Hvis du har et spørgsmål, der ikke er dækket her, kan du kontakte os, og vi vil forsøge at komme tilbage til dig så hurtigt som muligt.
Retsakt om digitale tjenester
Forordningen om digitale tjenester er et nyt sæt EU-dækkende regler for digitale tjenester, der fungerer som formidlere for forbrugere og varer, tjenester og indhold. I forbindelse med forordningen om digitale tjenester henviser digitale tjenester til formidlingstjenester såsom værtsudbydere, onlinemarkedspladser og sociale medienetværk.
Forordningen om digitale tjenester har til formål at opbygge en sikrere og mere retfærdig onlineverden. Den vil indføre regler, der på lige fod beskytter alle brugere i EU, både med hensyn til ulovlige varer, ulovligt indhold eller ulovlige tjenesteydelser og deres grundlæggende rettigheder.
Det sikrer f.eks.:
- en nem måde at indberette ulovligt indhold, ulovlige varer eller ulovlige tjenester på
- stærkere beskyttelse af personer, der udsættes for chikane og mobning på internettet
- gennemsigtighed i forbindelse med reklame
- forbud mod visse former for målrettet reklame, f.eks. dem, der anvender følsomme oplysninger eller oplysninger om mindreårige
- brugervenlige, gratis klagemekanismer for, om en onlineplatform fjerner vores indhold
- forenklede vilkår og betingelser.
Find ud af andre måder, hvorpå forordningen om digitale tjenester beskytter dig.
Retsakten om digitale tjenester offentliggøres på EUR-Lex-webstedet. Du kan læse den på et hvilket som helst officielt EU-sprog.
Forordningen om digitale tjenester erstatter ikke direktivet om e-handel.
For at opnå større harmonisering indarbejder retsakten om digitale tjenester imidlertid de eksisterende regler om ansvarsfritagelse i direktivet om e-handel, som sikrer, at formidlingstjenester fortsat kan trives på det indre marked.
Forordningen om digitale tjenester har til formål at supplere reglerne i GDPR for at sikre det højeste databeskyttelsesniveau.
Med hensyn til behandling af personoplysninger til reklameformål er udbydere af platformstjenester f.eks. samtidig omfattet af anvendelsesområdet for forordningen om digitale tjenester og GDPR.
Ud over GDPR-betingelserne for behandling af personoplysninger forbyder forordningen om digitale tjenester, at udbydere af onlineplatforme målretter reklamer ved hjælp af brugerprofilering, der er baseret på de særlige kategorier af oplysninger, der er anført i artikel 9, stk. 1, i GDPR, såsom seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning.
Desuden er enhver brug af profilering til at præsentere målrettede reklamer forbudt, når udbyderne med rimelig sikkerhed er klar over, at brugeren er mindreårig.
På grund af en ukoordineret lovgivningsmæssig indsats på nationalt plan er de lovgivningsmæssige spørgsmål, der er omfattet af retsakten om digitale tjenester, underlagt flere forskellige regler i forskellige medlemsstater, hvilket skaber forvirring blandt både virksomheder og borgere. Forordningen om digitale tjenester har til formål at strømline disse love ved at fastlægge et enkelt sæt EU-regler og etablere et koordinerings- og håndhævelsesnetværk på tværs af alle medlemsstater.
Forordningen om digitale tjenester omfatter onlineformidlere og -platforme (f.eks. onlinemarkedspladser, sociale netværk, platforme til deling af indhold, appbutikker og onlinerejse- og indkvarteringsplatforme) med det formål at fastsætte en ny standard for onlineplatformes ansvarlighed med hensyn til desinformation, ulovligt indhold og andre samfundsmæssige risici. Den omfatter overordnede principper og solide garantier for ytringsfrihed og andre grundlæggende rettigheder.
