Digitalisering af transport – nøgleteknologier

Gennem Horisont 2020 ydede EU støtte til en lang række forsknings- og innovationsprojekter, der udviklede og afprøvede nye transportløsninger. Denne støtte er stadig i gang med finansieringsprogrammerne under det langsigtede budget for 2021-2027 med vægt på udrulning.

Opkoblet og automatiseret mobilitet (CAM)

For at gøre det muligt at indføre automatiserede køretøjer vil Europa-Kommissionen gennemføre en retlig ramme for deres godkendelse. På grundlag af de gode resultater, der er opnået under Horisont 2020, navnlig inden for opkoblet, kooperativ og automatiseret mobilitet (CCAM),vil Kommissionen fortsat støtte forskning og innovation for at gøre Europa førende på verdensplan inden for CAM-systemer og -tjenester. 

Connected, Cooperative and Automated Mobility (CCAM) er et Horisont Europa-partnerskab og en efterfølger til tidligere initiativer. Den har allerede vist betydelige fremskridt med hensyn til at vise fremskridt inden for automatiserede mobilitetsteknologier. Dette partnerskab vil modtage et bidrag på 500 mio. EUR til yderligere fremme af innovation.

Samarbejdende intelligente transportsystemer (C-ITS), som muliggør udveksling af oplysninger mellem køretøjer og mellem køretøjer og vejinfrastruktur, er afgørende for udbredelsen af CAM. Det forventes at forbedre trafiksikkerheden, trafikeffektiviteten og komforten. Udrulningen af C-ITS vil drage fordel afprogramstøtte fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) fra 2021-2027.

© Autopilot">

AUTOPILOT-projektet, der løb fra 2017 til 2020, fokuserede på at afprøve brugen af IoT-enheder til automatiseret kørsel under reelle forhold. AUTOPILOT baner vejen for innovative kommercielle tjenester i forbindelse med selvkørende køretøjer. Projektet modtog en investering på ca. 20 mio. EUR og fremhævede betydningen af digitale teknologier med hensyn til at forbedre selvkørende køretøjers evne til bedre at forstå deres miljø og supplere IoT-sensorer. Brugen af IoT kan f.eks. forbedre sikkerheden ved at opdage hindringer uden for synsvidde.

5G-konnektivitet

5G er en afgørende katalysator for automatiserede køretøjer og digitaliserede tog. For at forberede udrulningen af 5G-korridorer i hele Europa gennemføres der ambitiøse grænseoverskridende korridorforsøgsprojekter med CAM-brugstilfælde for forskellige transportformer forskellige steder. Senest i 2025 sigter EU mod at have en uafbrudt 5G-dækning af større transportveje i hele Europa. Den støtter finansielt målet under programmet for Connecting Europe-faciliteten (CEF) og genopretnings- og resiliensfaciliteten med fokus på grænseoverskridende korridorer (CEF) og nationale afsnit (genopretnings- og resiliensfaciliteten og CEF). Kombineret med private investeringer og andre offentlige finansieringskilder vil de bidrage til at opnå en fuld 5G-dækning senest i 2030 med henblik på sikre og forbundne rejser i hele Europa.

Med fokus på Bologna-München-korridoren (600 km over tre lande) har det Horisont 2020-finansieredeprojekt 5G-CARMENtil formål at udnytte de seneste fremskridt inden for 5G for at hjælpe bilindustrien med at levere sikrere, grønnere og mere intelligent transport, målet om at muliggøre selvkørende biler. De vigtigste nyskabelser er centreret omkring udviklingen af et selvstændigt forvaltet hybridnetværk, der kombinerer direkte kortdistancekommunikation mellem køretøjer (V2V) og mellem køretøjer og infrastruktur (V2I) med langdistancekommunikation mellem køretøjer og netværk (V2N), der samler førende europæiske bilproducenter, mobilnetoperatører, telekommunikationsleverandører, vejoperatører og forskningscentre.

