Hvis du har et spørgsmål, der ikke er dækket her, kan du kontakte os, og vi vil forsøge at komme tilbage til dig så hurtigt som muligt.
Lov om digitale tjenester
Retsakten om digitale tjenester er et nyt sæt EU-regler for digitale tjenester, der fungerer som formidlere for forbrugere og varer, tjenester og indhold. I forbindelse med retsakten om digitale tjenester henviser digitale tjenester til formidlingstjenester såsom værtsudbydere, onlinemarkedspladser og sociale medienetværk.
DSA har til formål at opbygge en sikrere og mere retfærdig online verden. Det vil indføre regler, der på samme måde beskytter alle brugere i EU, både med hensyn til ulovlige varer, indhold eller tjenesteydelser og deres grundlæggende rettigheder.
Det sikrer f.eks.:
- en nem måde at indberette ulovligt indhold, varer eller tjenester på
- stærkere beskyttelse af personer, der er ramt af onlinechikane og mobning
- gennemsigtighed omkring reklamer
- forbud mod visse typer målrettede reklamer, f.eks. dem, der anvender følsomme oplysninger eller oplysninger om mindreårige
- brugervenlige, gratis klagemekanismer for, hvis en onlineplatform tager vores indhold ned
- forenklede vilkår og betingelser.
Retsakten om digitale tjenester (DSA) offentliggøres på EUR-Lex-webstedet. Du kan læse den på et hvilket som helst officielt EU-sprog.
Retsakten om digitale tjenester erstatter ikke direktivet om e-handel.
For at opnå større harmonisering indarbejder retsakten om digitale tjenester imidlertid de eksisterende ansvarsfritagelsesregler i direktivet om e-handel, som sikrer, at formidlingstjenester fortsat kan trives i det indre marked.
Retsakten om digitale tjenester har til formål at supplere reglerne i GDPR for at sikre det højeste niveau af databeskyttelse.
Med hensyn til behandling af personoplysninger til reklameformål er udbydere af platformstjenester f.eks. samtidig omfattet af databeskyttelsesforordningen og GDPR.
Ud over GDPR-betingelserne for enhver behandling af personoplysninger forbyder databeskyttelsesmyndigheden, at udbydere af onlineplatforme målretter reklamer ved hjælp af brugerprofilering, der bygger på de særlige kategorier af oplysninger, der er angivet i artikel 9, stk. 1, i GDPR, såsom seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning.
Desuden er enhver brug af profilering til at præsentere målrettede reklamer forbudt, når udbyderne med rimelig sikkerhed er klar over, at brugeren er mindreårig.
På grund af ukoordinerede lovgivningsmæssige bestræbelser på nationalt plan er de reguleringsmæssige spørgsmål, der er omfattet af retsakten om digitale tjenester, underlagt flere forskellige regler i forskellige medlemsstater, hvilket skaber forvirring blandt både virksomheder og borgere. Retsakten om digitale tjenester har til formål at strømline lovgivningen ved at fastlægge et enkelt sæt EU-regler og oprette et koordinerings- og håndhævelsesnetværk i alle medlemsstater.
Retsakten om digitale tjenester omfatter onlineformidlere og -platforme (f.eks. onlinemarkedspladser, sociale netværk, platforme til deling af indhold, appbutikker og onlinerejse- og indkvarteringsplatforme) med det formål at fastsætte en ny standard for onlineplatformes ansvarlighed med hensyn til desinformation, ulovligt indhold og andre samfundsmæssige risici. Den omfatter overordnede principper og solide garantier for ytringsfrihed og andre grundlæggende rettigheder.
Retsakten om digitale markeder indeholder regler, der regulerer gatekeeperens onlineplatforme. Det har til formål at sikre, at sådanne platforme opfører sig på en retfærdig måde online. Disse regler vil bidrage til at skabe lige vilkår for at fremme innovation, vækst og konkurrenceevne, både på det europæiske indre marked og globalt.
