Koordineret plan for kunstig intelligens

Den koordinerede plan for kunstig intelligens har til formål at fremskynde investeringer i kunstig intelligens, gennemføre strategier og programmer for kunstig intelligens og tilpasse politikken for kunstig intelligens for at forhindre fragmentering i Europa.

Den koordinerede plan for kunstig intelligens (AI) blev offentliggjort i 2018. Det er et fælles tilsagn fra Kommissionen, EU's medlemsstater, Norge og Schweiz om at maksimere Europas potentiale til at konkurrere globalt. I den oprindelige plan blev der fastlagt foranstaltninger og finansieringsinstrumenter til udbredelse og udvikling af kunstig intelligens på tværs af sektorer. Sideløbende hermed blev medlemsstaterne opfordret til at udvikle deres egne nationale strategier.

Planens seneste ajourføring blev offentliggjort i 2021. Den viser Europas engagement i at skabe globalt lederskab inden for pålidelig kunstig intelligens. 2021-planen er også i nøje overensstemmelse med Kommissionens digitale og grønne prioriteterog Europas reaktion på covid-19-pandemien.

Den koordinerede plan fra 2021 har til formål at omsætte strategien til handling ved at tilskynde til:

• fremskynde investeringer i AI-teknologier for at fremme en modstandsdygtig økonomisk og social genopretning, understøttet af udbredelsen af nye digitale løsninger
• fuldt ud og hurtigtgennemføre AI-strategier og -programmer for at sikre, at EU maksimerer fordelene ved at være en tidlig adopter.
• tilpasse AI-politikken for at fjerne fragmentering og tackle globale udfordringer.

For at opnå dette fastsættes der i den ajourførte plan fire centrale politiske mål, der understøttes af konkrete foranstaltninger. Den angiver også en mulig finansieringsmekanisme og fastsætter en tidsplan for:

• fastsætte grundforudsætninger for udvikling og udbredelse af kunstig intelligens i EU
• gøre EU til det sted, hvor topkvalitet trives fra laboratorium til marked
• sikre, at AI-teknologier fungerer for mennesker
• opbygge strategisk lederskab i sektorer med stor indvirkning

Meddelelsenfra 2024 om fremme af nystartede virksomheder og innovation inden for pålidelig kunstig intelligens bygger på både de koordinerede handlingsplaner for kunstig intelligens fra 2018 og 2021. Dette viser et politisk skift til generativ kunstig intelligens som reaktion på den seneste teknologiske udvikling. På samme måde indeholder den vedtagne udgave afretsakten om kunstig intelligens også bestemmelser om generativ kunstig intelligens. Disse regler supplerer Kommissionens oprindelige forslag fra 2021,som havde til formål at opbygge et pålideligt AI-økosystem for nutiden og fremtiden.

I meddelelsen fra 2024 foreslås følgende:

• en strategisk investeringsramme for at udnytte EU's aktiver – såsom supercomputerinfrastruktur – til at fremme et innovativt europæisk AI-økosystem.
• samarbejde mellem nystartede virksomheder, innovatorer og industrielle brugere med henblik på at tiltrække investeringer til EU og give adgang til centrale AI-komponenter såsom data, computerkraft, algoritmer og talent.
• aktioner og investeringer til støtte for nystartede virksomheder og industrier i Europa med henblik på at blive førende på verdensplan inden for pålidelige avancerede AI-modeller, -systemer og -applikationer.
• en pakke af foranstaltninger (under GenAI4EU) til støtte for europæiske nystartede virksomheder og SMV'er i udviklingen af pålidelig kunstig intelligens, der overholder EU's værdier og bestemmelser, herunder overholdelse af reglerne om privatlivets fred og databeskyttelse.

Investeringer

Kommissionen foreslog en årlig investering på mindst 1 mia. EUR i kunstig intelligens fra Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, som blev opnået for årene 2021 og 2022, og EU-finansieringen af kunstig intelligens har til formål at tiltrække og konsolidere investeringer og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne for at maksimere dens virkning.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten giver en hidtil uset mulighed for at modernisere og investere i kunstig intelligens. På den måde kan EU blive førende på verdensplan inden for udvikling og udbredelse af menneskecentrerede, pålidelige, sikre og bæredygtige AI-teknologier. I september 2023 havde den allerede investeret 4,4 mia. EUR i kunstig intelligens. Yderligere oplysninger findes i rapporten "Kortlægning af finansieringsinstrumenter på EU-plan i forhold til målene for det digitale årti".

De foranstaltninger, der er skitseret i planerne, er blevet gennemført aktivt af både Kommissionen og medlemsstaterne, og der er gjort fremskridt inden for alle kapitler. EU fremmer navnlig kritisk databehandlingskapacitet gennem flere vellykkede tiltag:

1. Mikrochipforordningen  etablerer et lovgivningsmæssigt grundlag for at øge halvlederindustriens modstandsdygtighed.
2. Fællesforetagendet formikrochips (fællesforetagendet for mikrochips) fremskynder halvlederteknologier i Europa.
3. EuroHPC JU udvikler avancerede databehandlingskapaciteter, der er tilgængelige for europæiske SMV'er.
4. Test- og forsøgsfaciliteterne støtter udviklingen af AI-teknologi til Edge AI-komponenter og -systemer.
5. De vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) fremmer samarbejdet mellem medlemsstaterne om banebrydende mikroelektronik- og kommunikationsprojekter.

Tilsammen skaber disse initiativer et synergistisk økosystem for fremme af mikroelektronik og databehandlingskapacitet i Europa. Kommissionen overvåger og vurderer også fremskridtene med disse foranstaltninger og vil — i samarbejde med medlemsstaterne — aflægge rapport om overvågningen i 2024.

Baggrund

Medlemsstaterne og Kommissionen har arbejdet tæt sammen og mødtes regelmæssigt for at arbejde på foranstaltningerne under de forskellige planer. De gjorde fremskridt på alle planens områder, herunder ved at foreslå en datastrategi, støtte små og mellemstore virksomheder og skabe betingelser for topkvalitet inden for forskning og udvikling og udbredelse af kunstig intelligens i Europa.

Overordnet set bekræftede de første to års gennemførelse, at fælles tiltag og struktureret samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen er afgørende for EU's globale konkurrenceevne og lederskab inden for udvikling og udbredelse af kunstig intelligens. De fleste medlemsstater har vedtaget nationale strategier for kunstig intelligens og er begyndt at gennemføre dem. Investeringerne i kunstig intelligens er steget, og EU var i stand til at mobilisere kritiske ressourcer til støtte for disse processer.