklameindtægter. Den styrkede kodeks bør derfor træffe mere detaljerede og skræddersyede foranstaltninger for at imødegå desinformationsrisici i forbindelse med distribution af reklamer online. Derudover bør brandsikkerhedsværktøjer integrere analyser fra faktatjekkere og forskere om kilderne til desinformationskampagner. Varemærkeejere og annoncører bør på den anden side forpligte sig til at undgå placering af deres reklamer ved siden af desinformation eller på steder, der gentagne gange offentliggør desinformation.

Hvordan vil vejledningen tage hensyn til den kommende lovgivning om gennemsigtighed i sponsoreret politisk indhold?

Revisionen af adfærdskodeksen inden for politisk reklame skal tage hensyn til det kommende lovgivningsforslag og tjene som et vigtigt middel til at skabe håndgribelige fremskridt, både forud for lovgivningen og gennem de lovgivningsmæssige rammer, når de er på plads. Den styrkede kodeks bør udforme industristyrede løsninger for at støtte dens gennemførelse og opnå fortsatte fremskridt på dette område. I vejledningen foreslås det at styrke tilsagnene fra kodeksens underskrivere om at øge gennemsigtigheden og offentliggørelse af politiske annoncer. Disse annoncer bør tydeligt og effektivt mærkes og kunne skelnes som betalt indhold, og brugerne bør kunne forstå, at det viste indhold indeholder reklamer vedrørende politiske spørgsmål.

Brugerindflydelse

Hvordan bør den styrkede kodeks håndtere manipulerende adfærd?

I vejledningen foreslås det at styrke kodeksen for at sikre en omfattende dækning af nuværende og nye former for manipulerende adfærd, der anvendes til at sprede desinformation, såsom bots, falske konti, organiserede manipulationskampagner og overtagelser. Skræddersyede tilsagn bør afhjælpe sårbarheder og sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i de foranstaltninger, der træffes for at mindske virkningen af manipulerende adfærd.

Hvilke foranstaltninger foreslår vejledningen for at forbedre brugernes bevidsthed?

Det er afgørende at give brugerne værktøjer til bedre at forstå onlinemiljøet og fremme en mere ansvarlig onlineadfærd for at begrænse spredningen af desinformation. I vejledningen opfordres underskriverne af kodeksen til at forpligte sig til et "sikkert design" som et vejledende princip for arkitekturen af deres tjenester. Det betyder, at underskriverne bør forpligte sig til at vurdere de risici, deres systemer udgør, og udforme arkitekturen for deres tjenester på en måde, der minimerer de risici, der er forbundet med spredning og forstærkning af desinformation.

Den styrkede kodeks bør omfatte konkrete foranstaltninger til at mindske risikoen for, at anbefalingssystemer giver næring til viral spredning af desinformation, øge synligheden af pålidelige oplysninger af offentlig interesse og udstede advarsler til brugere, der har interageret med indhold, der er blevet identificeret som falsk eller vildledende af faktatjekkere. Brugerne skal også have mere agentur, f.eks. ved at kunne markere desinformation og ved at tilpasse præferencer på anbefalingssystemer. Underskriverne opfordres til at fortsætte deres indsats for at fremme mediekendskab.

Styrke forsknings- og faktatjekfællesskabet

Hvordan kan det sikres, at forskersamfundet har adgang til de nødvendige data til korrekt undersøgelse af desinformation?

Forskere, civilsamfundsorganisationer, undersøgende journalister og ikkeakademiske forskere spiller en vigtig rolle med hensyn til at forstå udviklingen i de risici, der er forbundet med desinformation. Kvaliteten af forskningen på dette område afhænger af, at forskere får adgang til platformsdata. Kommissionen anmoder underskriverne om drastisk at forbedre den nuværende situation, der er kendetegnet ved en episodisk og vilkårlig tilvejebringelse af data, som ikke opfylder alle forskningsbehovene. Underskriverne bør derfor i samarbejde med forskersamfundet, Det Europæiske Observatorium for Digitale Medier (EDMO) og de relevante nationale myndigheder arbejde sammen om at skabe en retlig og solid ramme for adgang til data til forskningsformål.

Hvordan kan kodeksen forbedre virkningen af faktatjek?

For at afhjælpe de betydelige mangler og den ujævne dækning af faktatjekaktiviteter på tværs af tjenester og EU-lande bør underskriverne forpligte sig til at udvide samarbejdet med faktatjekkere. En forøgelse af virkningen af faktatjek kan også opnås gennem en bedre indarbejdelse og synlighed af indhold produceret af faktatjekkere. Underskriverne bør undersøge effektive mærkningssystemer samt oprettelse af et fælles register over faktatjek, hvilket vil gøre det lettere at anvende dem effektivt på tværs af platforme for at forhindre, at desinformation, der er blevet debunked af faktatjekkere, genopstår. Samarbejdet med faktatjekkere bør sikre deres uafhængighed, rimelige vederlag, fremme samarbejde og lette strømmen på tværs af tjenester.

Overvågning af kodeksen

Hvordan vil gennemførelsen af kodeksen blive overvåget i fremtiden?

Vurderingen af adfærdskodeksen og det igangværende program for overvågning af desinformation om covid-19 har givet nyttige input til, hvordan kodeksens overvågningssystem kan styrkes. Den forbedrede kodeks bør omfatte et styrket overvågningssystem og skabe en solid ramme, der omfatter nye centrale resultatindikatorer, der kan måles på medlemsstatsniveau. De bør gøre det muligt at evaluere virkningen af de politikker, som underskriverne gennemfører for at opfylde deres forpligtelser i henhold til kodeksen, samt kodeksens samlede indvirkning på desinformation i EU.

Underskriverne bør offentliggøre regelmæssige rapporter inden for rammerne af den styrkede overvågningsramme ved hjælp af harmoniserede skabeloner og herunder sæt af standardformater og kontrollerbare formater til levering af data i forhold til KPI'erne. Onlinetjenester med højere risikoprofiler med hensyn til spredning af desinformation bør hvert halve år rapportere om gennemførelsen af tilsagnene og vurdere de risici, der er forbundet med desinformationsfænomenet hvert år. Andre kodeunderskrivere bør rapportere årligt og levere data og målinger, der svarer til deres aktiviteter.

I vejledningen foreslås det, at underskriverne bør forpligte sig til at oprette, oprette og vedligeholde et offentligt tilgængeligt fælles onlinecenter for gennemsigtighed, der giver et overblik over de specifikke politikker, som underskriverne har vedtaget for at gennemføre kodeksens forpligtelser.

Hvad er den permanente taskforces rolle?

Den permanente taskforce bør se på, hvordan kodeksen kan udvikles og tilpasses i lyset af den teknologiske, samfundsmæssige, markedsmæssige og lovgivningsmæssige udvikling. Taskforcen vil blive ledet af Kommissionen og inddrage kodeksens underskrivere og repræsentanter fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EDMO og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester ( ERGA). Den bør f.eks. se på udvikling af strukturelle indikatorer og mekanismer, der kan måles på medlemsstatsniveau, eller fastlæggelse af en metode til risikovurdering med henblik på hurtig reaktion i særlige situationer og kriser som f.eks. valg eller pandemien.