Skip to main content
Shaping Europe’s digital future

112: EU's nødnummer

Har du brug for hjælp? 112 er dit livreddende nummer! 112 er det europæiske alarmnummer, som er gratis tilgængeligt overalt i EU.

    112 netværksbaseret placering. Præcis opkaldsplacering redder liv. EU gør nøjagtige steder obligatoriske fra december 2020 takket være EU's kodeks for elektronisk kommunikation

© European Commission

112 netværksbaseret placering. Præcis opkaldsplacering redder liv.

Hvordan fungerer det?

  • Du kan ringe 112 fra fastnettelefoner og mobiltelefoner for at kontakte enhver nødtjeneste: en ambulance, brandvæsenet eller politiet.
  • En specialuddannet operatør vil besvare ethvert 112 opkald. Operatøren vil enten behandle anmodningen direkte eller overføre opkaldet til den mest hensigtsmæssige beredskabstjeneste afhængigt af den nationale organisation af beredskabstjenester.
  • Operatører i mange lande kan besvare opkaldene ikke kun på deres nationale sprog, men også på engelsk eller fransk. Hvis den kaldende person ikke ved, hvor han er, vil operatøren identificere, hvor den person, der foretager opkaldet, er fysisk placeret, og vil videregive det til nødmyndighederne, så disse kan hjælpe med det samme.
  • 112 bruges også i nogle lande uden for EU — såsom Schweiz og Sydafrika — og er tilgængelig over hele verden på GSM mobilnet.

Husk

  • 112 funktioner ved siden af de eksisterende nationale alarmnumre. Danmark, Estland, Finland, Malta, Nederlandene, Portugal, Rumænien og Sverige har valgt 112 som deres eneste nationale alarmnummer.
  • 112 operatører reagerer kun på reelle nødsituationer. De giver ikke trafik- og vejrrapporter, generelle oplysninger eller svar på forespørgsler.
  • Svindelopkald til 112 er spild af tid og penge fra nødoperatørerne og kan også være farlige og en strafbar handling i de fleste lande.

eCall

Nye biler er udstyret med eCall- teknologi, som automatisk ringer 112 i tilfælde af en alvorlig trafikulykke og kommunikerer køretøjets placering til alarmtjenesterne.

EU's regler 112

112 blev det fælleseuropæiske alarmnummer i 1991. Den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation sikrer, at europæerne kan ringe til det europæiske alarmnummer 112, uanset hvor de befinder sig i Europa, og sikrer:

  • EU-borgerne får bedre adgang til 112 via nye teknologier
  • operatører giver oplysninger om den kaldende parts placering til beredskabsmyndighederne
  • forbedret adgang til 112 for personer med handicap

Roamingforordningen forpligter roamingudbydere til at sende en sms til personer, der rejser til et andet EU-land med oplysninger om det europæiske alarmnummer 112.

Europa-Kommissionen offentliggør regelmæssige rapporter om gennemførelsen af det europæiske alarmnummer i EU-landene, og fra 2020 forelægger Kommissionen rapporten for Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år.

112 dage: øge kendskabet til EU's fælles alarmnummer

11. februar er den europæiske 112-dag. På denne dag organiseres forskellige bevidstgørelses- og netværksaktiviteter i hele EU for at fremme eksistensen og anvendelsen af Europas fælles alarmnummer.

Kommissionen vedtager delegeret forordning

Kommissionen vedtog en delegeret forordning for at forbedre alarmkommunikationen til støtte for en effektiv og hurtig reaktion på nødsituationer via 112. Den delegerede forordning bygger videre på og supplerer disse forpligtelser for medlemsstaterne med det formål at sikre effektiv alarmkommunikation i forbindelse med teknologisk migration. Den delegerede forordning:

