EU's politik for tingenes internet

Internet of Things (IoT) gør det muligt for os at fusionere den fysiske og virtuelle verden. Det tilbyder innovative løsninger og giver os mulighed for at skabe intelligente miljøer. Internet of Things-teknologier er på forkant med verdensøkonomiens digitale omstilling sammen med anvendelsen af distribueret og kunstig intelligens (AI). Data indsamlet fra IoT-sensorer kan overvåges og føres tilbage til et centralt system for at udløse en handling, få indsigt eller reagere på et andet tilsluttet objekt, hundredvis af kilometer væk.

Europæisk IoT og Edge Computing

Udrulningen af IoT-teknologier vil optimere den måde, vi lever vores liv på. Antallet af installerede IoT-forbundne enheder forventes at stige fra ca. 40 mia. i 2023 til 49 mia. i 2026, hvilket vil stige med en sammensat årlig vækstrate på 7 % (International Data Corporation). Det er også bemærkelsesværdigt, at tre fjerdedele af de europæiske organisationer bruger cloud, mens omkring den samme andel planlægger at investere i IoT.

Dette fører til en eksponentiel vækst af data, der behandles på kanten af ​​netværket.

Det betyder, at vi kan reducere kommunikations- og lagringsomkostningerne og energiforbruget ved databehandling.

Vi kan også anvende maskinlæring og AI til sikkert at identificere datamønstre, der påvirker fysiske processer eller virksomheder. Europa-Kommissionen har vedtaget en række støtteforanstaltninger for at fremskynde udbredelsen af den næste generation af IoT og edge computing og frigøre deres fulde potentiale i Europa til gavn for EU's borgere og virksomheder.

Sammen med edge computing vil det fremtidige IoT revolutionere den måde, hvorpå produktion og processer organiseres og overvåges på tværs af strategiske værdikæder, hvilket bringer den grønne og digitale omstilling til den europæiske industri.

Web 4.0 og industrielle virtuelle verdener

Drevet af væksten af IoT-objekter og forbundne systemer overalt, er kompleksiteten af ​​datahåndtering på kanten kendetegnet ved datainflation, mangfoldighed af datatyper og opgavesamtidighed.

Udviklingen mod Web 4.0 og den nye virtuelle verden understreger den rolle, som nye netværksfunktioner spiller. Det er en overgang fra tingenes internet til internettet af digitale tvillinger, fra cloud og central computing til rumlig databehandling. Det nyder godt af fremskridt inden for brugergrænsefladeteknologier som udvidet virkelighed (XR), og ansporer automatisering og robotteknologi mod visionen om et industrielt metavers.

Blandt resultaterne af et nyligt høringsmøde blev det anført, at det industrielle metaverse er mere modent end det forbrugerdrevne metaverse. Interessenterne gav udtryk for deres synspunkter om betydningen af distribueret intelligens og samarbejdende industrielle systemer på IoT-Edge Continuum som en del af de bredere Cloud-Edge Continuum-udfordringer. Da dette er et nyt område, skal der gøres en yderligere indsats for at undersøge de europæiske interessenters muligheder og udfordringer.

IoT-relaterede forsknings-, udviklings- og innovationsprogrammer

Gennem Horisont Europa opfordrer Kommissionen til "verdens førende data- og databehandlingsteknologier" og finansierer IoT-projekter og andre aktiviteter under klynge 4 "Digital, industri og rummet" Destination 3:Fra cloud til Edge til IoT

Navnlig har EU gennem indkaldelserne under Horisont Europas arbejdsprogram for 2021-2022 kun investeretca. 100 mio. EUR i denne klynge.

Disse projekter er baseret på at holde de fleste databehandling på kanten og endda på enhedsniveau, snarere end i skyen. De vil blive gennemført i perioden 2022-2025. Disse investeringer i fremspirende teknologier bygger på succeserne med relaterede Horisont 2020 -projekter, der beløb sig til ca. 150 mio. EUR, hvoraf nogle løb frem til 2023. Disse forgængerprojekter fokuserede på platformsopbygning og storstilet pilotprojekter,men de bidrager også til Europas grønne og digitale omstilling generelt. Desuden støtter EU også tværgående aspekter såsom økosystemopbygning, cybersikkerhed, interoperabilitet mellem platforme, teknologiintegration og standardisering.

Indkaldelserne under arbejdsprogrammet for 2023-2024 fokuserer på forskning og innovation i det kognitive databehandlingskontinuum samt på at afprøve nye intelligente IoT-platforme og decentraliseret intelligens. Disse projekter vil demonstrere brugen af IoT- og edgeteknologier på tværs af flere sektorer, der fremmer industrielt samarbejde gennem åbne platforme og standarder og dermed opnå europæisk lederskab på tværs af hele edge-økosystemet.

IoT efter sektor

Europa-Kommissionens IoT-politik spænder over en lang række vertikale sektorer og fremmer brugen af nye teknologier for at fremme den digitale og grønne omstilling af vores økonomi og samfund.

Ud fra et applikationsperspektiv er IoT og digitale teknologier vigtige katalysatorer for den digitale omstilling i forskellige sektorer. For at opnå denne digitalisering arbejder Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi (GD CONNECT) i samarbejde med de respektive politiske generaldirektorater for at støtte digitale projekter i Horisont Europas klynge 5 "Klima, energi og mobilitet" og klynge 6 "Fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø".

Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (GD MOVE) og GD CONNECT udvikler synergier mellem den europæiske datastrategi og strategien for bæredygtigogintelligent mobilitet med særligt fokus på udbredelsen af etfælles europæisk mobilitetsdataområde. Begge generaldirektorater har slået sig sammen med Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD) og Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) om at udvikle emnet opkoblet og automatiseret mobilitet gennem en række supplerende politikker og gennem forsknings- og udviklingsaktioner.

Generaldirektoratet for Energi (GD ENER) og GD CONNECT forbereder foranstaltninger efterhandlingsplanen fordigitalisering af energi medhenblik på at fremskynde den digitale og bæredygtige omstilling af EU's energisystem. Dette arbejde er i overensstemmelse med Kommissionens europæiske grønne pagt,REPowerEU og politikprogrammet for det digitale årtifor 2030. Det drejer sig også om at forbedre udvekslingen og anvendelsen af data i energisektoren med det formål at etablere et fælles europæisk energidataområde.

Endelig samarbejder Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) med GD CONNECT om at udvikle et fælles europæisk landbrugsdataområde for at sikre digital omstilling af Europas landbrugsindustri. De nuværende foranstaltninger samfinansieres gennem Horisont Europa. Udrulningen af de respektive dataområder skal støttes under programmet for et digitalt Europa i 2024 med udgangspunkt i EU-medlemsstaternes aktiviteter.

Gennem et fremragende, effektivt og tæt samarbejde mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater går EU foran med et godt eksempel på områder som lovgivning, standardisering og interoperabilitet, cybersikkerhed, bæredygtig ikt samt støtte til forskning, innovation og udbredelse. Det samarbejder med relevante interessenter fra både den offentlige og den private sektor og civilsamfundet på disse områder.