Regler for indhold og distribution i direktivet om audiovisuelle medietjenester

Attraktivt indhold og tjenester

Attraktivt indhold og tjenester bør stilles til rådighed i et interoperabelt og grænseløst onlinemiljø.

Vi er vidne til en eksplosion af måder kreativt indhold leveres og bruges, fra e-bøger til musik streaming sites, til videodeling platforme og meget mere. Ikke desto mindre er der vigtige udfordringer, der skal løses, f.eks. grænseoverskridende tilgængelighed af tjenester eller mindre europæiske aktørers mulighed for fuldt ud at drage fordel af onlinedistribution.

Et af elementerne i EU's indholds- og mediepolitikker er at forbedre miljøet for kreative onlineindholdstjenester gennem politikanalyse og -udvikling samt gennem finansiering af forskning og innovation.

I den forbindelse bidrager Kommissionen til at finde løsninger på følgende spørgsmål:

• udviklingen i ophavsretten og dens forvaltning i den forbundne verden
• IKT's rolle i forbindelse med indholdsstyring, herunder forbedring af tilgængeligheden af tilgængeligt kreativt indhold online og på tværs af grænserne
• forenklingen af licensprocedurerne og dens gennemsigtighed ved hjælp af databaser, metadata og standarder.

Forbud mod tilskyndelse til had

Inden for EU

Myndighederne i alle EU-lande skal sikre, at audiovisuelle medietjenester ikke tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet. Dette er f.eks. et spørgsmål med kanaler, der støtter vold som løsningen på sociale eller politiske konflikter.

Et direkte forbud mod en tv-kanal skal forblive en sidste udvej, da det er et radikalt skridt, der bør afvejes mod den demokratiske ret til ytringsfrihed. Ud over de tilsvarende nationale radio- og tv-selskaber er myndighederne i EU's medlemsstater forpligtet til at gribe ind over for:

• hadefulde talekanaler ved hjælp af et uplink i et EU-land
• satellitkapacitet, der anvendes til hadefuld taleudsendelser (se det audiovisuelle direktivs jurisdiktion).

Uden for EU

EU's myndigheder har ingen beføjelser i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester til at gribe ind over for hadefulde talekanaler fra lande uden for EU, f.eks. uden for satellitkanaler, der kan afhentes i dele af EU. Kommissionen rejser regelmæssigt spørgsmålet om hadefulde ytringsforetagender i sin politiske dialog med de berørte lande, navnlig dem, hvor tv-spredningsforetagenderne er baseret.

Tilgængelighed for personer med handicap

Medlemsstaterne bør sikre adgang til medietjenester for personer med syns- eller hørehandicap.

Syns- og hørehæmmede samt ældre bør kunne deltage i EU's sociale og kulturelle liv. De skal derfor have adgang til audiovisuelle medietjenester. Regeringerne skal tilskynde medievirksomheder under deres jurisdiktion til at gøre dette ved hjælp af tegnsprog, undertekstning, lydbeskrivelse eller letforståelig menunavigation.

Læs mere om foranstaltninger vedrørende visuelt og hørehæmmede personers adgang til tv-programmer i medlemsstaterne inden vedtagelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Større begivenheder

Direktivet om audiovisuelle medietjenester fastsætter rammebetingelser for at forhindre, at større begivenheder monopoliseres af betalings-tv. Disse rammer gør det muligt for medlemsstaterne at sikre, at tv-spredningsforetagender under dens jurisdiktion ikke udsender begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse på et eksklusivt grundlag, da det ville fratage et flertal af offentligheden muligheden for at følge dem.

De pågældende begivenheder kan være nationale eller andre, såsom De Olympiske Lege, VM i fodbold, EM i fodbold, indvielse, ægteskab eller begravelse af en konge, dronning eller statsoverhoved eller en vigtig kulturel begivenhed.

Hver medlemsstat har ret til at udarbejde en liste over begivenheder, der anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. I henhold til artikel 14 i direktivet om audiovisuelle medietjenester skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer eller agter at træffe vedrørende udøvelse af eneret til transmission af større begivenheder. Medlemsstaterne skal også sikre, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion overholder listerne over andre medlemsstater, som har meddelt dem til Kommissionen, på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse.

Kommissionen skal indhente en udtalelse fra kontaktudvalget for audiovisuelle medietjenester i henhold til direktivets artikel 29, og den skal vurdere, om de nationale foranstaltninger er forenelige med EU-retten. I tilfælde af et positivt resultat af denne evalueringsproces offentliggøres foranstaltningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

Læs mere om de foranstaltninger, som de forskellige medlemsstater har truffet på dette område.

Læs Rettens dom af 15. december 2005.

Korte ekstrakter

Medlemsstaterne skal sikre, at ethvert tv-spredningsforetagende, der er etableret i EU, har adgang til korte uddrag af begivenheder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres eksklusivt. Disse korte uddrag kan kun anvendes til generelle nyhedsprogrammer og skal leveres på et retfærdigt, rimeligt og ikke-diskriminerende grundlag.

Denne ret til adgang bør kun gælde på tværs af grænserne, når det er nødvendigt, f.eks. når intet tv-spredningsforetagende, der er etableret i samme medlemsstat som det tv-spredningsforetagende, der anmoder om adgang til uddragene, har erhvervet rettighederne. 

Medlemsstaterne kan fastsætte nærmere bestemmelser og betingelser for levering af korte uddrag. Hvis der er fastsat kompensation, må den dog ikke overstige de ekstraomkostninger, der er direkte forbundet med at give adgang.