Nøgleteknologier til fremme af digitaliseringen af transport

Gennem Horisont 2020 ydede EU støtte til en lang række innovative forsknings- og innovationsprojekter, der udviklede og afprøvede nye transportløsninger. Støtten fortsætter med finansieringsprogrammer under det langsigtede budget for 2021-2027 med særlig vægt på anvendelse.

"Digitale teknologier har potentiale til at revolutionere den måde, vi bevæger os på, og gøre vores mobilitet smartere, mere effektiv og også grønnere."

Adina Vălean, kommissær med ansvar for transport

Opkoblet og automatiseret mobilitet (CAM)

For at gøre det muligt at vedtage automatiserede køretøjer vil Europa-Kommissionen gennemføre en retlig ramme for deres godkendelse. Med udgangspunkt i de resultater, der er opnået under Horisont 2020 (se eksempel nedenfor), vil Kommissionen støtte forskning og innovation for at gøre Europa førende på verdensplan inden for CAM-systemer og -tjenester. Horisont Europa-partnerskabet "forbundet, kooperativ og automatiseret mobilitet" vil modtage et bidrag på 500 mio. EUR.

Samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS), som gør det muligt at udveksle oplysninger mellem køretøjer og mellem køretøjer og vejinfrastruktur, er afgørende for udbredelsen af CAM. De forventes at forbedre trafiksikkerheden, trafikeffektiviteten og komforten. Udrulningen af C-ITS vil modtage støtte fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) fra 2021-202.

AUTOPILOT- projektet, der løb fra 2017 til 2020, fokuserede på at afprøve brugen af IoT-enheder til automatiseret kørsel under reelle forhold. Autopilot baner vejen for innovative kommercielle tjenester i forbindelse med selvkørende køretøjer. Projektet modtog en investering på ca. 20 mio. EUR og fremhævede betydningen af digitale teknologier for at forbedre selvkørende køretøjers evne til bedre at forstå deres miljø og supplere IoT-sensorer. For eksempel kan brugen af IoT forbedre sikkerheden ved at opdage forhindringer uden for synsfeltet.

5G-konnektivitet

5G er en afgørende katalysator for automatiserede køretøjer og digitaliserede tog. For at forberede etableringen af 5G -korridorer i hele Europa gennemføres der ambitiøse grænseoverskridende korridorforsøgsprojekter med CAM-anvendelsessager for forskellige transportformer på forskellige steder.

Inden 2025 sigter EU mod at have en uafbrudt 5G-dækning af større transportveje i hele Europa. Dette mål støttes finansielt af Connecting Europe-facilitetens program og resiliens- og genopretningsfaciliteten med fokus på grænseoverskridende korridorer (CEF) og nationale sektioner (RRF og CEF). Kombineret med private investeringer og andre offentlige finansieringskilder vil de bidrage til at opnå fuld 5G-dækning senest i 2030 for sikre og forbundne rejser i hele Europa.

Med fokus på Bologna-München-korridoren (600 km over tre lande) har det Horisont 2020-finansierede projekt 5G -CARMEN til formål at udnytte de seneste fremskridt inden for 5G for at hjælpe bilsektoren med at levere sikrere, grønnere og smartere transport, målet om at muliggøre selvkørende biler. De vigtigste innovationer er centreret omkring udvikling af et autonomt forvaltet hybridnet, der kombinerer direkte kommunikation fra køretøj til køretøj (V2V) og V2I-kommunikation (V2I) med fjernkommunikation fra køretøj til netværk (V2N), der samler førende europæiske bilproducenter, mobilnetoperatører, telekommunikationsleverandører, vejoperatører og forskningscentre.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens har utallige anvendelser til transport: automatiserede køretøjer, optimeret opladning og brug af batterier til elektriske køretøjer, forbedrede rejseplaner for passagerer og godstransport, støtte til planlægnings- eller transportinfrastruktur og -tjenester samt etablering af ladestationer.

I april 2021 foreslog Kommissionen retsakten om kunstig intelligens, som identificerer højrisiko-AI-systemer og fastsætter krav, der skal overholdes. Dette omfatter systemer, der udøver sikkerhedsfunktioner på flere mobilitetsområder, herunder biler, civil luftfart og skibsudstyr. Loven vil blive suppleret med specifikke krav til disse områder.

Adskillige forsknings- og innovationsprojekter, der anvender kunstig intelligens på transportområdet, er blevet og vil blive støttet af EU-midler. Under DIGITAL muliggør test- og forsøgsfaciliteter (TEF) forskning i nye AI-drevne løsninger i tæt på virkelige miljøer. I den forbindelse kan TEF for intelligente samfund være til gavn for løsninger i forbindelse med mobilitet.

