Digitalisering: fremme af omstillingen til intelligent og bæredygtig mobilitet

Hvordan påvirker digitaliseringen mobiliteten?

Store fremskridt inden for digitale teknologier såsom kunstig intelligens (AI), tingenes internet (IoT), cloud- og edgecomputing eller 5G-net fører an i den digitale omstilling af mobilitetssektoren.

• Autonome køretøjer er i stigning og giver mulighed for nye transportløsninger såsom robottaxaer, opkoblede lastbiler eller førerløse leveringssystemer.
• Nye mobilitetstjenester, der muliggøres af digitale platforme, ændrer den måde, vi bevæger os på, fra delt mobilitet (f.eks. prajing af ture og cykeldeling) til mobilitet som en tjeneste, der giver adgang til flere transportformer på en enkelt applikation. Godstransport er mere afhængig af større synkronisering på tværs af transportformer.
• De data, der genereres og udveksles af køretøjer, eksploderer. Selvkørende biler kan producere omkring 4 terabyte data om dagen (Intel). Køretøjer er i stigende grad forbundet med deres fysiske og digitale miljø.
• Nye vaner og adfærd som følge af digitaliseringen, f.eks. den hurtige udvikling af e-handel med fjernarbejde, ændrer mobilitetsmønstrene.

Credit: monkik, smashicons, nikita golubev, surang">

Hvad kan man forvente?

Fordele

• Opkoblet og automatiseret mobilitet (CAM) kan gøre veje, jernbaner og vandveje sikrere. Ved at optimere brugen af køretøjer og infrastrukturer kan det øge effektiviteten, mindske trængslen og bidrage til at reducere gasemissionerne. CAM kan også skabe forretningsmuligheder og øge konkurrenceevnen og vil gøre transport mere tilgængelig for ældre eller personer med handicap og ændre rejser i de kommende år.
• Mobilitet som en tjeneste (MaaS) kan ved at muliggøre problemfri multimodale rejser og lette adgangen til grønnere alternativer bidrage til at dekarbonisere transporten. Udnyttelse af komplementariteten mellem forskellige transportformer vil muliggøre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og spare tid og omkostninger for passagerer og transportører.
• Samling og udveksling af mobilitetsdata kan forbedre synkroniseringen mellem forskellige transportformer og infrastrukturer. Adgang til store datapuljer vil fremme udviklingen af AI-drevne applikationer. Bedre adgang til mobilitetsdata vil hjælpe de offentlige myndigheder med at overvåge transportaktiviteter og deres virkninger og planlægge transportinfrastruktur og -tjenester. Adgang til mobilitetsdata kan skabe nye værdikilder: Bilsensordata kan f.eks. være meget værdifulde for forsikrings-, navigations- eller vejvedligeholdelsesvirksomheder.
• Støtte til omstillingen til nulemissionsmobilitet. Kunstig intelligens kan forbedre elektriske køretøjers eller brintkøretøjers energieffektivitet og optimere udbredelsen af opladningsinfrastrukturer. Tovejsopladning af elektriske køretøjer kan give nettet fleksibilitet og gøre det muligt at optimere energiforbruget og -produktionen, samtidig med at vedvarende energi integreres bedre. En sådan sektorkobling kræver digitale katalysatorer og datadeling i realtid.

Udfordringer

• Håndtering af teknologiske udfordringer: Opkoblet og automatiseret mobilitet (CAM) og intelligente transportsystemer kræver enorme investeringer for at udvikle og udrulle nye teknologier og infrastrukturer. Vi får brug for en cloud-edge computing kontinuum til at behandle store mængder data i realtid, 5G-konnektivitet for at sikre hurtig og pålidelig dataoverførsel, AI til at analysere komplekse oplysninger, chips til intelligente køretøjer og nye former for automotive operativsystemer. EU er fortsat stærkt afhængig af andre regioner for så vidt angår visse teknologier såsom kunstig intelligens, cloudteknologi eller halvledere.
• Forenet i mangfoldighed: Det europæiske mobilitetsøkosystem består af en lang række aktører med forskellige specialiseringer og størrelser. Denne mangfoldighed er en styrke, men kan også føre til fragmentering. For at udnytte fordelene ved digitalisering skal interessenter inden for mobilitet og transport opbygge partnerskaber, samle investeringer og nå til enighed om fælles standarder, infrastrukturer, platforme og forvaltningsrammer for at nå den kritiske masse og undgå afhængighed af store dominerende aktører.
• Sikring af sikkerhed og privatlivets fred: digitaliseringen og automatiseringen af transporten skaber udfordringer med hensyn til beskyttelse af personoplysninger, cybersikkerhed og brugeraccept. Cyberangreb kan påvirke tjenesternes funktion, forårsage skade på systemer, datatyveri og endda personskader.
• Håndtering af sociale virkninger: den sociale accept af selvkørende mobilitet vil være afgørende for udbredelsen heraf. Denne overgang vil kræve nye færdigheder og kan føre til, at visse typer job forsvinder. Det bør derfor forvaltes godt. Visse nye former for mobilitet skaber arbejdsformer, der er kendetegnet ved mere fleksible vilkår, som skal overholde EU's arbejdsret og sikre social beskyttelse.

På vej mod fremtidens mobilitet

Strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet, der blev vedtaget i december 2020, definerer digitalisering som en væsentlig katalysator for omstillingen til sikrere, mere effektiv, tilgængelig og bæredygtig mobilitet. Den kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå målet om en reduktion på 90 % af drivhusgasemissionerne fra transportsektoren senest i 2050.

En afgørende udfordring for Europa er at frigøre potentialet i mobilitetsdata ved at gøre det lettere at få adgang til og dele dem. Europa-Kommissionen er afhængig af en kombination af politikker, både transportspecifikke og tværsektorielle, og finansiel støtte for at nå dette mål.

Digitaliseringen af transport kræver også udvikling og indførelse af centrale teknologier, som EU støtter gennem flere finansieringsmidler og politiske initiativer.

Samarbejde er afgørende for Europas succes

Det haster med at modernisere den digitale infrastruktur og fremskynde udbredelsen af digitale teknologier inden for mobilitet for at opnå kulstofneutralitet, konkurrenceevne, teknologisk suverænitet, modstandsdygtighed og sikkerhed. Europa-Kommissionen regner med den europæiske industris aktive rolle med hensyn til at investere i denne digitale omstilling.

Omfanget af de nødvendige investeringer kræver samarbejde mellem europæiske interessenter. Uden partnerskaber, saminvesteringer, fælles standarder og interoperabilitet vil innovative løsninger og tilgange ikke nå den kritiske masse.

Medlemsstaternes store investeringer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten, udgør en historisk mulighed for at fremskynde denne udvikling. Kommissionen opfordrer offentlige og private aktører til at drage fordel af og deltage i europæiske initiativer og programmer.