Forordningen om digitale markeder indeholder regler, der regulerer gatekeepernes onlineplatforme. Den har til formål at sikre, at sådanne platforme opfører sig på en retfærdig måde online. Disse regler vil bidrage til at skabe lige vilkår for at fremme innovation, vækst og konkurrenceevne, både på EU's indre marked og globalt.
Forordningen om digitale tjenester finder anvendelse på alle onlineformidlere og -platforme i EU, f.eks. onlinemarkedspladser, sociale netværk, platforme til deling af indhold, app-butikker og onlineplatforme for rejser og indkvartering.
Små virksomheder og mikrovirksomheder er undtaget fra visse regler, der kan være mere byrdefulde for dem. Kommissionen vil nøje overvåge virkningerne af den nye forordning for SMV'er.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner har yderligere forpligtelser.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner er dem, hvis gennemsnitlige brugere når op på eller overstiger 10 % af EU's befolkning. Dette svarer til at have 45 millioner brugere eller mere.
Se den fulde liste over platforme, som Europa-Kommissionen har udpeget som en meget stor onlineplatform eller søgemaskine.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner skal opfylde en række forpligtelser såsom:
- gennemførelse af risikovurderinger
- indførelse af risikobegrænsende foranstaltninger
- tilvejebringelse af letlæselige og flersprogede versioner af deres vilkår og betingelser
- indførelse af en kriseresponsmekanisme
- oprettelse af et offentligt register over de annoncer, der anvendes på deres tjenester.
Desuden skal de gennemføre disse forpligtelser fire måneder efter deres udpegelse. Det betyder, at disse forpligtelser allerede gælder for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, der blev udpeget i april 2023.
Retsakten om digitale tjenester blev foreslået i december 2020. Der blev opnået politisk enighed i april 2022, og den trådte i kraft i november 2022.
Den 17. februar 2023 var platforme og søgemaskiner forpligtet til at offentliggøre deres brugernumre.
Platforme, der er udpeget som meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner, har fire måneder fra udpegelsen til at overholde reglerne i forordningen om digitale tjenester, hvilket omfatter offentliggørelse af en risikovurdering.
Alle regulerede enheder skal overholde forordningen om digitale tjenester senest den 17. februar 2024. Dette er også fristen for medlemsstaterne til at oprette koordinatorer for digitale tjenester.
Brugerne
Forordningen om digitale tjenester indfører en række regler for at beskytte vores grundlæggende rettigheder online. Disse rettigheder omfatter tankefrihed, ytringsfrihed, informationsfrihed og meningsfrihed uden manipulation.
Forordningen om digitale tjenester sikrer:
- gennemsigtighed i afgørelser og påbud om fjernelse af indhold
- offentligt tilgængelige rapporter om, hvordan automatiseret indholdsmoderation anvendes, og dens fejlprocent
- harmonisering af reaktionerne på ulovligt indhold på nettet.
- mindre mørke mønstre online
- et forbud mod målrettet reklame ved hjælp af følsomme oplysninger eller oplysninger om mindreårige
- større gennemsigtighed for brugerne med hensyn til deres informationsstrøm, f.eks. oplysninger om parametre for anbefalingssystemer og tilgængelige vilkår og betingelser.
Læs mere om, hvad EU gør for at beskytte vores rettigheder online
Mørke mønstre er en måde at designe onlineplatforme på for at narre brugerne til at gøre ting, de ellers ikke ville have overvejet, ofte, men ikke altid, der involverer penge.
For eksempel kan platforme narre brugere til at dele flere oplysninger, end de ellers ville acceptere. Eller de kan reklamere for et billigere, men utilgængeligt produkt og derefter lede brugeren til lignende produkter, der koster mere. Andre eksempler omfatter at narre brugere til at abonnere på tjenester, skjule eller oprette vildledende knapper, hvilket gør det vanskeligt at afmelde nyhedsbreve og meget mere.