Halvledere

Som det fremgår af den store indvirkning, som manglen på halvledere har på industrier som bilproduktion, er tilstrækkelig kapacitet inden for elektronik af afgørende betydning for forsyningskædernes modstandsdygtighed og Europas suverænitet og konkurrenceevne.

Kommissionen vedtog pakken om europæiske mikrochips i februar 2022. Den har til formål at styrke Europas økosystem for halvledere og afhjælpe mangler. Det vil skabe et attraktivt investeringsmiljø, styrke Europas teknologiske førerposition i værdikæden for halvledere og mobilisere investeringer på mere end 43 mia. EUR inden 2030.

Den industrielle alliance for processorer og halvlederteknologier og et muligt vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse inden for mikroelektronik og konnektivitet hjælper med at forene EU's styrker.

Fællesforetagendet for mikrochips vil støtte forskning og innovation ved at samle offentlige og private investeringer på grundlag af resultaterne af dets forgænger ECSEL (se eksempler nedenfor). Disse investeringer er også rettet mod brugerindustrier som transport- og bilsektoren, navnlig gennem et initiativ om en åben hardwareplatform til biler.

Eksempler på projekter, der finansieres under fællesforetagendet ECSEL

Autodrive har med en samlet investering på 68 mio. EUR udviklet avancerede fejlbevidste, fejlsikre og fejloperationelle elektroniske komponenter, systemer og arkitekturer til høj- og fuldautomatisk kørsel. Det bidrog til at gøre fremtidig mobilitet sikrere, mere effektiv, økonomisk overkommelig og acceptabel for slutbrugerne. Leverancerne omfatter fuldt samlede køretøjsprototyper, en automatiseret bus, forbedret vejscanning, nye aktive sikkerhedsfunktioner og bidrag til standardisering og certificering af automatiserede kørselssystemer.

 

Åben europæisk softwaredefineret køretøjsplatform

Software spiller en stadig vigtigere rolle i styringen af driften af køretøjer og muliggør nye funktioner. Overgangen til softwaredefinerede køretøjer skaber udfordringer for den europæiske bilindustris lederskab og konkurrenceevne, som står over for nye stærke globale konkurrenter og problemer inden for softwareudvikling.

Kommissionen har indledt et prækonkurrencepræget EU-drevet samarbejde om ikkedifferentierende elementer i køretøjssoftwarestakken. Dette initiativ støttes af et styringsarbejdsområde, der involverer store EU-bilvirksomheder, og af investeringer under fællesforetagendet for centrale digitale teknologier. Det vil gøre det muligt for deltagerne at opnå større effektivitet og hurtigere time-to-market, samtidig med at der sikres lige vilkår. Den vil nøje tilpasse sig initiativet om en åben hardwareplatform til biler. Yderligere oplysninger findes i det særlige konceptdokument.

Cybersikkerhed

Den større afhængighed af digitale infrastrukturer og mobilitetstjenester øger cybersikkerhedens betydning. EU's direktiv om net- og informationssystemers sikkerhed (NIS-direktivet) har til formål at opnå et højt niveau af fælles net- og informationssystemsikkerhed i hele EU's kritiske infrastruktur.

Det reviderede direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2) og et nyt direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed omhandler både kritiske enheders og nets cyberrobusthed og fysiske modstandsdygtighed, herunder transportinfrastruktur. Digital støtter udbredelsen af en cybersikkerhedsinfrastruktur, styrker EU's cybersikkerhedsindustri og fremmer udbredelsen af cybersikkerhed og gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Fremskyndelse af indførelsen af digitale teknologier

For mobilitets- og transportvirksomheder, især mindre virksomheder, kan det være en reel udfordring at lykkes med deres digitale omstilling. Med støtte fra DIGITAL fungerer europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH'er) som kvikskranker og støtter virksomhederne i deres digitalisering. De har til formål at give adgang til teknisk ekspertise og eksperimenter, mulighed for at "teste før investering" og innovationstjenester, såsom finansiel rådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling. De beskæftiger sig også med miljøspørgsmål som energiforbrug og reduktion af CO2-emissioner.

Digitale færdigheder

Da transport og mobilitet undergår betydelige ændringer, ikke mindst på grund af den teknologiske omstilling og adgang til data, er der behov for både omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken. EU har vedtaget mål, iværksat foranstaltninger og foreslået henstillinger til medlemsstaterne om at udstyre arbejdstagerne med de nødvendige digitale færdigheder og uddanne flere IKT-specialister. F.eks. sigter den europæiske platform for digitale færdigheder og job under CEF mod at blive et unikt referencepunkt for digitale færdigheder, der sætter alle europæere i stand til at få mest muligt ud af den digitale omstilling af vores samfund og økonomi.