Retsakten om digitale tjenester finder anvendelse på alle onlineformidlere og -platforme i EU, f.eks. onlinemarkedspladser, sociale netværk, platforme til deling af indhold, appbutikker og onlinerejse- og indkvarteringsplatforme.
Små virksomheder og mikrovirksomheder er undtaget fra nogle regler, der kan være mere byrdefulde for dem. Kommissionen vil nøje overvåge virkningerne af den nye forordning for SMV'er.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner (VLOP'er og VLOSE'er) har yderligere forpligtelser.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner er dem, hvis gennemsnitlige brugere når ud til eller overstiger 10 % af EU's befolkning. Dette svarer til at have 45 millioner brugere eller mere.
Se nedenfor for listen over udpegede VLOP'er og VLOSE'er, som Kommissionen indtil videre har udpeget.
VLOP'er:
- I nærheden af Alibaba AliExpress
- Amazon Store
- Apple AppStore
- Booking.com
- Google Maps
- Google Play
- Google Shopping
- Pornhub
- Snapchat
- Stripchat
- TikTok
- Wikipedia
- X (tidligere kendt som Twitter)
- XVideos
- YouTube
- Zalando
VLOSE:
- Bing
- Google Søgning
Meget store onlineplatforme (VLOP'er) og søgemaskiner (VLOSE'er) skal opfylde en række forpligtelser såsom:
- gennemførelse af risikovurderinger
- indførelse af risikobegrænsende foranstaltninger
- tilvejebringelse af letlæselige og flersprogede versioner af deres vilkår og betingelser
- indførelse af en kriseberedskabsmekanisme
- oprettelse af et offentligt register for de reklamer, der anvendes på deres tjenester.
Desuden skal de opfylde disse forpligtelser fire måneder efter deres udpegelse. Det betyder, at disse forpligtelser allerede gælder for VLOP'er og VLOSE'er, der blev udpeget i april 2023.
Læs retsakten om digitale tjenester for at få mere at vide om forpligtelserne
Retsakten om digitale tjenester blev foreslået i december 2020. Der blev opnået politisk enighed i april 2022, og den trådte i kraft i november 2022.
Den 17. februar 2023 var platforme og søgemaskiner forpligtet til at offentliggøre deres brugernumre. Kommissionen udpegede de første meget store onlineplatforme og søgemaskiner (VLOP'er og VLOSE'er) den 25. april 2023 og den anden gruppe den 20. december.
Platforme, der er udpeget som VLOP'er eller VLOSE'er, har 4 måneder fra udpegelsen til at overholde DSA-reglerne, hvilket omfatter offentliggørelse af en risikovurdering.
Alle regulerede enheder skal overholde retsakten om digitale tjenester senest den 17. februar 2024. Dette er også fristen for medlemsstaterne til at oprette koordinatorer for digitale tjenester.
Brugere
Retsakten om digitale tjenester (DSA) indfører en række regler for at beskytte vores grundlæggende rettigheder online. Disse rettigheder omfatter tankefrihed, ytringsfrihed, informationsfrihed og meningsfrihed uden manipulation.
Retsakten om digitale tjenester sikrer:
- gennemsigtighed i afgørelser og påbud om fjernelse af indhold
- offentligt tilgængelige rapporter om, hvordan automatiseret indholdsmoderation anvendes, og dens fejlprocent
- harmonisering af reaktionerne på ulovligt onlineindhold.
- mindre mørke mønstre online;
- et forbud mod målrettet reklame ved hjælp af følsomme oplysninger eller oplysninger om mindreårige
- større gennemsigtighed for brugerne om deres informationsstrøm, f.eks. oplysninger om parametre for anbefalingssystemer og tilgængelige vilkår og betingelser.
Læs mere om, hvad EU gør for at beskytte vores rettigheder online
Mørke mønstre er en måde at designe onlineplatforme på for at narre brugerne til at gøre ting, de ellers ikke ville have overvejet, ofte, men ikke altid involverer penge.