© 5G-CARMEN">

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens (AI) har utallige anvendelser inden for transport: automatiserede køretøjer, optimeret opladning og batteribrug til elektriske køretøjer, forbedrede ruter for passagerer og godstransport. AI understøtter datadrevne beslutninger i forbindelse med planlægning af transportinfrastruktur og -tjenester og udrulning af ladestationer for at sikre, at de opfylder nuværende og fremtidige krav. Generativ kunstig intelligens kan yderligere forbedre disse applikationer ved at skabe innovative løsninger og forbedre beslutningsprocesserne (f.eks. ved at skabe prædiktive modeller og simuleringer for transportscenarier). Fremme af nye industrielle anvendelser af kunstig intelligens er en prioritet for Den Europæiske Union.

AI-forordningen trådte i kraft den 1. august 2024. Den kategoriserer AI-systemer i forskellige risikoniveauer, hvor "højrisiko"-systemer er underlagt strenge krav for at sikre sikkerhed og gennemsigtighed. I mobilitetssektoren omfatter eksempler på højrisiko-AI-systemer selvkørende teknologier og AI-drevne trafikstyringssystemer. Dette omfatter systemer, der udøver sikkerhedsfunktioner i flere mobilitetsområder, herunder biler, civil luftfart og sikkerhedsudstyr til skibe. Disse systemer er kritiske, da de direkte påvirker den offentlige sikkerhed og skal overholde strenge standarder for at afbøde potentielle risici.

Forordningen om kunstig intelligens suppleres af specifikke krav, der er skræddersyet til disse sektorer. For at skabe en solid ramme for udbredelse af kunstig intelligens inden for transport fremhæver den europæiske strategi for kunstig intelligensudviklingen af sektorspecifikke retningslinjer og støttemekanismer for at sikre sikker og effektiv integration af kunstig intelligens på tværs af alle former for mobilitet. Desuden finansierer EU AI-forskning og -innovation gennem initiativer somprogrammet for et digitalt Europa (DIGITAL),som omfatter test- og forsøgsfaciliteter (TEF) til udvikling af AI-løsninger under næsten virkelige forhold. TEF'er med fokus på intelligente samfund drager fordel af AI-fremskridt inden for mobilitet ved at integrere AI i offentlig transport, byplanlægning og infrastrukturforvaltning.

For at støtte udviklingen af kunstig intelligens er Europa nødt til at udnytte det uudnyttede potentiale i data. En europæisk indsats for at fjerne hindringerne for dataadgang og -deling, navnlig gennem udrulning af et fælles europæisk mobilitetsdataområde, vil bidrage til at styrke Europas position inden for kunstig intelligens.

Kunstig intelligens kan også fremme bæredygtige mobilitetsløsninger. Forudsigelig vedligeholdelse, der drives af kunstig intelligens, kan forhindre sammenbrud i køretøjer og forlænge levetiden for transportaktiver. Blandt de andre anvendelser kan AI-systemer optimere energiforbruget i elektriske køretøjer og offentlig transport og dermed støtte EU's bæredygtighedsmål.

Halvledere

Som det fremgår af den store indvirkning, som manglen på halvledere har på industrier såsom bilproduktion, er tilstrækkelig kapacitet inden for elektronik afgørende for forsyningskædernes modstandsdygtighed og Europas suverænitet og konkurrenceevne.

Kommissionen vedtog pakken om europæiske mikrochips i februar 2022. Den har til formål at styrke Europas økosystem for halvledere og afhjælpe mangler. Det vil skabe et attraktivt investeringsmiljø, styrke Europas teknologiske førerposition i værdikæden for halvledere og mobilisere investeringer på mere end 43 mia. EUR senest i 2030.

Fællesforetagendet for mikrochips vil støtte forskning og innovation ved at samle offentlige og private investeringer på grundlag af resultaterne fra dets forgænger ECSEL (se eksempler nedenfor). Disse investeringer er også rettet mod brugerindustrier som transport- og bilindustrien, navnlig gennem et initiativ om en åben hardwareplatform til bilindustrien.

Åben europæisk softwaredefineret køretøjsplatform

Software spiller en stadig vigtigere rolle i styringen af driften af køretøjer og muliggør nye funktioner. Overgangen til softwaredefinerede køretøjer skaber udfordringer for den europæiske bilindustris lederskab og konkurrenceevne, som står over for nye stærke globale konkurrenter og problemer med softwareudvikling.