  • Definerer effektiv alarmkommunikation som rettidig kommunikation mellem den person, der søger hjælp i en nødsituation, og det mest hensigtsmæssige svarsted for den offentlige sikkerhed samt tilvejebringelse af oplysninger, der formidles af personen eller stammer automatisk fra enheden eller netværket, der defineres som kontekstuelle oplysninger
  • Definerer de parametre, på grundlag af hvilke de nationale myndigheder skal fastsætte kriterierne for nøjagtige og pålidelige lokaliseringsoplysninger om den kaldende part. Kriterierne bør sikre, at den kaldendes placering er tilstrækkelig præcis til, at alarmtjenesterne kan gribe effektivt ind.
  • Fastsætter krav for at sikre en fælles forståelse af lige adgang for brugere med handicap. Nødkommunikation for personer med handicap (alternative løsninger på opkald, f.eks. samlet samtale i realtidstekst, SMS osv.) bør være lige så effektiv med hensyn til at få adgang til alarmtjenester som alarmopkald
  • Fastslår kravet om straks at dirigere nødopkald og kommunikation til den mest hensigtsmæssige og teknisk aktiverede alarmcentral. Den delegerede forordning fastsætter også et krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde og informere Kommissionen om deres køreplan for opgradering af det nationale alarmcentralsystem til al IP-kommunikation. Alarmcentralsystemer bør være klar til udrulning af tale-, tekst- eller videobaseret alarmkommunikation, som er afgørende for alternative nødkommunikationsløsninger for personer med handicap
  • Forordningen opfordrer også medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at fastlægge fælles interoperabilitetskrav for nødkommunikationsapps. På denne måde vil nødkommunikation via apps blive dirigeret til den mest hensigtsmæssige PSAP. Apps kan aktivere livreddende nødkommunikation og give vigtige kontekstuelle oplysninger

Medlemsstaterneskal aflægge rapport til Kommissionen og ajourføre de forpligtelser, der er fastsat i den delegerede forordning. Den delegerede forordning er bindende og finder direkte anvendelse i alle medlemsstater.

Seneste nyheder

NEWS ARTICLE |
PCP om offentlig sikkerhed og katastrofehjælp: frist forlænget og anvendelsesområde tilpasset

BROADGNSS-købergruppen (FR, FI, EE) opfordrer potentielt interesserede tilbudsgivere til at afgive tilbud til deres prækommercielle indkøb for at forbedre de tjenester, som den offentlige sikkerhed og katastrofehjælpsorganisationen tilbyder Europas borgere. Udbuddet er blevet forenklet for at tiltrække flere leverandører til at deltage. Frist for afgivelse af tilbud: forlænget til den 1. september 2022

Se også

Det store billede

Konnektivitet

EU's mål er, at Europa skal være det mest forbundne kontinent inden 2030.

Se også

Åbent internet

EU-reglerne knæsætter princippet om åben internetadgang: internettrafik skal behandles uden forskelsbehandling, blokering, blokering eller prioritering.

IKT og standardisering

IKT-specifikationer sikrer, at produkter kan forbindes og fungere sammen, fremme innovation og holde IKT-markederne åbne og konkurrencedygtige.

Værktøjskassen til forbindelse

Værktøjskassen til konnektivitet giver vejledning i udrulning af fiber- og 5G-net. Disse netværk vil give betydelige økonomiske muligheder.

Radiospektrum: grundlaget for trådløs kommunikation

Trådløs kommunikation via offentlige eller private net bruger radiospektrum, dvs. en række radiobølger, til at transportere information. En sådan kommunikation kan være mellem mennesker, mennesker og maskiner eller systemer ("ting" mere generelt) eller mellem ting. I den...

5G

5G er den kritiske nye generation af netværksteknologi, der vil muliggøre innovation og understøtte den digitale omstilling.

Satellitbredbånd

Der er adgang til satellitbaseret bredbånd for at sikre hurtig internetforbindelse i alle EU-lande.

Støtte til bredbåndsudrulning

Europa-Kommissionen støtter EU's virksomheder, projektledere og myndigheder i at øge netværksdækningen for at nå EU's mål for gigabitsamfundet.