For eksempel kan platforme narre brugerne til at dele flere oplysninger, end de ellers ville acceptere. Eller de kan reklamere for et billigere, men utilgængeligt produkt og derefter dirigere brugeren til lignende produkter, der koster mere. Andre eksempler er at narre brugere til at abonnere på tjenester, skjule eller skabe vildledende knapper, hvilket gør det vanskeligt at afmelde nyhedsbreve og meget mere.
Retsakten om digitale tjenester indeholder en forpligtelse, der svarer til et forbud mod at anvende såkaldte mørke mønstre på onlineplatforme. I henhold til denne forpligtelse skal onlineplatforme udforme deres tjenester på en måde, der ikke vildleder, manipulerer eller på anden måde væsentligt forvrider eller forringer brugernes mulighed for at træffe frie og informerede beslutninger.
Retsakten om digitale tjenester indfører en række forpligtelser til at bekæmpe spredningen af desinformation.
For det første kræver det, at VLOP'er og VLOSE'er foretager risikovurderinger af forskellige elementer af deres tjenester. Risikovurderingerne bør omfatte risici som følge af deres udformning, funktion eller anvendelse, f.eks. koordinerede desinformationskampagner. I vurderingen bør det overvejes, hvordan VLOP's eller vloses tjenester anvendes til at udbrede eller forstærke vildledende indhold. På grundlag af risikovurderingerne er onlineplatforme forpligtet til at gennemføre risikobegrænsende foranstaltninger.
For det andet skal VLOP og VLOSE have en kriseberedskabsmekanisme. Dette bør omfatte foranstaltninger, der skal træffes, når deres platform anvendes til hurtig spredning af desinformation.
For det tredje opfordrer retsakten om digitale tjenester platformene til at tilslutte sig den frivillige adfærdskodeks for desinformation.
Endelig anerkender retsakten om digitale tjenester den rolle, som målrettet reklame kan spille i udbredelsen af desinformation. Ud over regler, der begrænser målrettet reklame, kræver forordningen om digitale tjenester, at VLOP'er og VLOSE'er vedligeholder et offentligt reklamedepot. Disse datalagre vil hjælpe forskere med at undersøge nye risici, såsom desinformationskampagner, der har en negativ indvirkning på folkesundheden, sikkerheden, den civile diskurs, politisk deltagelse eller ligestilling.
Læs mere om, hvad Kommissionen gør for at bekæmpe desinformation
Retsakten om digitale tjenester kræver, at platformene har brugervenlige mærkningsmekanismer for ulovligt indhold. Platformene bør behandle indberetninger af ulovligt indhold rettidigt og give oplysninger til både den bruger, der markerer det ulovlige indhold, og den bruger, der har offentliggjort indholdet på deres beslutning, og eventuelle yderligere foranstaltninger.
Nej. De nye regler fastsætter en EU-dækkende ramme for afsløring, mærkning og fjernelse af ulovligt indhold samt nye risikovurderingsforpligtelser for meget store onlineplatforme og søgemaskiner med henblik på at identificere, hvordan ulovligt indhold spredes på deres tjenester.
Hvad der udgør ulovligt indhold er defineret i andre love enten på EU-plan eller nationalt plan — f.eks. er terrorrelateret indhold, materiale med seksuelt misbrug af børn eller ulovlig hadefuld tale defineret på EU-plan. Hvis et indhold kun er ulovligt i en given medlemsstat, bør det som hovedregel kun fjernes på det område, hvor det er ulovligt.
DSA'enforpligter platforme til at have et kontaktpunkt for brugere, såsom e-mailadresser, chatbeskeder eller chatbots. Onlineplatforme skal også sikre, at kontakten er hurtig og direkte og ikke udelukkende kan stole på automatiserede værktøjer, hvilket gør det lettere for brugerne at nå frem til platforme, hvis de ønsker at indgive en klage. For det andet skal onlineplatforme sikre, at klager behandles af kvalificeret personale, og at sagen behandles rettidigt og uden forskelsbehandling. Onlineplatforme skal også give klare og specifikke begrundelser for deres moderationsafgørelser. For det tredje, hvis en bruger vælger at få en afgørelse revideret, skal dette håndteres gratis via en platforms interne klagesystem.
