Virkningen af forordningen om digitale tjenester på digitale platforme

Retsakten om digitale tjenester forbedrer i væsentlig grad mekanismerne til fjernelse af ulovligt indhold og til effektiv beskyttelse af brugernes grundlæggende rettigheder online, herunder ytringsfriheden. Det skaber også en stærkere offentlig tilsynsmekanisme for onlineplatforme, navnlig for meget store onlineplatforme og søgemaskiner. Disse har over 45 mio. månedlige brugere og når ud til mere end 10 % af EU's befolkning.  

Forordningen om digitale tjenester kræver, at platformene træffer foranstaltninger til at bekæmpe spredningen af ulovlige varer, tjenester eller indhold online, såsom mekanismer, der gør det muligt for brugerne at anmelde sådant indhold. 

Du har måske allerede bemærket nogle ændringer i onlinemiljøet, f.eks. X's funktion til at indberette ulovligt indhold, der er tilgængelig, hvis du klikker på de tre små prikker i øverste højre hjørne af hvert indlæg. Apple, Pinterest, TikTok, Facebook & Instagram har også indført nye måder at rapportere ulovligt indhold på deres platforme.

Forordningen om digitale tjenester kræver også, at platforme behandler anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere med prioritet. Der er tale om uvildige eksperter, der er specialiseret i at afsløre visse typer ulovligt indhold. De nationale myndigheder har allerede udpeget over 60 pålidelige indberettere, f.eks. i forbindelse med beskyttelse af mindreårige, afsløring af terrorrelateret indhold og identifikation af forbrugersvindel. 

Onlineplatforme er et digitalt rum, hvor vi udtrykker os, fremviser vores arbejde og kommunikerer med venner eller kunder. Derfor er det særligt frustrerende, når vores indhold bliver fjernet, eller når rækkevidden af vores indlæg er uforklarligt reduceret. 

Med retsakten om digitale tjenester skal udbydere af formidlingstjenester, herunder onlineplatforme, meddele deres brugere, hvorfor de har fjernet deres indhold, eller hvorfor adgangen til en konto er blevet begrænset, gennem klare og specifikke begrundelser for enhver afgørelse om indholdsmoderation, de træffer. 

For at sikre gennemsigtighed og muliggøre kontrol med de beslutninger om indholdsmoderation, der træffes af udbydere af onlineplatforme som krævet i retsakten om digitale tjenester, lancerede Kommissionen gennemsigtighedsdatabasen i retsakten om digitale tjenester. Databasen er den første af sin slags. Det giver offentlig adgang til alle anonymiserede og aggregerede begrundelser fra udbydere af onlineplatforme om deres beslutninger om indholdsmoderation.

Databasen viser f.eks., at platformene alene i første halvdel af 2025 har indberettet mere end 9 mia. afgørelser om indholdsmoderation, hvoraf 99 % er blevet truffet proaktivt på grundlag af deres egne vilkår og betingelser. Kun en marginal brøkdel er relateret til indberetninger af ulovligt indhold.

Forordningen om digitale tjenester giver også platformene mandat til yderligere gennemsigtighed med hensyn til deres processer og praksis for indholdsmoderation. Onlineplatforme såsom Snapchat, TikTok, Pinterest, AliExpress, Facebook & Instagram, tilbyder et større udvalg af oplysninger om indholdsmoderation. Dette omfatter antallet af fjernelser af indhold, nøjagtigheden af automatiserede systemer, antallet af modtagne brugerklager og oplysninger om indholdsmoderationsteams.

I henhold til forordningen om digitale tjenester har brugerne ret til at anfægte afgørelser om indholdsmoderation. De, der er utilfredse, kan vælge mellem at klage til platformen eller anvende en udenretslig tvistbilæggelsesmekanisme.

Siden 2024 har brugere i EU via platformenes interne mekanismer appelleret over 165 mio. af meget store onlineplatformes og meget store onlinesøgemaskiners afgørelser om indholdsmoderation, hvilket resulterede i en omvendt afgørelse i næsten 30 % af sagerne. Alene i første halvdel af 2025 gennemgik udenretslige tvistbilæggelsesorganer over 1 800 tvister i forbindelse med indhold, der blev udbredt i EU på Facebook, Instagram og TikTok, og omgjorde platformenes afgørelse i 52 % af de afsluttede sager — genoprettede indhold og konti på en hurtigere og billigere måde end at gå rettens vej.

Retsakten om digitale tjenester forpligter udbydere af onlineplatforme til at sikre større gennemsigtighed og kontrol med, hvad vi ser i vores feeds. Dette giver os mulighed for at finde ud af, på hvilket grundlag onlineplatforme rangerer indhold på vores feeds, og for at beslutte, om vi ønsker at fravælge personaliserede anbefalinger, da meget store onlineplatforme skal tilbyde en mulighed for at slå personaliseret indhold fra. TikTok, Facebook og Instagram tilbyder i øjeblikket en mulighed for at deaktivere det personlige feed på deres platforme.

