Retsakten om digitale tjenesters indvirkning på digitale platforme

Retsakten om digitale tjenester forbedrer i væsentlig grad mekanismerne til fjernelse af ulovligt indhold og til effektiv beskyttelse af brugernes grundlæggende rettigheder online, herunder ytringsfriheden. Det skaber også en stærkere offentlig tilsynsmekanisme for onlineplatforme, navnlig for de meget store onlineplatforme, som når ud til mere end 10 % af EU's befolkning.

Lettere indberetning af ulovligt indhold 

Forordningen om digitale tjenester kræver, at platformene indfører foranstaltninger til bekæmpelse af spredning af ulovlige varer, tjenester eller ulovligt onlineindhold, f.eks. mekanismer, der gør det muligt for brugerne at indberette sådant indhold og for platformene at samarbejde med "pålidelige indberettere". De, der har de skarpeste øjne, har måske allerede bemærket nogle ændringer i onlinemiljøet, f.eks. X's nye funktion til indberetning af ulovligt indhold. Denne funktion er tilgængelig, hvis du klikker på de tre små prikker i øverste højre hjørne af hvert indlæg. X er ikke den eneste platform, der har implementeret nye og brugervenlige muligheder for at markere ulovligt indhold. Apple, Pinterest, Facebook, Instagram og TikTok har også indført nye og nemme måder at indberette ulovligt indhold på deres platforme.

Større gennemsigtighed i indholdsmoderation og flere appelmuligheder

Online platforme er et digitalt rum, hvor vi udtrykker os, fremviser vores arbejde og er i kontakt med venner eller kunder. Det er derfor, det er særligt frustrerende, når vores indhold bliver fjernet, eller rækkevidden af vores indlæg er uforklarligt reduceret. Med retsakten om digitale tjenester skal udbydere af formidlingstjenester, herunder onlineplatforme, meddele deres brugere, hvorfor de har fjernet deres indhold, eller hvorfor adgangen til en konto er blevet begrænset. Udbydere af hostingtjenester, herunder onlineplatforme, har nu en udtrykkelig retlig forpligtelse til at give klare og specifikke begrundelser for deres beslutninger om indholdsmoderation. Forordningen om digitale tjenester giver også brugerne mulighed for at anfægte sådanne afgørelser gennem en udenretslig tvistbilæggelsesmekanisme.

Selv onlineplatforme, der allerede tilbød oplysninger om deres beslutninger om indholdsmoderation, såsom Facebook og Instagram, tilbyder nu et større udvalg af oplysninger om indholdsmoderation.

For at sikre gennemsigtighed og muliggøre kontrol med afgørelser om indholdsmoderation truffet af udbydere af onlineplatforme som krævet i retsakten om digitale tjenester lancerede Kommissionen desuden gennemsigtighedsdatabasen i retsakten om digitale tjenester. Gennemsigtighedsdatabasen i retsakten om digitale tjenester er den første af sin art, som gør alle begrundelser fra udbydere af onlineplatforme for deres beslutning om indholdsmoderation tilgængelige for offentligheden. De meget store onlineplatforme skal offentliggøre deres begrundelser fra udgangen af august, mens fristen for offentliggørelse for alle andre udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af forordningen om digitale tjenester, er den 17. februar 2024.

Mere viden og flere valgmuligheder med hensyn til, hvad vi ser – og mere kontrol med mulighederne for personalisering 

Forordningen om digitale tjenester forpligter udbydere af onlineplatforme til at sikre større gennemsigtighed og kontrol med det, vi ser i vores feeds. Dette bør gøre det muligt for os at finde ud af, på hvilket grundlag onlineplatforme rangerer indhold i vores feeds, og afgøre, om vi ønsker at fravælge personlige anbefalinger, da meget store onlineplatforme skal tilbyde en mulighed for at slå personligt indhold fra. Lignende forpligtelser gælder for annoncer: Ud over yderligere gennemsigtighed og kontrol af, hvorfor vi ser en bestemt annonce i vores feed, skal platforme mærke annoncer, og meget store onlineplatforme skal have et register med oplysninger om betalte reklamekampagner, der køres på deres onlinegrænseflader. 

TikTok, Facebook og Instagram tilbyder i øjeblikket en mulighed for at deaktivere det personlige feed på deres platforme.

Medlemsstaterne og Kommissionen vil i tæt samarbejde føre tilsyn med og håndhæve bestemmelserne vedrørende gennemsigtighed i anbefalingssystemer og reklamer, herunder gennemførelsen af annonceregistre.