På nuværende tidspunkt er den eneste måde at bilægge en tvist mellem bruger og platform gennem domstolen. Fra den 17. februar 2024 vil brugerne efter den fulde anvendelse af retsakten om digitale tjenester have ret til en udenretslig tvistbilæggelse. Omkostningerne ved dette bør være overkommelige og afholdes af den platform, de bruger.
Hvis onlineplatforme beslutter at fjerne et stykke indhold, skal de nu give alle berørte brugeroplysninger, der kaldes "begrundelseserklæring", med angivelse af, hvorfor dette indhold blev fjernet eller begrænset.
VLOP'er skal også sende disse begrundelser uden personoplysninger til en kollektiv database, kaldet DSA Transparency Database. DSA's gennemsigtighedsdatabase giver forskere mulighed for at konsultere en hidtil uset mængde beslutninger om indholdsmoderation og undersøge udviklingen i de systemiske risici, der er omfattet af retsakten om digitale tjenester.
Retsakten om digitale tjenester (DSA) gør reklame mere gennemsigtig, sikrer, at den er tydeligt mærket, og at der er tilgængelige oplysninger om, hvem der placerer annoncen, og hvorfor du ser den.
Det indfører også et fuldstændigt forbud mod reklamer, der er målrettet ved hjælp af beskyttede data såsom seksuel orientering, etnicitet eller religion og målrettet reklame rettet mod mindreårige.
Selv om EU allerede har nogle regler til beskyttelse af børn online, f.eks. dem, der findes idirektivetom audiovisuelle medietjenester , indfører retsakten om digitale tjenester specifikke forpligtelser for platforme.
Blandt andre forpligtelser kræver forordningen om digitale tjenester, at formidlingstjenester, der primært er rettet mod eller anvendes af mindreårige, gør en indsats for at sikre, at deres vilkår og betingelser er letforståelige for mindreårige.
Desuden bør onlineplatforme, der anvendes af mindreårige:
- udforme deres grænseflade med det højeste niveau af privatlivets fred, sikkerhed og sikkerhed for mindreårige eller deltage i adfærdskodekser til beskyttelse af mindreårige
- overveje bedste praksis og tilgængelig vejledning, f.eks. den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn(BIK+)
- ikke præsentere reklamer for mindreårige baseret på profilering.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner (VLOP'er og VLOSE'er) skal gøre en ekstra indsats for at beskytte mindreårige.
Dette omfatter at sikre, at deres risikovurdering omfatter grundlæggende rettigheder, herunder børns rettigheder. De bør vurdere, hvor let det er for børn og unge at forstå, hvordan deres service fungerer, og om muligt eksponering for indhold, der kan forringe deres fysiske eller mentale velbefindende eller moralske udvikling.
Håndhævelse
Tilsynet med reglerne vil blive delt mellem Kommissionen — der primært er ansvarlig for VLOP'er og VLOSE'er — og medlemsstaterne, der er ansvarlige for andre platforme og søgemaskiner, alt efter hvor de er etableret.
Kommissionen vil have de samme tilsynsbeføjelser, som den har i henhold til de nuværende kartel- og monopolregler, herunder undersøgelsesbeføjelser og muligheden for at pålægge bøder på op til 6 % af de samlede indtægter.
Medlemsstaterne skal udpege kompetente myndigheder — benævnt koordinatorer for digitale tjenester — senest den 17. februar 2024 til at føre tilsyn med, at de tjenester, der er etableret i deres jurisdiktion, overholder reglerne, og deltage i EU-samarbejdsmekanismen.
En koordinator for digitale tjenester (DSC) er en myndighed med ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af retsakten om digitale tjenester i hver medlemsstat. De skal udpeges af medlemsstaterne senest den 17. februar 2023.