Lignende forpligtelser gælder for annoncer: Ud over yderligere gennemsigtighed og kontrol med, hvorfor vi ser en bestemt annonce i vores feed, skal platformene mærke annoncer, og meget store onlineplatforme skal føre et register med oplysninger om betalte reklamekampagner, der kører på deres onlinegrænseflader. 

Medlemsstaterne og Kommissionen fører tilsyn med og håndhæver i tæt samarbejde bestemmelserne vedrørende gennemsigtighed i anbefalingssystemer og reklamer, herunder gennemførelsen af annoncedatabaser.

Efter en procedure indledt af Kommissionen forpligtede udbyderne af TikTok og AliExpress sig til at levere reklamedatabaser, der sikrer fuld gennemsigtighed omkring annoncer på deres respektive tjenester.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at nå til enighed om, hvordan det sikres, at reklamedatabaser er i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester, er Kommissionen forpligtet til at træffe foranstaltninger. F.eks. med den bøde på 45 mio. EUR, som udbyderen af X blev pålagt for sit reklamelager, der ikke opfyldte kravene.

Retsakten om digitale tjenester forbyder målrettet reklame for mindreårige på onlineplatforme. De meget store onlineplatforme har taget skridt til at overholde disse forbud. F.eks. giver Snapchats, TikToks og Metas Instagram og Facebook ikke længere annoncører mulighed for at vise målrettede annoncer til mindreårige brugere.

Målrettet reklame på onlineplatforme er også forbudt, når profilering anvender særlige kategorier af personoplysninger såsom etnicitet, politiske synspunkter eller seksuel orientering.

Forordningen om digitale tjenester kræver, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner med effektive foranstaltninger identificerer, analyserer og afbøder risici i forbindelse med valgprocesserne og samfundsdebatten, samtidig med at ytringsfriheden beskyttes.

 I marts 2024 offentliggjorde Kommissionen retningslinjer for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner om afbødning af risici online i forbindelse med valgprocesser.  

Efter vejledningen forbedrede Bing og Google responskvaliteten af deres AI-chatbots og gennemførte foranstaltninger for at undgå hallucinationer, mens udbyderen af Facebook og Instagram forpligtede sig til bedre mærkning af AI-genererede deepfakes.

Retsakten om digitale tjenester indfører forpligtelser for udbydere af onlinemarkedspladser til at bekæmpe udbredelsen af ulovlige varer. Sådanne udbydere skal navnlig sikre, at sælgere giver verificerede oplysninger om deres identitet, inden de kan begynde at sælge deres varer på disse onlinemarkedspladser. Sådanne udbydere skal også sikre, at brugerne let kan identificere den person, der er ansvarlig for salget.

I juni 2025 gjorde Kommissionen en række vidtrækkende tilsagn fra udbyderen af AliExpress bindende for at imødekomme en række af Kommissionens betænkeligheder, forbedre sporbarheden af dens erhvervsdrivende, gennemsigtigheden af dens reklame- og anbefalingssystemer og forskeres adgang til data. Brugere af AliExpress kan nu nemt rapportere ulovligt indhold, de støder på på platformen, selvom de ikke er registreret på platformen. Tilbud om "voksne genstande" på AliExpress (f.eks. sexlegetøj), der tidligere var synlige for mindreårige, registreres nu automatisk og sløres.

Hvis en udbyder af onlinemarkedsplads bliver opmærksom på en sælgers salg af et ulovligt produkt eller en ulovlig tjeneste, skal den:

• informere de brugere, der har købt den ulovlige vare eller det ulovlige produkt
• Identificer sælger
• give klagemuligheder

Flere udbydere af onlinemarkedspladser har nu oprettet et EU-specifikt tilbagekaldelseswebsted for at underrette forbrugerne om sådanne ulovlige produkter eller tjenester, der tilbydes på deres platform inden for de seneste seks måneder, og informere dem om alle relevante klagemuligheder (herunder kollektive retsmidler). Andre sender tilbagekaldelsesmeddelelserne direkte til forbrugere, der har købt de ulovlige produkter gennem deres tjenester.

Det er nogle af de ændringer, vi som brugere kan mærke i vores daglige digitale interaktioner.

I løbet af disse to år har Kommissionen og de nationale koordinatorer for digitale tjenester aktivt overvåget anvendelsen af forordningen om digitale tjenester i hele Europa, indtil videre indledt 16 procedurer og sikret håndgribelige resultater for borgerne. F.eks. tilbagetrækningen af TikTok Lites potentielt vanedannende belønningsprogram fra EU og de styrkede forbrugersikkerhedsforanstaltninger, som AliExpress har indført.

Disse undersøgelser supplerer de horisontale foranstaltninger, der ledes af rådet for digitale tjenester, og som fokuserer på beskyttelse af mindreårige og bekæmpelse af onlinesvindel og -svindel. Koordinatorerne for digitale tjenester har også indledt nationale undersøgelser for at sikre overholdelse af forpligtelserne i retsakten om digitale tjenester under deres kompetence.