Forordningen om digitale tjenester indeholder en forpligtelse, der svarer til et forbud mod at anvende såkaldte mørke mønstre på onlineplatforme. I henhold til denne forpligtelse skal onlineplatforme udforme deres tjenester på en måde, der ikke vildleder, manipulerer eller på anden måde væsentligt forvrider eller forringer brugernes mulighed for at træffe frie og informerede beslutninger.
Forordningen om digitale tjenester indfører en række forpligtelser til at bekæmpe spredningen af desinformation.
For det første kræves det, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner foretager risikovurderinger af forskellige elementer i deres tjenester. Risikovurderingerne bør omfatte risici som følge af deres udformning, funktion eller anvendelse såsom koordinerede desinformationskampagner. Ved vurderingen bør det overvejes, hvordan de meget store onlineplatformes eller meget store onlinesøgemaskiners tjenester anvendes til at udbrede eller forstærke vildledende indhold. På grundlag af risikovurderingerne er onlineplatforme forpligtet til at gennemføre risikobegrænsende foranstaltninger.
For det andet skal meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner have en kriseresponsmekanisme. Dette bør omfatte foranstaltninger, der skal træffes, når deres platform anvendes til hurtig spredning af desinformation.
For det tredje tilskynder retsakten om digitale tjenester platformene til at tilslutte sig den frivillige adfærdskodeks om desinformation.
Endelig anerkender retsakten om digitale tjenester den rolle, som målrettet reklame kan spille med hensyn til at sprede desinformation. Ud over regler, der begrænser målrettet reklame, kræver forordningen om digitale tjenester, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner fører et offentligt reklameregister. Disse registre vil hjælpe forskere med at undersøge nye risici såsom desinformationskampagner, der har en negativ indvirkning på folkesundheden, sikkerheden, den civile debat, den politiske deltagelse eller ligestillingen.
Læs mere om, hvad Kommissionen gør for at bekæmpe desinformation
Forordningen om digitale tjenester kræver, at platforme har brugervenlige mærkningsmekanismer for ulovligt indhold. Platformene bør behandle indberetninger om ulovligt indhold rettidigt og give oplysninger til både den bruger, der indberetter det ulovlige indhold, og den bruger, der offentliggjorde indholdet, om deres beslutning og eventuelle yderligere foranstaltninger.
Nej. De nye regler fastsætter en EU-dækkende ramme for afsløring, markering og fjernelse af ulovligt indhold samt nye risikovurderingsforpligtelser for meget store onlineplatforme og søgemaskiner med henblik på at identificere, hvordan ulovligt indhold spredes på deres tjeneste.
Hvad der udgør ulovligt indhold, er defineret i anden lovgivning enten på EU-plan eller på nationalt plan — f.eks. defineres terrorrelateret indhold, materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, eller ulovlig hadefuld tale på EU-plan. Hvis et indhold kun er ulovligt i en given medlemsstat, bør det som hovedregel kun fjernes på det område, hvor det er ulovligt.
Forordningen om digitale tjenester forpligter platforme til at have et kontaktpunkt for brugere såsom e-mailadresser, chatbeskeder eller chatbots. Onlineplatforme skal også sikre, at kontakten er hurtig og direkte og ikke udelukkende kan baseres på automatiserede værktøjer, hvilket gør det lettere for brugerne at nå frem til platforme, hvis de ønsker at indgive en klage. For det andet skal onlineplatforme sikre, at klager behandles af kvalificeret personale, og at sagen behandles rettidigt og uden forskelsbehandling. Onlineplatforme skal også give klare og specifikke grunde til deres moderationsbeslutninger. Hvis en bruger for det tredje vælger at få en afgørelse prøvet, skal dette håndteres gratis via en platforms interne klagesystem.
På nuværende tidspunkt er den eneste måde at bilægge en tvist mellem bruger og platform gennem retten. Fra den 17. februar 2024 vil brugerne efter den fulde anvendelse af forordningen om digitale tjenester have ret til udenretslig tvistbilæggelse. Omkostningerne ved dette bør være overkommelige og afholdes af den platform, de bruger.
