Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) arbejder for at sikre, at medietjenester i medlemsstaternes jurisdiktioner bidrager til ligestilling og tilgængelighed.
Attraktivt indhold og tjenester
Attraktivt indhold og attraktive tjenester bør stilles til rådighed i et interoperabelt og grænseløst onlinemiljø.
Vi er vidne til en eksplosion af måder kreativt indhold leveres og bruges, fra e-bøger, musik streaming sites, til video-deling platforme og meget mere. Ikke desto mindre er der vigtige udfordringer, der skal tackles, såsom den grænseoverskridende tilgængelighed af tjenester eller mindre europæiske aktørers evne til fuldt ud at drage fordel af onlinedistribution.
Et element i EU's indholds- og mediepolitikker er at forbedre miljøet for kreative onlineindholdstjenester gennem politikanalyse og -udvikling samt gennem finansiering af forskning og innovation.
I den forbindelse bidrager Kommissionen til at finde løsninger på følgende spørgsmål:
- udviklingen af ophavsretten og forvaltningen heraf i den forbundne verden
- IKT's rolle i indholdsstyring, herunder forbedring af tilgængeligheden af tilgængeligt kreativt indhold online og på tværs af grænserne
- forenkling af licensprocedurerne og deres gennemsigtighed gennem brug af databaser, metadata og standarder.
Forbud mod tilskyndelse til had
Inden for EU
Myndighederne i alle EU-lande skal sikre, at audiovisuelle medietjenester ikke tilskynder til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet. Dette er f.eks. et problem med kanaler, der støtter vold som løsningen på sociale eller politiske konflikter.
Et direkte forbud mod en tv-kanal skal fortsat være en sidste udvej, da det er et radikalt skridt, der bør afvejes mod den demokratiske ret til ytringsfrihed. Ud over de tilsvarende nationale radio- og tv-selskaber skal myndighederne i EU's medlemsstater gribe ind over for:
- kanaler for hadefuld tale ved hjælp af et uplink i et EU-land
- satellitkapacitet, der anvendes til udsendelse af hadefuld tale (se jurisdiktionen for det audiovisuelle direktiv).
Uden for EU
EU's myndigheder har ingen beføjelser i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester til at gribe ind over for kanaler for hadefuld tale fra lande uden for EU, f.eks. uden for satellitkanaler, der kan opfanges i dele af EU. Kommissionen rejser regelmæssigt spørgsmålet om hadefulde ytringer i sin politiske dialog med de berørte lande, navnlig dem, hvor radio- og tv-selskaberne er baseret.
Tilgængelighed for personer med handicap
Medlemsstaterne bør sikre adgang til medietjenester for personer med syns- eller hørehandicap.
Syns- og hørehæmmede samt ældre bør kunne deltage i det sociale og kulturelle liv i EU. De skal derfor have adgang til audiovisuelle medietjenester. Regeringerne skal tilskynde medievirksomheder under deres jurisdiktion til at gøre dette ved hjælp af tegnsprog, undertekster, lydbeskrivelse eller letforståelig menunavigation.
Læs mere om foranstaltninger vedrørende syns- og hørehæmmedes adgang til tv-programmer i medlemsstaterne inden vedtagelsen af direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Større begivenheder
Direktivet om audiovisuelle medietjenester fastsætter rammebetingelser for at forhindre, at større begivenheder monopoliseres af betalings-tv. Denne ramme gør det muligt for medlemsstaterne at sikre, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion ikke sender begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse på et eksklusivt grundlag, da det ville fratage et flertal af offentligheden muligheden for at følge dem.
De pågældende begivenheder kan være nationale eller andre, såsom De Olympiske Lege, VM i fodbold, EM i fodbold, indvielse, ægteskab eller begravelse af en konge, dronning eller statsoverhoved eller en vigtig kulturel begivenhed.
Hver medlemsstat har ret til at udarbejde en liste over begivenheder, der anses for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse. I henhold til artikel 14 i direktivet om audiovisuelle medietjenester skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer eller agter at træffe vedrørende udøvelsen af eneretten til transmission af større begivenheder. Medlemsstaterne skal også sikre, at tv-spredningsforetagender under deres jurisdiktion overholder listerne over andre medlemsstater, som har meddelt dem til Kommissionen, på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse.
Kommissionen skal indhente en udtalelse fra kontaktudvalget for direktivet om audiovisuelle medietjenester i henhold til direktivets artikel 29, og den skal vurdere de nationale foranstaltningers forenelighed med EU-retten. I tilfælde af et positivt resultat af denne evalueringsproces offentliggøres foranstaltningerne i EU-Tidende.
Læs mere om de foranstaltninger, som de forskellige medlemsstater har truffet på dette område.
Læs Rettens dom af 15. december 2005.
Korte uddrag
Medlemsstaterne skal sikre, at alle tv-spredningsforetagender, der er etableret i EU, har adgang til korte uddrag af begivenheder af stor interesse for offentligheden, som transmitteres med eneret. Disse korte uddrag kan kun anvendes til generelle nyhedsprogrammer og skal gives på et retfærdigt, rimeligt og ikkediskriminerende grundlag.
Denne ret til adgang bør kun gælde på tværs af grænserne, når det er nødvendigt, f.eks. når intet tv-spredningsforetagende, der er etableret i samme medlemsstat som det tv-spredningsforetagende, der søger adgang til uddragene, har erhvervet rettighederne.
Medlemsstaterne kan fastsætte de nærmere bestemmelser og betingelser for udlevering af korte uddrag. Hvis der er fastsat en kompensation, må den dog ikke overstige de ekstraomkostninger, der er direkte forbundet med at give adgang.
Seneste nyheder
Se også
Det store billede