Kommissionen har indledt et prækompetitivt EU-drevet samarbejde om ikkedifferentierende elementer i køretøjssoftwarestakken. Dette initiativ støttes af et forvaltningsarbejdsforløb, der involverer store bilvirksomheder i EU, og af investeringer underfællesforetagendet for mikrochips. Det vil gøre det muligt for deltagerne at opnå større effektivitet og hurtigere time-to-market, samtidig med at der sikres lige vilkår. Det vil være i nøje overensstemmelse med initiativet om en åben hardwareplatform til biler. Yderligere oplysninger findes i det særlige konceptdokument.

Cybersikkerhed

Den større afhængighed af digitale infrastrukturer og mobilitetstjenester øger betydningen af cybersikkerhed. EU's direktiv om sikkerhed for net- og informationssystemer (NIS-direktivet) har til formål at opnå et højt niveau af fælles sikkerhed for net- og informationssystemer i hele EU's kritiske infrastruktur. Det reviderede direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS2) og et nyt direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighedomhandler både kritiske enheders og nets cyberrobusthed og fysiske modstandsdygtighed, herunder transportinfrastruktur. Programmet for et digitalt Europa (DIGITAL) støtter etableringen af en cybersikkerhedsinfrastruktur, styrker EU's cybersikkerhedsindustri og fremmer udbredelsen af cybersikkerhed og gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Cloud og edge computing

Europa-Kommissionen støtter forskning, udvikling ogudbredelse i stor skala af næste generation af cloudinfrastrukturer og -tjenester i hele EU, som eren vigtig katalysator for digitalisering af mobilitet og for at frigøre potentialet i mobilitetsdata.

Programmet for et digitalt Europa (DIGITAL) vil udrulle en europæisk sammenslutning af cloud- og edgecomputinginfrastrukturer, der vil gavnetransportsektoren og støtte pålidelige mobilitetstjenester samt dataudveksling i bilindustriens produktionsøkosystem. Horisont Europa vil finansiere et initiativ på 150 mio. EUR om cloud-to-Edge-to-IoT med EU-finansiering på op til 2 mia. EUR i cloud-edge gennem forskellige programmer, og medlemsstaterne vil supplere disse investeringer. Flere igangværende projekter omfatter use cases med fokus på mobilitet, f.eks. automatisk nødopbremsning af fodgængere og intelligent logistik på terminalstationer.

For at koordinere investeringsindsatsen, fremme strategiske partnerskaber og mobilisere centrale europæiske industrielle aktører blev der i juli 2021 lanceret en europæisk alliance for industrielle data, edge og cloud,der samler en bred vifte af private og offentlige interessenter. Det baner vejen for et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse om næste generation af cloudinfrastruktur og-tjenester. 

Fremskyndelse af indførelsen af digitale teknologier

For mobilitets- og transportvirksomheder, navnlig mindre virksomheder, kan det være en reel udfordring at lykkes med deres digitale omstilling. De europæiske digitale innovationsknudepunkter (EDIH'er), der støttes under DIGITAL, fungerer som kvikskrankerog støtter virksomhederne i deres digitalisering. De har til formål at give adgang til teknisk ekspertise og eksperimenter, mulighed for at "teste før investering" og innovationstjenester såsom finansiel rådgivning, uddannelse og kompetenceudvikling. De tager også fat på miljøspørgsmål som energiforbrug og reduktion af CO2-emissioner.

Digitale færdigheder

Da transport og mobilitet undergår betydelige ændringer, ikke mindst på grund af den teknologiske omstilling og adgangen til data, er der behov for både omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken. EU har vedtaget mål, iværksat foranstaltninger og fremsat henstillinger til medlemsstaterne om at udstyre arbejdstagerne med de nødvendige digitale færdigheder og uddanne flere IKT-specialister. F.eks. sigter den europæiske platform for digitale færdigheder og jobunder Connecting Europe-faciliteten (CEF) mod at blive et unikt referencepunkt for digitale færdigheder, der gør det muligt for alle europæere at få mest muligt ud af den digitale omstilling af vores samfund og økonomi.