Hvis onlineplatforme beslutter at fjerne et stykke indhold, skal de nu give enhver berørt bruger oplysninger kaldet "begrundelse", der beskriver, hvorfor indholdet blev fjernet eller begrænset.
De meget store onlineplatforme skal også sende disse begrundelser uden personoplysninger til en kollektiv database kaldetgennemsigtighedsdatabasen for forordningen omdigitale tjenester. Gennemsigtighedsdatabasen i retsakten om digitale tjenester giver forskere mulighed for at konsultere et hidtil uset antal afgørelser om indholdsmoderation og undersøge udviklingen i de systemiske risici, der er omfattet af retsakten om digitale tjenester.
Forordningen om digitale tjenester gør reklame mere gennemsigtig og sikrer, at den er tydeligt mærket, og at der er oplysninger til rådighed om, hvem der placerer annoncen, og hvorfor du ser den.
Det indfører også et fuldstændigt forbud mod reklame, der er målrettet ved hjælp af beskyttede data såsom seksuel orientering, etnicitet eller religion, og målrettet reklame rettet mod mindreårige.
Selv om EU allerede har nogle regler for beskyttelse af børn online, f.eks. dem,der findes idirektivet om audiovisuellemedietjenester, indfører retsakten om digitale tjenester specifikke forpligtelser for platforme.
Forordningen om digitale tjenester kræver bl.a. formidlingstjenester, der primært er rettet mod eller anvendes af mindreårige, for at gøre en indsats for at sikre, at deres vilkår og betingelser er letforståelige for mindreårige.
Desuden bør onlineplatforme, der anvendes af mindreårige:
- udforme deres grænseflade med det højeste niveau af privatlivets fred og sikkerhed for mindreårige eller deltage i adfærdskodekser til beskyttelse af mindreårige
- overveje bedste praksis og tilgængelig vejledning såsom den nye europæiske strategi for et bedre internet for børn (BIK+)
- ikke præsentere reklamer for mindreårige baseret på profilering.
Meget store onlineplatforme og søgemaskiner skal gøre en yderligere indsats for at beskytte mindreårige.
Dette omfatter sikring af, at deres risikovurdering omfatter grundlæggende rettigheder, herunder børns rettigheder. De bør vurdere, hvor let det er for børn og unge at forstå, hvordan deres tjeneste fungerer, og mulige eksponeringer for indhold, der kan forringe deres fysiske eller mentale trivsel eller moralske udvikling.
Håndhævelse
Tilsynet med reglerne vil blive delt mellem Kommissionen – der primært er ansvarlig for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner – og medlemsstaterne, der er ansvarlige for andre platforme og søgemaskiner, alt efter hvor de er etableret.
Kommissionen vil have de samme tilsynsbeføjelser, som den har i henhold til de nuværende kartel- og monopolregler, herunder undersøgelsesbeføjelser og mulighed for at pålægge bøder på op til 6 % af de samlede indtægter.
Afgørelser om manglende overholdelse kan resultere i bøder, der fastsættes på grundlag af overtrædelsens art, grovhed, gentagelse og varighed. Bødens størrelse skal være forholdsmæssig og må under ingen omstændigheder overstige 6 % af en udbyders samlede årlige omsætning.
Medlemsstaterne vil skulle udpege kompetente myndigheder — benævnt koordinatorer for digitale tjenester — senest den 17. februar 2024 til at føre tilsyn med overholdelsen af de tjenester, der er etableret i deres jurisdiktion, og til at deltage i EU-samarbejdsmekanismen.
En koordinator for digitale tjenester er en myndighed med ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester i hver medlemsstat. Medlemsstaterne blev anmodet om at udpege deres koordinator for digitale tjenester senest den 17. februar 2023.
DSC'erne vil sammen med Kommissionen bidrage til at overvåge håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester. De vil have beføjelser til at anmode om adgang til meget store onlineplatformes/søgemaskiners data, beordre inspektioner og pålægge bøder i tilfælde af en overtrædelse. De vil også være ansvarlige for at certificere "pålidelige indberettere" og udenretslige tvistbilæggelsesorganer.