DSC'er vil bidrage til at overvåge håndhævelsen af retsakten om digitale tjenester sammen med Kommissionen. De vil have beføjelser til at anmode om adgang til VLOP/VLOSE's data, ordreinspektioner og pålægge bøder i tilfælde af en overtrædelse. De vil også være ansvarlige for at certificere "betroede indberettere" og udenretslige tvistbilæggelsesorganer.
Pålidelige indberettere har særlig ekspertise og kompetence til at opdage, identificere og anmelde ulovligt indhold og er uafhængige af onlineplatforme. Onlineplatforme skal sikre, at anmeldelser, der indsendes af pålidelige indberettere, prioriteres og behandles rettidigt.
I henhold til retsakten om digitale tjenester er en pålidelig indberetter en status, der tildeles af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren om pålidelig indberetter har bopæl.
For at få medhold skal ansøgeren:
- Have særlig ekspertise og kompetence med henblik på at opdage, identificere og anmelde ulovligt indhold
- Være uafhængig af enhver udbyder af onlineplatforme
- Udføre deres aktiviteter med henblik på at indsende anmeldelser af ulovligt indhold omhyggeligt, præcist og objektivt.
Status som "betroet indberetter" tildeles af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, forudsat at den ansøgende enhed opfylder alle betingelserne i forordningen.
Koordinatorerne for digitale tjenester sættes i drift senest den 17. februar 2024. Vi råder dig til at overvåge udviklingen i din etableringsmedlemsstat forud for denne dato for at finde oplysninger om den detaljerede procedure, som vil blive reguleret på nationalt plan.
Bemærk, at kun enheder med en virksomhed i EU kan ansøge om status som "betroede indberetter" i henhold til retsakten om digitale tjenester.
Retsakten om digitale tjenester fastsætter en høj standard for de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed. Den indeholder udtrykkelige krav om uafhængighed, når der udpeges koordinatorer for digitale tjenester i medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal sikre, at deres koordinator for digitale tjenester har tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver.
Koordinatorerne for digitale tjenester bør forblive helt uafhængige i deres beslutningstagning og ikke søge instrukser fra deres regeringer eller andre organer, navnlig onlineplatforme.
I henhold til retsakten om digitale tjenester skal meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner foretage en vurdering af de risici, der er forbundet med deres tjenester. Dette omfatter desinformation eller valgmanipulation, cybervold mod kvinder eller skader på mindreårige online. De skal derefter træffe tilsvarende risikobegrænsende foranstaltninger.
Der kan være tidspunkter, hvor der er tvivl om en meget stor onlineplatforms eller søgemaskines evne til at håndtere risici for samfundet og risikere manglende overholdelse af retsakten om digitale tjenester. I sådanne tilfælde kan Kommissionen gøre brug af sine undersøgelsesbeføjelser.
Kommissionens undersøgelsesbeføjelser omfatter muligheden for at sende anmodninger om oplysninger, beføjelse til at gennemføre samtaler eller inspektioner samt håndhævelsesbeføjelser, f.eks. ved at pålægge yderligere foranstaltninger, bøder eller tvangsbøder.
Disse beføjelser kan kun anvendes i begrundede tilfælde, hvor det sikres, at retsakten om digitale tjenester overholdes, og kun i det omfang, det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Alle Kommissionens afgørelser kan indbringes for EU-Domstolen.
I tilfælde af en krise kan den nationale koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør dog betragtes som en sidste udvej. Kommissionen værdsætter ytrings- og informationsfrihed som centrale søjler i vores demokratier. Derfor kan eventuelle foranstaltninger ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at forhindre alvorlige skader, og bør være tidsbegrænsede og ophøre med at finde anvendelse, når hele rækken af beviser er blevet indsamlet.
Desuden præciseres det udtrykkeligt i artikel 8 i retsakten om digitale tjenester, at det er forbudt at pålægge udbydere af onlineplatforme generelle overvågningsforpligtelser.
Related content
Retsakten om digitale tjenester og retsakten om digitale markeder har til formål at skabe et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og at skabe lige vilkår for virksomhederne.