Åbne data

I EU er den offentlige sektor en af de mest dataintensive med hensyn til mængden af data, den genererer, indsamler og betaler for. Som eksempler kan nævnes vejrdata, geografiske oplysninger, statistikker, offentligt finansieredeforskningsprojektdata og digitaliserede biblioteksbøger. "Åbne" offentlige data henviser til den offentlige sektors informationer (PSI), som er tilgængelige og genanvendelige, helst uden begrænsninger.

Ved at gøre det muligt at genbruge data fra den offentlige sektor til andre formål, herunder kommercielle formål, kan:

• fremme økonomisk vækst og innovation gennem udvikling af nye produkter og tjenesteydelser
• bidrage til at tackle samfundsmæssige udfordringer gennem innovative løsninger, f.eks. inden for sundhedspleje og transport
• styrke evidensbaseret politikudformning og øge effektiviteten i de offentlige forvaltninger
• blive et afgørende aktiv i udviklingen af nye teknologier som kunstig intelligens (AI), som kræver behandling af enorme mængder data af høj kvalitet
• fremme borgernes deltagelse i det politiske og sociale liv og øge gennemsigtigheden i regeringen.

Det nuværende direktiv om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, ogsåkendt som direktivet om åbne data, trådte i kraft den 16. juli 2019 og erstattede PSI-direktivet fra 2003. Den bygger på to centrale dele af det indre marked: gennemsigtighed og fair konkurrence.

EU-landene skulle gennemføre direktivet om åbne data senest den 16. juli 2021. De nationale gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har meddelt, findes her.

I henhold til disse regler:

• Data fra den offentlige sektor, der er tilgængelige i henhold til national lovgivning om informationsfrihed, er i princippet tilgængelige for videreanvendelse. Offentlige myndigheder bør ikke opkræve mere end de marginale omkostninger for videreanvendelse af deres data, undtagen i meget begrænsede tilfælde. Dette giver flere SMV'er og nystartede virksomheder mulighed for at komme ind på nye markeder ved at udvikle databaserede produkter og tjenester.
• Der lægges særlig vægt på datasæt af høj værdi, hvis genanvendelse giver betydelige fordele for samfundet og økonomien. Disse datasæt skal være gratis tilgængelige i maskinlæsbare formater og via API'er og massedownload. Inden for rammerne af det tematiske anvendelsesområde, der er fastsat i bilaget til direktivet, og med bistandfra etudvalg bestående af repræsentanter for EU-landenevedtog Kommissionen en liste over specifikke datasæt af høj værdi.
• Flere realtidsdata, der er tilgængelige via API'er, kan gøre det muligt for virksomheder, især startups, at skabe innovative produkter og tjenester, f.eks. mobilitetsapps.
• Offentlige virksomheder i transport- og forsyningssektoren genererer værdifulde data, når de leverer tjenesteydelser af almen interesse. Når de stiller sådanne data til rådighed, skal de overholde principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling og ikke-eksklusivitet og anvende passende dataformater og formidlingsmetoder. De kan stadig fastsætte rimelige gebyrer for at dække omkostningerne ved at udarbejde dataene og stille dem til rådighed for videreanvendelse.
• Nogle offentlige organer indgår komplekse dataaftaler med private virksomheder, hvilket kan føre til, at nogle få private partnere "fastlåser" den offentlige sektors informationer. Direktivet indeholder sikkerhedsforanstaltninger for at styrke gennemsigtigheden og begrænse sådanne aftaler.
• Direktivet omfatter også offentligt finansierede forskningsdata: EU-landene skal udvikle politikker for fri adgang til sådanne data og sikre harmoniserede regler for videreanvendelse heraf, når de gøres tilgængelige via datalagre.

Kommissionen går foran med et godt eksempel med en solid retlig ramme for videreanvendelse af egne data, suppleret af den EU-finansierede officielle portal for europæiske data. Datasæt fra EU's medlemsstater og EU-institutioner og -agenturer findes på portalen samt undervisningsmateriale om videreanvendelse af åbne data og en database over forskningsundersøgelser og succeshistorier.

Baggrund

I 2003 etablerede Europa-Kommissionen en retlig ramme for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI), som senere blev revideret ved direktiv 2013/37/EU. I undersøgelsen til støttefor konsekvensanalysen i forbindelse med revisionen af direktivetfra 2003 forventes den samlede direkte økonomiske værdi af PSI at stige fra 52 mia. EUR i 2018 (EU27 og Det Forenede Kongerige) til 194 mia. EUR i 2030.

Direktivet fra 2013 fokuserer på de økonomiske aspekter af videreanvendelse af oplysninger, mens spørgsmålet om, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, hovedsagelig behandles på medlemsstatsniveau i lovgivningen om informationsfrihed.

Kommissionen foretog en gennemgang af PSI-direktivet på grundlag af en offentlig høring, en omfattende evaluering af PSI-direktivet og en konsekvensanalyse. Det nuværende direktiv om åbne data og genanvendelse af PSI, der blev vedtaget og offentliggjort den 20. juni 2019, er resultatet af denne proces.

De vigtigste ændringer i forhold til PSI-direktivet fokuserede på:

• mindskelse af hindringer for markedsadgang, navnlig for SMV'er, ved at begrænse de undtagelser, der gør det muligt for offentlige organer at opkræve mere end marginale formidlingsomkostninger for videreanvendelse af deres data
• at øge datatilgængeligheden ved at medtage nye typer offentlige og offentligt finansierede data inden for direktivets anvendelsesområde. Dette omfatter data, som offentlige virksomheder i forsynings- og transportsektoren ligger inde med, samt offentligt finansierede forskningsdata
• minimering af risikoen for for store first-mover-fordele, som favoriserer store virksomheder og begrænser potentielle datagenanvendelsesvirksomheder, ved at kræve en gennemsigtig proces for offentlig-private dataordninger
• øge forretningsmulighederne ved at fremme dynamisk dataformidling via API'er.