Pålidelige indberettere har særlig ekspertise og kompetence med henblik på at opdage, identificere og anmelde ulovligt indhold og er uafhængige af onlineplatforme. Onlineplatforme skal sikre, at anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere prioriteres og behandles rettidigt.
I henhold til forordningen om digitale tjenester er en pålidelig indberetter en status, der tildeles af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren om en pålidelig indberetter har bopæl.
For at få medhold skal ansøgeren:
- have særlig ekspertise og kompetence med henblik på at opdage, identificere og anmelde ulovligt indhold
- være uafhængig af enhver udbyder af onlineplatforme
- Udføre deres aktiviteter med henblik på at indsende anmeldelser af ulovligt indhold omhyggeligt, præcist og objektivt.
Status som "pålidelig indberetter" tildeles af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, forudsat at den ansøgende enhed opfylder alle betingelserne i forordningen.
Koordinatorerne for digitale tjenester vil påbegynde deres arbejde senest den 17. februar 2024. Vi råder dig til at overvåge udviklingen i den medlemsstat, hvor du er etableret, inden denne dato for at finde oplysninger om den detaljerede procedure, som vil blive reguleret på nationalt plan.
Bemærk, at kun enheder med et forretningssted i EU kan ansøge om status som "betroet indberetter" i henhold til forordningen om digitale tjenester.
Forordningen om digitale tjenester fastsætter en høj standard for de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed. Den indeholder udtrykkelige krav om uafhængighed, når der udpeges koordinatorer for digitale tjenester i medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal sikre, at deres koordinator for digitale tjenester har tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver.
Koordinatorerne for digitale tjenester bør forblive fuldt uafhængige i deres beslutningstagning og ikke søge instrukser fra deres regeringer eller andre organer, navnlig onlineplatforme.
I henhold til forordningen om digitale tjenester skal meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner foretage en vurdering af de risici, der følger af deres tjenester. Dette omfatter desinformation eller valgmanipulation, cybervold mod kvinder eller skade på mindreårige online. De skal derefter træffe tilsvarende risikobegrænsende foranstaltninger.
Der kan være tidspunkter, hvor der er tvivl om en meget stor onlineplatforms eller søgemaskines evne til at imødegå risici for samfundet og risiko for manglende overholdelse af forordningen om digitale tjenester. I sådanne tilfælde kan Kommissionen gøre brug af sine undersøgelsesbeføjelser.
Kommissionens undersøgelsesbeføjelser omfatter en mulighed for at sende anmodninger om oplysninger, en beføjelse til at gennemføre interviews eller inspektioner samt håndhævelsesbeføjelser såsom at pålægge yderligere foranstaltninger, bøder eller tvangsbøder.
Disse beføjelser kan kun anvendes i begrundede tilfælde for at sikre overholdelse af retsakten om digitale tjenester og kun i det omfang, det er nødvendigt og forholdsmæssigt. Alle Kommissionens afgørelser kan indbringes for EU-Domstolen.
I tilfælde af en krise kan den nationale koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen vedtage foreløbige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør dog betragtes som en sidste udvej. Kommissionen værdsætter ytrings- og informationsfriheden som centrale søjler i vores demokratier. Enhver foranstaltning kan derfor ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at forebygge alvorlige skader, og bør være tidsbegrænset og ophøre med at finde anvendelse, når hele spektret af bevismateriale er blevet indsamlet.
Desuden præciseres det udtrykkeligt i artikel 8 i forordningen om digitale tjenester, at det er forbudt at pålægge udbydere af onlineplatforme generelle overvågningsforpligtelser.
Related content
Retsakten om digitale tjenester og forordningen om digitale markeder har til formål at skabe et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og at skabe lige vilkår for virksomhederne.