Nultolerance over for målretning af annoncer til børn og teenagere og målretning af annoncer baseret på følsomme data

Forordningen om digitale tjenester forbyder målrettet reklame for mindreårige på onlineplatforme. De meget store onlineplatforme har taget skridt til at overholde disse forbud. Snapchat, AlphabetsGoogle og YouTube og MetasInstagram og Facebook giver f.eks. ikke længere annoncører mulighed for at vise målrettede annoncer til mindreårige brugere. TikTok og YouTube indstiller nu også konti for brugere under 16 år til private som standard. 

Målrettet reklame på onlineplatforme er også forbudt, når profilering anvender særlige kategorier af personoplysninger såsom etnicitet, politiske synspunkter og seksuel orientering.

Beskyttelse af børn

I henhold til de nye regler bør onlineplatforme, der er tilgængelige for børn, beskytte disse brugeres privatliv og sikkerhed samt deres mentale og fysiske trivsel, f.eks. ved som standard at vedtage særlige privatlivs- og sikkerhedsindstillinger. Onlineplatforme kan indføre alderskontrolforanstaltninger for at kontrollere, hvem der kan få adgang til deres tjenester, forældrekontrol, så forældre og værger kan hjælpe med at beskytte deres børn mod risikoen for eksponering for skadeligt indhold, og værktøjer, hvor brugerne kan signalere misbrug eller få støtte. Nogle første skridt er ved at blive taget.

For eksempel har TikTok og YouTube ud over at forbyde målrettede annoncer for mindreårige automatisk sat mindreåriges profiler til private, hvilket betyder, at de videoer, de uploader, kun kan ses af de personer, de godkender.

Valgenes integritet

Forordningen om digitale tjenester kræver, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner med effektive foranstaltninger identificerer, analyserer og afbøder risici i forbindelse med valgprocesserne og samfundsdebatten, samtidig med at ytringsfriheden beskyttes. Det slovakiske parlamentsvalg den 30. september 2023 udgjorde den første test af disse krav efter ikrafttrædelsen af forordningen om digitale tjenester for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner. Takket være forordningen om digitale tjenester har udbydere af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner ændret tilgang til valgintegritet. Der er gjort fremskridt med hensyn til kortere svartider for de lokale myndigheder og betroede partnere, klarere eskaleringsprocesser for desinformation og misinformation, en forøgelse af kapaciteten til faktatjek og en generel forøgelse af ressourcer og kapaciteter. 

Nye forpligtelser vedrørende erhvervsbrugeres sporbarhed på onlinemarkedspladser 

Forordningen om digitale tjenester indfører nye forpligtelser for udbydere af onlinemarkedspladser til at bekæmpe spredningen af ulovlige varer. Navnlig skal sådanne udbydere nu sikre, at sælgere fremlægger verificerede oplysninger om deres identitet, før de kan begynde at sælge deres varer på disse onlinemarkedspladser. Sådanne udbydere skal også garantere, at brugerne let kan identificere den person, der er ansvarlig for salget. Hvis en udbyder af en onlinemarkedsplads får kendskab til en sælgers salg af et ulovligt produkt eller en ulovlig tjeneste, skal udbyderen desuden underrette de brugere, der har købt den ulovlige vare eller det ulovlige produkt, samt sælgerens identitet og klagemulighederne. 

Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne føre tilsyn med og håndhæve overholdelsen af forpligtelserne mod spredning af ulovlige varer på onlinemarkedspladser.

Det er nogle af de ændringer, vi som brugere kan mærke med det samme i vores daglige digitale interaktioner.

Kommissionens arbejde som håndhævende myndighed er lige begyndt. Vi vil undersøge, om disse første skridt er reelle, og hvilken indvirkning de har på brugernes og samfundets sikkerhed som helhed. Vi vil bruge de midler, vi har, til at skabe en bedre digital virkelighed og fremtid. Ligesom vi ville afvise det i offlineverdenen, har chikane, mobning og ulovligt indhold ingen plads på onlineplatforme, der er blevet integrerede værktøjer i vores dagligdag og vores børns. Der er flere ændringer på vej, og overvågningen af anvendelsen af de foranstaltninger, der blev indført med retsakten om digitale tjenester, er lige begyndt. Målet har dog ikke ændret sig: en sikrere og mere inklusiv digital verden for alle.